#Angstens udtryk | Explore Tumblr Posts and Blogs

ironandsundry · 4 days

Text

Unlock Your Potential: The Power of Personal Advancement

""

In today's fast-paced globe, personal development has actually become more important than ever before. It is the procedure of improving oneself through tasks that improve understanding, develop talents and possible, and add to constructing a fulfilling life. By concentrating on personal advancement, people can create favorable changes in numerous facets of their lives, consisting of job, relationships, health and wellness, and general well-being.

Welcoming individual advancement indicates taking aggressive steps to purchase oneself, whether via setting goals, acquiring new abilities, seeking comments, or exercising self-care. It is a continual journey of self-discovery and growth that encourages people to reach their full capacity and live an extra purposeful life. Via self-reflection and deliberate activities, individual growth enables people to get over difficulties, grow resilience, and strive for continuous renovation in all areas of their lives.

Read more here Click here

#Angstens udtryk #Parforhold og angst #angst

0 notes

maelkevejen · 2 years

Text

Et stort familierod

Der sker så mange ting i min familie for tiden. Eller... nogle ting. Og så er der andre ting, der bare gradvist bliver mere og mere kaotiske, og jeg har nogle gange lidt berøringsangst med sådan noget, og der er nogle ting, jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere, fordi jeg er den yngste, og det ved jeg ikke rigtigt hvorvidt spiller nogen rolle, men jeg har det bare sådan, at hvordan støtter jeg bedst mine søskende, når jeg altid bare er, I ved, lillesøster. Ikke at de nogensinde har kimset af mig eller noget, det er måske mere en ting, jeg fortæller mig selv. Jeg kan bare føle mig så kæmpe akavet.

Jeg ved overhovedet ikke, hvordan jeg skal håndtere min ældste søskendes tab. Sorgen kommer nogle gange til udtryk som vrede og afstand, og det ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal... altså... jeg er for lille til at huske, hvordan det var før i tiden, hvor jeg nok blev skånet for det, fordi jeg alligevel ikke forstod det. Men nu gør jeg, for jeg er ikke et lille barn længere, men jeg er på en måde helt oblivious til de dynamikker, der er i spil, og jeg føler mig slet ikke gearet til det. Jeg prøver at række ud, men jeg burde nok række mere ud. Men hvordan gør man det? Jeg er bange for, at det bliver akavet og mærkeligt. Jeg... har heller ikke turde skrive til mine søskende, at Flora er død, af frygt for at det ville opfattes som håneligt. Et kæledyr er jo ingenting i forhold til...

Andre søskende oplever også problemer. Men de er konfliktsky og private og fortæller ikke rigtigt åbent om det. Det bliver også til afstand. Jeg ved, de altid har min ryg, men hvordan viser jeg, at jeg også vil have deres ryg?

Ingen af os kan overskue det jyske kaos, tror jeg. Alle oplever at få suget som minimum 70% af hvad end energi ud, de måtte have til rådighed på det pågældende tidspunkt, idet man træder indenfor døren. Jeg er simpelthen holdt op med at tage til fødselsdage. Det knuser mit hjerte, for jeg vil SÅ gerne være den seje moster og faster, men jeg kan simpelthen i minus overskue det, jeg har behov for en hel restitueringsdag bagefter på grund af rodet og kaoset og larmen og det normale konstante behov for opmærksomhed fra små børn. Jeg har heller ikke sendt gaver det sidste års tid, fordi jeg simpelthen ikke kan retfærdiggøre at proppe flere ting ind i det hjem. Jeg tror alle har det som om, det er et kæmpe spil klodsmajor. Når vi er på besøg, taler vi ofte om at sætte en weekend af til at komme og fikse ting, der ellers ikke bliver fikset. Men det bliver aldrig til noget. Jeg har så meget dårlig samvittighed.

Og jeg er ikke den eneste, der føler mig ude af trit. Jeg har også søskende, der ikke tager teten, fordi ingen tilsyneladende griber den. Det knuser mit hjerte at tænke på, at begivenheder og nyheder bliver tilbageholdt, fordi indehaveren tænker, at ingen af os andre alligevel tager os af det. Hvornår er det blevet sådan? Jeg vil vildt gerne høre om det hele. Jeg ville ønske, vi som enhed var mere... en enhed. Og at ingen følte sig udenfor på grund af madvaner eller livsstile. Jeg elsker alle mine søskende mega højt. Men for tiden føles alle fjerne, og angsten kryber nærmere i takt med at jeg selv bliver mere og mere voksen og selvstændig og får et medansvar, jeg aldrig rigtigt har taget mig af, at jeg har, fordi jeg simpelthen bare ikke har gjort det før og ikke har haft behovet for det, fordi jeg er den mindste.

Men tænk hvis jeg har taget alting for givet. Tænk hvis vi glider længere fra hinanden. Tænk hvis vi ikke har et fælles holdepunkt. Jeg er dårlig til at ringe til dem på fødselsdage, men bliver faktisk selv rigtig ked af det, hvis de ikke ringer til mig. Når vores mor ikke længere er her en dag, er der så ikke nogen, jeg bare kan regne med ringer? Jeg ved, det er ekstremt egoistisk, men måske er det i virkeligheden et symbol for noget dybereliggende. Jeg har været vant til, at der altid var nogen, der tog sig af mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tage mig af dem. Hvad skal jeg så gøre?

1 note · View note

modernismefordummies-blog · 5 years

Text

Hvad er modernisme?

Modernismen har overordnet tre karakteristiske træk

Sproget: Et omdrejningspunkt, der opfattes som et materiale for erkendelse, ikke en form for indhold det støbes i. Sproget vil gerne gøre opmærksom på sig selv og udfordre opfattelsen af virkeligheden.

Skabe nye kunstneriske udtryk/formsprog: Bruge formsprog der er på højde med tiden fx tegnsætning, stilart, kunstnerens stilart .

Er en reaktion på traditionstab: Den rummer bevidsthed om, at bærende værdier inden for samfund og kultur kan kritiseres. Modernismen er en reaktion på traditionstab

Modernismen eksisterer med disse 3 karakteristika og dens samtids kulturelle og samfundsmæssige strømninger også som en modpol til realismen. Dette er der flere grunde til:

Angsten: Fordi angsten i den moderne verden er så stor, bruger forfatterne deres kunst og litteratur til udtrykke den fremmedgørelse som de måske oplever i verden, gennem angsten. Det ender med at fremmedgørelsen bliver et vilkår for de forvrængede former modernismen udformer sig i.

Den imaginære verden kommer til sin ret - altså menneskets indre fantasier og forestillinger - fx forfatterens jeg. Den er forbindelsen mellem romantikken og modernismen.

Sproget skal ikke “ligne” den virkelige verden, men nærmere distancere sig fra den - fx i det digt “foråret kommer til cafeen” som vi har læst med capslock og mærkelige sætninger. Det giver ingen mening og det er lige præcis meningen med digtet.

Jeg’et i modernismen:

Drager inspiration fra Sigmund Freuds psykoanalyse.

Har en forestillingen om et stort og magtfuldt ubevidst, der baner sig vej gennem bevidstheden og bestemmer handlinger uden vi er klar over hvad motiverne bag det er, inspirerer mange kunstnere i modernismen

#dansk faglig opgave

1 note · View note

majschubert · 3 years

Text

Om angst

“Med angsten føles verden som stillestående, for det er svært at gøre noget egentligt, når man bogstaveligt talt føler sig kvalt”.

I 2016 skrev jeg det følgende om at have angst. Teksten er ikke før publiceret.

Det sidste år har jeg i stigende grad oplevet angst. Det er en syg nok fornemmelse. Jeg har både været depressiv og fucked up over mange ting i løbet af mit liv, men angst er relativt nyt for mig. Det er i sandhed den værste form for sygdom, jeg har oplevet. Når jeg er depressiv, er man uden lyst og mod og kan sove. Når jeg har angst, har jeg kvælningfornemmelse, bliver svimmel og følelsesløs i kroppen, og det er svært at sove før klokken 6 om morgenen. Det føles mere begrænsende og mere uoverkommeligt end en tung depression, hvilket lyder lame, jeg ved det. Måske skyldes det, at jeg har haft flere depressioner, end jeg har haft angst, så førstnævnte er mere familiær og derfor mere tryg. Eller også er det den fysiske reaktion, følelsen af at være uden kontrol, der får angsten til at virke som en mere voldsom oplevelse. Jeg ved det ikke, men den føles som en benspænder på en anden måde.

Jeg har angst over præstation. Mega dope, når man skal være journalist. Jeg har haft angst over studiestart, over potentielle artikler, jeg føler, jeg bør skrive, angst over praktik og praktiksøgning, angst over min fremtid som sådan, angst over ikke at vide, hvad jeg vil bruge mit liv på, angst over hvad jeg oplever som manglende skills i forhold til journalistik, angst over alt muligt fucked up potentielt og nok ikke-eksisterende.

Og angsten har jeg forsøgt at få til at forsvinde. Det er det, man gør i den her verden. Jeg har det skidt, og så er den umiddelbare reaktion, at det skal jeg væk fra. Jeg skal deale mig ud af angsten, og det har jeg forsøgt med behandlere, næsten ad libitum, det sidste år. Det er på nogle områder blevet bedre med adfærdsregulering, ændring af fokus i livet, kost, motion, sunde ting, ikke. Men på et tidspunkt holdt det op med at virke. Yoga, avocado, venner, luft og skemaer for min hverdag slog ikke til mere, og det var noget af det mest frustrerende, jeg nogensinde har oplevet. Mine greb og tillærte adfærd fucking virkede ikke, og jeg fik det værre.

Der er for mig en masse skam forbundet med angsten. Det er en modesygdom, et first world problem, der sikkert er konstrueret af nogen, der ønsker at holde pøblen nede, findes den overhovedet? Jeg går til eksamen og får 12, selv om jeg i tiden op til ligger ned, tuder og ikke kan være i min egen krop, mens jeg overvejer, om livet er værd at leve, og om jeg er ved at miste forstanden. Det føler jeg skam over. Stop med at whine, Maj. Sådan kan jeg stadig have det, sådan kan jeg med hele min krop mene om mig selv og andre med angst.

I andre øjeblikke føler jeg mig som et offer for mit eget sind, men det varer ikke længe. Så bliver jeg forbandet, og jeg gider ikke finde mig i angsten. Det kan være meget fedt at opleve et drive igen efter en periode, hvor jeg føler mig alt andet end driven. Med angsten føles verden som stillestående, for det er svært at gøre noget egentligt, når man bogstaveligt talt føler sig kvalt og svimmel.

Men på det seneste er det gået op for mig, at angsten er mindst, når jeg lader den være og lader den vise sig, som den er. Og at den i virkeligheden to some extend er sund at have. For angsten er udtryk for noget, jeg ikke tager mig af. Jeg har gået rundt og lappet på symptomerne, men jeg har i psykiatrien ikke forholdt mig til angstens bevæggrunde. Men der er ikke noget, der består uden grund. Det er først gået op for mig for en måneds tid siden. Angsten er en masse ophobede ting i kroppen og hovedet. Det er ophobede følelser, energier, om man vil, som sætter sig i kroppen og til sidst bobler over, fordi man ikke forholder sig til dem. Det giver kvælningsfornemmelse, det giver kvalme og sved. Det gør ondt under brystet, det gør ondt helt ned i underlivet somme tider.

Jeg var angst for studiestart og eksamen igen i sommerferien. Det har på en måde været et af tanketemaerne i min tre måneder lange ferie: at jeg bliver angst af at tænke på, hvad jeg skal i fremtiden. Bange for at lave fejl, bange for ikke at slå til, ikke at leve op til, hvad andre forventer af mig.

I sidste uge faldt jeg på cykel i en brandert og fik en mindre hjernerystelse, blå mærker på låret og en flænge i ansigtet. Af gode grunde skulle jeg ligge og stene i en uge efter, og jeg blev her ramt af en mindre eksistentiel krise, følte mig fanget, som om alt, jeg gør i dette liv, er at overleve i et forsøg på at blive journalist, som jeg ikke engang ved, om jeg har lyst til at være. En fornemmelse af ikke at have interesser, ikke at kunne identificere mig med noget. Jeg var sygt ked af det, og absurd vred på situationen, og selvfølgelig ramte angsten mig. Samtidig crushede jeg på en fyr, jeg lige havde knaldet, og som jeg absolut ikke burde crushe på, og jeg blev kraftedeme nødt til at ligge stille i en situation, hvor alt jeg ønskede, var tankeafledning. Så jeg hørte otte timers musik om dagen og besluttede mig for at se på, hvad jeg plejede at finde spændende, da jeg stadig boede på Falster og havde drømme.

Filosofi, musik, mode, kunst, arkitektur, fremtidsforskning og den magiske oplevelse af et magasin i mine hænder. Alle ting, der kan gøre mig helt rørt.

På den anden side af ulykken vågnede jeg inspireret op.

1 note · View note