Fuglekonge (Regulus regulus)

En fuglekonge med næbbet fuld af edderkoppespind, som den bruger til at holde sin rede sammen med.

Goldcrest (Regulus regulus)

A Goldcrest with its beak filled with cobweb which it uses to hold its nest together.

Morgendug ... 🕸️🕷️ #morningdew #morgendug #spidersweb #edderkoppespind (her: Copenhagen) https://www.instagram.com/p/CFfEL7gBuHD/?igshid=jvwgr1d26bw9

jeg er fanget i mit eget edderkoppespind.

Er du egentlig ikke meget alene? Jeg synes aldrig, jeg ser din kæreste på snaps

Jeg sætter opvaskemaskinen igang og er for det meste også den, der tømmer den. Jeg rydder op. Jeg tager pap til genbrug, metal til genbrug, papir til genbrug. Jeg organiserer skufferne, når du efterlader de rene syltetøjsglas på køkkenbordet, fordi du for some reason ikke ved, hvor de skal stå. Jeg sætter en ny køkkenrulle på. Jeg tørrer køkkenbordet af. Jeg støvsuger, jeg vasker gulvet, jeg giver toilettet en tur. Jeg fjerner edderkoppespind (når de er tomme). Jeg hælder afspændingsmiddel og salt på opvaskemaskinen, når den siger til. Jeg køber mere havremælk og smør, når vi løber tør. Jeg smider løgskrællerne fra løgskålen ud, når det har hobet sig op, jeg fylder havregryn på glasset, når det er ved at være tomt. Jeg køber nyt hoved til opvaskebørsten, skifter batteriet i røgalarmen, jeg rydder af fra madpakkepakningen, trækker gardinerne fra og lufter ud, når jeg kommer hjem fra uni. Jeg fejer i køkkenet. Jeg afrimer fryseren. Jeg stiller skoene i gangen lige, så det ser ordentligt ud, og jeg smider efterladt tøj til vask, finder (nogle gange) den manglende sok. Jeg stiller spørgsmålene på ejerforeningens Facebook-side, jeg tømmer postkassen og finder notitserne. Hvis en af os ved, hvornår viceværten har fødselsdag, så er det mig. Jeg finder på nye måder at organisere tingene, når trykket bliver for hårdt. Jeg ryster tæpperne. Jeg skifter sengetøjet, og jeg vander planterne - og jeg ved godt at det er mine planter men alligevel. Jeg overfører de anmodede beløb på MobilePay samme dag, jeg får dem tilsendt, og hvis jeg undrer mig over noget, så spørger jeg i stedet for at lade dem hænge i en uge. Jeg har styr på, om vi har mere rugbrød i fryseren og i hvilken skuffe. Jeg lægger de ting på plads, du efterlod på spisebordet for fire uger siden. Jeg tømmer og går ud med skraldespanden og sætter nye poser i. Jeg går i kælderen. Jeg sætter nye filtdutter på stole- og bordben. Jeg smider papirsposen fra dit arbejde ud, når indholdet er blevet lagt på plads, og du bare har efterladt den på bordet. Jeg finder en plads til alt det, du tager med hjem derfra, selvom jeg ikke vil have det stående, fordi vi faktisk ikke har plads.

Og jeg er træt. Og når jeg siger bare lidt, ser du det som et angreb og svarer: “hvis jeg ikke gjorde vaskene rent, ville de altid være ulækre, jeg er er næsten altid den der laver mad”. Du siger, du bare ikke ser de ting. Men jeg ser dem. Og jeg tigger og beder om at du holder lidt bedre øje, er lidt mere opmærksom og gør lidt flere af de her ting, og du siger ja og det vil du blive bedre til. Men der sker. aldrig. noget. En ulækker vask vil jeg selv gøre noget ved med tiden. Mad får jeg nok også lavet, når det bliver sent nok, jeg ville ikke dø af sult, hvis ikke du var her. Jeg sætter pris på de ting, du gør. Men  lægger du overhovedet mærke til alle de ting, som jeg gør? Jeg ved, at hvis du gentagende gange bad mig om at være bedre til ditten eller datten, så ville jeg altså gøre en indsats for at huske dem, og jeg ville blive ked af det, hvis du gjorde mig opmærksom på, at det ikke var blevet bedre - og så gøre mig endnu mere umage. Og jeg har endda problemer med min hukommelse, Mathias; jeg har neurologisk beviseligt problemer med min hukommelse. Og jeg ville gøre en indsats alligevel. Jeg er så pokkers træt af, at du ikke gør. Jeg ved godt, at det ikke er ondt ment, og at det ikke er fordi, du bare ikke gider, men jeg kan ikke forstå, du ikke gør en større indsats for at gøre noget ved det. Om ikke andet så for min skyld. Jeg er så træt i krop og sjæl. Jeg vil have mere credit! Hallo! HALLO!

Monsteret trækker strenge fast i luftrøret når krisen rammer

Det spænder trådene strammere og strammere

Men trådene slippes af og til

Men det kommer altid igen

Men trådene har syet mit hjerte sammen

Og lært mig alt det jeg nu har lært om lykke og ulykke

Som et edderkoppespind der varer evigt og følger mig til døden

55°42'52.7"N 12°35'40.9"E

Edderkoppespind - 23. September 2020

konstruktioner til edderkoppespind 

udstillet på BLOM 2019

UHYGGELIGT GODT TILBUD 🎃: Tilbuddet indeholder følgende: 1 x Mini røgmaskine 500W, inkl. 250ml. røgvæske, S500P 1 x Røgvæske standard, 1 liter 1 x Halloween Edderkoppespind. Hvid 50g UV-aktivt 1 x Europalms Halloween Pumpkin illuminated, 26x21x21cm Lige nu kun 489,- 🎃 (Normalpris 850,-) https://www.instagram.com/p/B3gzz_Tg08x/?igshid=1ccd5fbzqu055

Jeg trådte ud af Kikyōgaoka station i Nabari ved middagstid i onsdags. Ind på hotellet for at aflevere bagagen, så toget et par stationer tilbage til Akameguchi. Bussen til Akame Shijūhatchitaki (“Akames 48 vandfald”) gik først 20 minutter senere, og jeg er desuden ikke glad for længere ture i busser, der ikke er deciderede komfort-langtursbusser, så jeg valgte at tage de fire km op til vandfaldene på gåben. Netop da bussen overhalede mig pegede et skilt væk fra vejen og ind til en vandresti op til vandfaldene. Jeg blev en smule betænkelig ved den gitterport, som jeg mødte kort inde på stien, og som bar et skilt, hvor der med svært læsbar håndskrift stod “vandrer”, “døren” og en masse andre ting, men dem kunne jeg ikke tyde. Når jeg betræder en japansk skovsti samler jeg altid en lang kvist op fra jorden og holder den foran mig som skjold for edderkoppespind. Det er særligt slemt her om efteråret, fordi jorō-edderkoppen, med det latinske navn nephila clavata, hænger overalt. Et bid skulle gøre nas uden at være direkte farligt, men jeg har ikke lyst til at vade med ansigtet først ind i sådan en laban på størrelse med en håndflade, endsige lade mig vikle ind i et af deres meter-store spind. I japanske folkefortællinger optræder en såkaldt jorōgumo, som kan tage skikkelse af en smuk kvinde og narre mænd ind i sit spind, hvorefter hun æder dem. Endnu en ting at være bange for på en japansk skovsti om efteråret. Senere gik jeg og tænkte på suzumebachi, da jeg hørte den dybe summen igen. Kræet fløj lige forbi mit synsfelt og væk igen, og jeg blev så forskrækket, at jeg knækkede mig kvist! Heldigvis sluttede stien lige efter. I denne ende var der mystisk nok ingen port. Adgangen til de 48 vandfald var egentlig gratis, men nogen havde placeret et minimuseum for kæmpesalamandere ved den eneste indgang til den kløft, hvorigennem stien med vandfaldene slangede sig. Adgangen til dette museum kostede 500 yen. Smart. Så alle 48 vandfald lå altså langs den samme smalle flod i en lang kløft. Der var yderligere fire km til sidste vandfald, og stien fulgte floden hele vejen. Spektret var vidt; nogle vandfald og deres umiddelbare omgivelser var lige så spektakulære, som andre var beskedne. En gammel mand sad foroverbøjet på sin skammel ved et af sidstnævnte og tegnede. Lige inden det sidste vandfald overhalede jeg en anden gammel mand i jakkesæt og gummisko. Det var muligt at fortsætte gennem landskabet og om til en bus, men vi vendte begge om og gik ned igen. Da jeg nærmede mig bunden sad tegneren stadig på sin skammel, nu i gang med et nyt værk. Jeg havde lovet bestyrersken af den første lille restaurant ved tilgangen til vandfaldene, at jeg ville droppe ind til en omgang nudler på tilbagevejen, men da jeg passerede restauranten var den lukket, og hun bukkede høfligt i sin hvide Suzuki, da hun kom kørende i modsat retning. Den sidste bus var for længst kørt, så jeg gik ad vejen tilbage til Akameguchi station.

Et virvar af tråde- system.

↘️ Nyt på bloggen om et virvar af tråde- system vi har i Danmarks sundhedsvæsen. Til tider føler jeg mig uvidende og finder jeg endelig en forståelse for et system, bliver jeg samtidig gang på gang overrasket over hvor mange midler, der bliver brugt på ”udvalg”. Vi patienter skal være opmærksom på at vi har en stemme - og vi skal bruge den. Tænker du nogen siden på, at du kan gøre en forskel ? Skøn onsdag til dig fra mig 😘

Et virvar af tråde- system, som for lille mig findes uendeligt.

På vej hjem i bilen fra et par meget oplysende dage i Købehavn forrige uge, tænker jeg meget over, hvor snirklet vores danske system endeligt er. Det er et virvar af tråde, der er forklædt i udvalg, grupper og organisationer, næsten som et edderkoppespind – alt har en ende og det føres tilbage til midten med et formål (forhåbentlig).

View On WordPress

Napoleon Rengøringsbørste kit Jetfire - 62050 https://www.homeshop.dk/napoleon-grill-tilbehor/napoleon-rengoringsborste-kit-jetfire----62050.html 9140561 Napoleon Rengøringsbørste kit Jetfire  - 62050 Napoleons JetFire tændingssystem sidder ved siden af brænderørene og det skærmer dem fra det værste skidt. Alligevel kan snavs, edderkoppespind mv stoppe dem til over tid. Sættet her gør det nemt at rengøre din grills tændingssystem, så grillen tænder sikkert hver gang. Brug den lille børste i JetFire’ens åbning indtil skidtet er væk. Det lille bor anvender du til at ’bore’ åbningerne i brænderørene op igen, så madrester, fedt og edderkoppespind forsvinder fra åbningen i røret og gassen har frit lejde. • Indeholder en børste og et bor • Børsten anvendes til rengøring af grillens tændingssystem • Boret anvendes til at skabe frit lejde for gassen i brænderørene. • Mål børste: L10 cm • Mål bor: L5 cm

Engstavedderkop (Tetragnatha extensa)

  Common Stretch-spider (Tetragnatha extensa)

Når

når finheden i simpelheden bliver smukheden i merheden

når små ting får større betydning og bliver dansetrin

når det svævende bliver til drømme og drømme til virkelighed

når musikken åbner op og dybden i toner lyttes til igen og igen

når der findes åndehuller i by og på land og stilhed sætter ind

når smagen af en morgen smages dagen efter smages glans i kind

når du beriges

når du forkæles og favner vind

når en vandring er en længsel mod den

når himlen er høj og du ikke kan nå

når vind i natten klirrer glas og du hellere ville gå

når nøgenheden svøber dig ind i vat

når han siger “kom lad os gå hen til min skat”

når projiceringer af dyr bliver en afhængighed

når flimrende virkelighed bliver som blade der falder ned

når solbær plukkes af busk og mases til ukendelighed

når læder bliver til bånd og sværd til storhed

når dimensioner af ord er en kraft i saglighed

når han flænser din hud og lyst bliver som regn der vælter ned

når Guggenheim Museum stjæler opmærksomhed

når honning smages på den samme ske

når kroppe står

når kroppe går og ligger ned

når æbletræet er ikke mindre end fint at betragte

når vægge i Paris henter skygge fra nål i din jakke

når fortællinger åbner sind og bliver historier

når vin smages og der mærkes tåge som skyer rammer én

når mennesker favner bredt favner sind

når torsdag bliver til fredag og lørdag lukker ind

når røg pustes ud ring i ring

når stjerner forvandles i blødhed af lys

når sommer bliver til efterår

når efterår ser lys i edderkoppespind

når jeg øver mig på at blive verdensmester i lykkerus

Et spind af tid og minder

Tid er på en eller anden måde rammen om alt ting. Det er altid den vi vender tilbage til, forholder os til, og holder fast i. Og tiden der var, er også der hvor minderne sidder fast,- som i et edderkoppespind, hvor alt sidder sig. Jo længere tid gået, jo større spind. Jo større spind, jo flere minder.

Som alle andre spind, samles forskellige ting. Både det man kan bruge, og det man ikke synes…

View On WordPress

Jeg har lige fanget en kæmpestor edderkop under et glas i gangen. Den kravlede på skabet ude i gangen, og jeg turde ikke klaske den (??!), så jeg fangede den i stedet, og processen med at vende glasset fra lodret til vandret ved hjælp af et tyndt stykke A4-papir føltes som det værste og farligste nogensinde. Jeg er overrasket over, hvor bange jeg er for den edderkop... udover sådan, idk, børnehaven eller sådan noget, har jeg aldrig brudt mig om dem, og jeg synes altid, det er vold ubehagelige og klamme, og jeg får lyst til at flygte fra dem, hvis de overrasker mig, men alligevel... nu står glasset på gulvet, og jeg satser på, at Mathias vil fjerne den, når han kommer hjem, og jeg bryder mig overhovedet ikke om tanken om at spankulerer rundt med et glas med en kæmpestor edderkop i, der kun er adskildt fra mig via et almindeligt stykke papir. Fy for dælen. Jeg ved ikke, hvad der er med dem, men de er bare så uhyggelige! Jeg får helt kuldegysninger af det. De mange ben, og den måde de bevæger sig lynhurtigt på, og at de stikker deres lemmer ud på en farlig måde, når de føler sig truede, og edderkoppespind og hvor blev de af?! Puha. Jeg kan ikke lide edderkopper. Majere kan jeg tåle... men det er fordi de ser så kluntede ud, at de ikke kan være farlige. Jeg forestiller mig, at de også er blinde og forvirrede (ved ikke helt hvorfor), så de må gerne være her. Plus: min nabo siger, at de spiser jagtedderkopperne. Deal, siger jeg bare.

OH FLOTTE MORGEN SPIND