Tumgik
#mildt
rennebright · 1 day
Text
Tumblr media
Ulšulah by MildT [Twitter/X] ※Illustration shared with permission from the artist. If you like this artwork please support the artist by visiting the source.
125 notes · View notes
astramore · 1 month
Text
Tumblr media
Sarkaz Girl
108 notes · View notes
margaretsjuende · 2 years
Text
Tumblr media
31.07.2022 - Årets frognerseterbukett
0 notes
ardourie · 2 months
Note
wait so white trans girls are calling you a harassment campaigns starting transadrophobe over
saying that it's weird to speculate on the possible gender motivation of someone who literally screamed free Palestine as they burned themselves to death
god. this site is sad
Tumblr media
ur fine! it definitely is not specific to trans girls as the behavior that sparked my post was seen by both tme and tma white ppl bc this behavior is rooted in whiteness but yeah, ignoring how i don’t believe in transmisandry at all so idk where that’s coming from it is all just so strange that the vagueness and refusal to show what i fully said is the driving force behind whatever’s going on over there, a lot of the ppl so far have been 25+ and this is not me calling that age old but at that age i could not imagine being on tumblr doing all this over a take as mild as “protest for palestine are for palestine”
14 notes · View notes
ettomdagen6 · 2 years
Text
Tumblr media
03.06.2022 - Så kom regnet
0 notes
shanks · 25 days
Text
Tumblr media
MildT
309 notes · View notes
simon-newman · 9 months
Photo
Tumblr media
Day 133.
2023-08-11.
Character - Reed.
Series - Arknights.
Artist - Mildt
12 notes · View notes
totallycries · 6 days
Text
synes ikke jeg har det godt i kræftrelaterede fællesskaber, især fordi jeg føler mit forløb har været forholdsvis "mildt" ift. så mange andre, men ved også godt man ikke bør sammenligne?? føler bare det kan være svært at relatere🥲 og gider heller ikke dyrke min sygdom. udover det, så føler jeg også jeg får relativt lang snor af kommunen, mens andre ikke gør ?? :S
5 notes · View notes
linglinginjapan · 2 months
Text
Tumblr media
23-24. Februar: Overnattingstur til Hakone
Hakone er en plass i Japan som nasjonalkjent for deres mange onsen. Det er et lite stykke unna Tokyo, så må nesten ha en natt om man velger å dra dit. Dro dit sammen med Kaorin og sønnen hennes Shinkarion.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Selv om jeg og Kaorin hadde planlagt å gjøre så mye kjekt der, så var vi veldig uheldige. Omtrent bare en brøkdel gikk som vi tenkte tror jeg. Vi bestemte oss for ganske lenge siden å ha 2 timers- kimono rental da vi først kom dit, så Kaorin hadde allerede reservert på forhånd. Ingen av oss hadde tenkt at været kunne bli pessregn og sludd, men vi hadde allerede reservert så valgte å fullføre planen. Det var iskaldt, og Shinkarion (med vilje), valgte å gå oppi en sølepytt slik at det éneste paret med sko han hadde med ble dynket i vann… etter det var han litt vanskelig å handle resten av dagen for å si det mildt. Det gode var at vi fikk ivertfall tatt mange bilder.
Tumblr media
Dag 2 var planen å stå opp, spise frokost, ta bussen til Hakone Jinja, ta piratskipet over til andre siden av innsjøen, derifra opp til Owakudani og deretter bussen hjem igjen. Da jeg åpnet øynene og tittet ut av vinduet var det heldigvis opphold. Bussen til Hakone Jinja var så fullastet at jeg ble nesten irritert på busssjåføren som bare slapp inn på flere passasjerer selv når det er mindre enn 5 centimers distanse fra meg og nabopersonene. Tenk om han hadde kræsjet. Hakone Jinja var greit og alt, pluss at de solge amasake! Det var da vi sto i kø for å bli med piratskipet de dårlige nyhetene kom. Det gikk ikke transport opp til Owakudani, på grunn av det lille som snødde i går. Vi valgte uansett å bli med piratskipet på rundtur istedenfor, og så bussen til stasjonen igjen som tok 2 timer preget trafikken. Vi tok super-lyntoget "Odakyu Romance Car", hjem igjen til Tokyo. Samme tog som vi tok til Hakone. Slutt.
Tumblr media Tumblr media
Hakone var ikke en så avslappende plass som jeg hadde forestilt meg, eller så var det bare timingen som var helt forferdelig. Det jeg syntes var artigest med turen var kanskje på toget veien hjem da jeg bare holdt en vanlig samtale med Kaorin uten at hun trengte å kjefte på sønnen for å være grinete. Uansett, det gode i alt det elendige er at jeg fikk sett Hakone med egne øyne, og smakt på lokal "B-kyu gurume", fra Hakone.
Tumblr media Tumblr media
Hakone Onsen Manju. Disse manjuene har blitt steamet varmt vann fra vulkanen. Det luktet egentlig promp fordi vannet inneholder mineraler eller noe sånt som gjør at det blir slik lukt, men det smakte godt da.
Tumblr media
Hjerteformet Senbei.
3 notes · View notes
soelvfisk · 4 months
Text
I 2024 vil jeg være heks
Jeg vil have noget at gøre med et bjerg
Jeg vil samle sten i jord og sand og lade dem bo i mine planters potter
Jeg vil se på mine nærmeste omgivelser og mærke efter om de hjælper mig med at genkende mig selv eller ej
Jeg vil værne om mine grænser, mine behov og min identitet
Jeg vil have overgangsritualer - ikke kun kedelige rutiner
Jeg vil nære noget mildt og kærligt. Modigt og sikkert. Trygt og nysgerrigt
Jeg vil være i oprør
Heks i oprør
5 notes · View notes
ditte-i-brisbane · 7 months
Text
Turen går til Tasmanien part 3/3
Torsdag (Strahan - Hobart):
Sidste dag på touren er nu kommet og gået. Vi skulle fra Strahan tilbage til Hobart, hvilket er en lang køretur, hvor vi dog tog et par stop på vejen.
Tumblr media
Første stop var vi ved Queenstown, som er en gammel mineby. Området omkring denne by er meget specielt, da det har været stærkt påvirket af syreregn. Minebyen havde ikke mere træ at brænde af til at smelte det kobber de havde brug for, derfor begyndte de at brænde pyrit af i stedet for. Dette gjorde at de havde helt vildt meget syreregn i meget lang tid, hvilket fuldstændig ødelagde beplantningen omkring byen. Det var altså et meget specielt naturområde at køre igennem, i det ellers meget frodige Australien. Her så vi også Iron Blow, hvilket var virkelig smukt!
Tumblr media
Efterfølgende stod dagen på endnu flere vandfald og meget høje træer! Vi var i Mount Field National Park, hvor de har træer op til 70-80 meter høje. Det var så smukt at gå igennem.
Tumblr media Tumblr media
Udover de høje træer, så vi også to helt vildt flotte vandfald, Horselook waterfall og Russels waterfall.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Og for det ikke sku være helt løgn, fik jeg set endnu et næbdyr. Hvor heldig kan man være. Denne gang var næbdyret dog en del længere væk, og havde kun bagenden oppe i vejret. Jeg fik altså en virkelig dårlig video, men jeg har nu bevis på at have set det underlige og fantastiske dyr :)))
Jeg er nu tilbage i Hobart, men jeg har heldigvis en dag mere i skønne Tasmanien. I morgen skal dagen brugen på en allersidste vandretur, inden jeg vender hjem til det varme Brissie igen.
Fredag (Hobart - Brisbane):
Min sidste dag i Hobart blev brugt på Mount Wellington. Jeg vågnede tidligt og tog den første bus til Fern Tree som er trailhead for vandreturen til toppen af Mount Wellington. Det startede godt ud med omkring 1,5 times regnvejr på vej op af bjerget.
Tumblr media
Da regnen så endelig stoppede, var det altså ikke fordi, der var skyfrit, men fordi jeg var havnet midt i den regnene sky. Og der var bare smæk på blæsten. Det var mildest talt meget koldt og vådt, især fordi min genbrugs Gore-Tex jakke altså ikke viste mange Gore-Tex egenskaber. Den dæmpede lidt for vinden, men jeg var blevet drivvåd inden under den… det er det der sker, når man køber en “regnjakke” for 16AUD i en op-shop (genner). Men jeg kom altså hele vejen op til summit, hvor der var udsigts post. Her kunne jeg komme indenfor i ly for blæsten, men det var altså ikke meget udsigt, jeg kunne nyde.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Jeg holdte en god lang pause her, mest fordi jeg frygtede at bevæge mig udenfor igen, hvor jeg derefter navigerede ned af bjerget igen. Denne gang af en anden rute. Denne rute holdte på det skyede blæsevejr lidt længere, men da jeg ENDELIG brød ud af tåen fandt jeg mig i det smukkeste natur. Jeg var helt vild med det. Og for det ikke skulle være helt løgn, kom solen endelig frem! Jeg kunne altså skifte til min sweater, som lå helt tør i tasken, og gå ned af bjerget uden det kolde våde tøj på. Det var altså en meget dejlig vandretur alligevel ;))
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Efter vandreturen tog jeg bussen tilbage til Hobart, hvor jeg fik et par timer til at gå, inden jeg skulle i Hobart lufthavn, den mindste lufthavn jeg nogensinde har været i. Jeg fik besøgt Tasmaniens museum, som btw er gratis, hvilket havde en virkelig fed udstilling om Charles Dickens. Her synes museumsvagten at min hvide hoodie var helt fantastisk til et af udstillingsrummene, så i får også lige hans meget kunsteriske billeder med i købet.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Nu hvor turen virkelig er slut, står jeg kun tilbage med en følelse: jeg MÅ tilbage. Dette er virkelig er helt fantastisk sted, med helt fantastisk natur. Jeg kan slet ikke dulme min begejstring for Tasmanien. Jeg tror muligvis dette bliver mit højdepunkt for Australien. Det er altså lidt bedrøvet, at jeg vender snuden hjem til Brissie, meeen efter den mildt våde vandretur, lyder det da også lidt rart med noget sol og varme igen :)))
4 notes · View notes
rennebright · 3 months
Text
Tumblr media
Pozyomka by MildT [Twitter/X] ※Illustration shared with permission from the artist. If you like this artwork please support the artist by visiting the source.
735 notes · View notes
astramore · 2 months
Text
Tumblr media
Blaze
14 notes · View notes
margaretsjuende · 2 years
Text
Tumblr media
16.06.2022 - Bakgarden
0 notes
mformoegso · 1 year
Text
mit sengetøj der dufter koldt, mildt af hjemmerul og hans parfume
sover godt i nat
6 notes · View notes
nils-elmark · 1 year
Text
Berlin - præcist 33 år efter murens fald
Tumblr media
Jeg har sat mig på Hackesher Markt med radiotårnet på den anden side af jernbanen for at svare på mails og skrive en linkedin update. Jeg var i området i aftes til en arrangement med tyske bankfolk med skarp klipning, grå tindinger, blå habitter og let solbrændte ansigter, der signaliserede succes.. Nu vil jeg lige se området i dagslys inden jeg flyver videre.
Jeg har været i byen i en uge og var her også i onsdags den 9. november 2022, da det var præcist 33 år siden, østberlinerne kravlede over Muren og fik Tyskland genforenet. De fleste mennesker jeg ser på gaden kan med ikke huske genforeningen og de går tydeligvis heller ikke rigtigt op i den. Berlin er en ung by og friheden tages for givet. Og der skal den vel også.
De seneste fem dage har jeg krydset frem og tilbage over den gamle øst-vest grænse til møder og interviews, hvilket før 1989 ville have udløst en kugleregn fra østtyske vagtposter til lyden er detonerende miner. Nu kan man ikke finde muren længere; det allermeste er væk fra gadebilledet og nye generationers hukommelse. Jeg gik i forgårs ned ad Friedrichstrasse gennem Check Point Charlie og stak hovedet ind i en turistshop, og så at man kunne købe små kulørte betonstumper "ægte rester af muren" for 19,90€. Englænderne smed de første bomber over Berlin i 1940, og siden har byen været storleverandør af murbrokker - Trümmer!
Tumblr media
Jeg kender byens historie bedre end de unge jeg møder fra hele verden, og det er vel grunden til, at jeg bliver irriteret over det allestedsværende grafitti. Når man nu ved, hvad byen har været vidne til i de seneste hundrede år: Waimar Republikken efter en udmarvende første verdenkrig, den kulturelle eksplosion i 20'ere og 30'ere, mazisternes barbari, den totale ødelæggende i 1945, den koldeste vinter nogensinde i ruinerne 1946/47, de alieredes luftbro 1948/1949, Murens opførsel i 1961 og nedrivning i 1989, og alt hvad man kan mande sig op til i frihedens navn er at skrive 'Fuck Putin" på en husfacade, som stadig er arrat af verdenskrigens bomber og granatsplinter. Jeg tror seriøst, at verden lige nu trænger til "vrede gamle mænd", som kan perspektive tingene for de næste generationer, der ikke kender fortidens bedrifter.
For en stund melder jeg mig ud af uvidenhedens sorte hul og tager U-bahnen til Antiquariat Heenwack i Steglitz. Det er Berlins største antikvariat med 150.000 titler - bøger fra gulv til loft og resten lagt omhyggeligt banankasser og stuvet væk i kælderen. Jeg er på jagt efter en førsteudgave af Kurt Tucholsky's "Das Lächeln der Mona Lisa" fra 1928. Jeg får den grå sammensunkne bogholder til at finde min bog - han ser ud som om han har kendt Tucholsky personligt og beder beskedent om 18 Euro. Det er billigere end en stump beton, der kan være hugget ud af en mur hvorsomhelst. Til gengæld må jeg ud på gaden og finde en kontantautomat - Heenwack tager ikke imod plastik!
Det har været forbavsende mildt i vejret den seneste uge. Jeg har kunnet frikke kaffe på cafeer i Kastanien Allé i Prenslauer Berg, er vandret ned ad Kurfürstendam og Unter den Linden og har i stille protrest spist 3-4 gange currywurst i en by, hvor jeg aldrig har set så mange steder, der reklamerer med veganer-mad.
Tumblr media
2 notes · View notes