#De hader Danmark | Explore Tumblr Posts and Blogs

levok · 7 years

Text

For the anon who asked me to post the entire interview, I linked to in an earlier post. Six Muslim girls from Denmark talking about SKAM and their own life in comparison.

Unge muslimske kvinder taler om ’Skam’, dating, drenge, mødomme og feminisme.

Hvor tæt på virkeligheden kommer fjerde sæson af tv-serien ’Skam’ med den norsk-muslimske Sana i hovedrollen? Vi fik lov til at se ’Skam’ med en kosegruppe af seks unge dansk-muslimske kvinder for at snakke om hemmelige kærester, gymnasiefester, dating og sex, og hvad problemet er med onkler, der kører taxa.

Persiennerne i stuen er rullet ned, så vi bedre kan se computerskærmen, hvor Sana fra den populære serie ’Skam’ kører gennem Oslo i en bus og glor på mænd.

Fra sin plads i bussen falder fjerde sæsons læbestift- og hijabbærende badass i staver over to forbipasserende fyres pumpede mavemuskler. Hendes tanker bliver pludselig afbrudt, da hendes telefon bimler og minder hende om, at det er tid til at bede.

Det radikale skift fra fleksede muskler til bøn får de seks unge kvinder foran computeren til at grine højt.

Jeg har fået lov til at komme med til det allerførste møde i en nystiftet hemmelig kosegruppe.

Kosegruppen består af seks unge muslimske kvinder, som er opvokset i Danmark, men har det til fælles med norske Sana, at de lever med og mellem to kulturer.

Vi mødes i en lejlighed i en forstad til København og ser ’Skam’ sammen. Kosegruppen har sagt ja til at mødes med mig og tale om, hvor tæt den fiktive Sanas ungdomsliv egentlig er på deres liv som unge muslimske kvinder i Skandinavien. Det vil de gerne på en enkelt betingelse.

»Det er egentlig sjovt«, siger Khadija, kosegruppens initiativtager.

»Når man taler om de her kulturelle ting, forskellen mellem drenge og piger og om social kontrol, kan hende, der spiller Sana gøre det som skuespiller, fordi hun altid kan sige, hun bare spiller en rolle. Men lige så snart det er virkelighed, og jeg skal fortælle min egen ærlige historie, vil jeg altså gerne være anonym«, siger hun.

Navnene på de seks medlemmer af kosegruppen er derfor opdigtede.

Fatima og Aisha på 17 år er bedsteveninder og går ligesom ’Skam’-pigerne i 2. g.

Zara er 22 år, blond og høj og skynder sig til og fra kosemøderne, fordi hun er i gang med at skrive sin bachelor på CBS.

Mariam er 28 år, har læst i udlandet, er uddannet cand.mag. og har lige fået arbejde som konsulent.

Selina er også 28 år og uddannet fra CBS. Hun har lange lyserøde negle, er gift på 5. år og leder efter arbejde i kommunikationsbranchen.

Khadija, der er i slutningen af 20’erne, er uddannet pædagog og arbejder med unge.

Det er her i en lejlighed, hvor den røde studenterhue står på den ene hylde og Koranen på den anden, at vi mødes til timelange kosemøder.

Gymnasiefester og slemme piger

Sana er på vej til fest med sine norske veninder, sin bror og hans venner. På vej til festen bliver hun ringet op af sin mor, der bekymret spørger til, hvor hun er, og om hun ikke skulle finde sig nogle veninder, der minder mere om hende selv. Til festen drikker veninderne og snaver med fyre, mens Sana forsøger at finde et rum at bede i.

Kan I genkende Sanas situation i denne scene?

Mariam: »Det er atypisk, at hun bærer tørklæde og stadig tager med til fest. Det virker lidt urealistisk«.

Selina: »I gymnasiet måtte jeg gerne gå til fester. Men jeg har kun oplevet én pige med tørklæde, der gik med til fester dengang. Det var meget sjældent, man så en hijabpige til en fest«.

Khadija: »Jeg måtte også gerne gå til fester, men jeg sagde jo ikke til mine forældre, at jeg måske ville prøve at drikke eller ryge med på en joint. Jeg sagde, at der var hyggefest på skolen. Og så sagde mine forældre: Bare pas på, at ingen ser dig. Mit største problem var taxaerne. Alle onklerne og fætrene, der kørte taxa. Så kunne de finde på at sige det til alle derhjemme, hvis de havde set en af os piger på vej ind til byen«.

Hvem er man bange for, at det rygtes tilbage til?

Mariam: »Hvis onklen ser det, kan han sige til det videre til sin familie, og de siger det videre igen. Så falder det tilbage på éns forældre og deres rygte«.

Khadija: »Jeg tror ikke engang, de har nosser til at sige det til dine forældre. Det er mere det rygte, de skaber om én. At man er en af de slemme piger, som ikke egner sig til at blive gift med deres sønner«.

Selina: »Men det er meget forskelligt, hvordan forældrene udøver den her kontrol. Det er jo langtfra alle, der slår hårdt ned og sender deres datter på genopdragelsesrejse i hjemlandet, bare fordi man går til fest, som nogle danskere måske tror. Mine forældre løftede øjenbrynene, men accepterede det, så længe det kunne holdes diskret«.

Mariam: »Ja, det var den der: ’Vær ikke for sent ude. Og lad ikke nogen se dig’. Men jeg synes, at serien indtil videre viser for lidt af problemerne, man har som pige«.

Hvad siger I, Fatima og Aisha, der går i gymnasiet lige nu ligesom Sana?

Fatima: »På det første gymnasium, jeg gik på, var det ikke forældrene, der havde noget imod festerne. Problemet var de andre elever. Hvis en som mig med indvandrerbaggrund havde lyst til at tage med til festerne, kunne jeg bare ikke. Der var mange, som havde lyst, men vi kunne ikke, fordi folk ville tale dårligt om os. Der var jeg virkelig begrænset«.

Skiftede du skole på grund af det?

Fatima: »Ja, blandt andet derfor«.

Mariam: »Jeg tror, der er sket noget på de ti år, siden jeg gik i gymnasiet. Der er kommet flere med anden etnisk baggrund i gymnasierne. Nogle steder har det betydet, at der er kommet mere social kontrol«.

Aisha: »På det gymnasium, hvor vi går nu, er det mærkeligt, hvis man ikke er med til festerne. Men der er også mange flere danskere end der, hvor Fatima gik før. Til gengæld oplever jeg ofte, at vores klassekammerater ikke tror, vi kan have det sjovt og hygge os, uden at vi er stangstive. Vi er med til opvarmning og til drukspil, men så drikker vi bare cola«.

Fatima: »Vi skal lige have den kommentar: Aj, hvor er I kedelige«.

Dobbeltmoralske drenge

I afsnit 2 sidder Sana med sin veninde Noora på en bænk i skolegården og taler om den flotte og søde Yousef, de var til fest med. Sana forsikrer Noora om, at muslimske gutter kun udnytter norske jenter til at gå i seng med.

»Tro mig. Du vil ikke have en muslimsk fyr (...) Så snart de bliver seriøse og skal finde sig en ordentlig kvinde, gifter de sig med en muslimsk kvinde«, siger Sana.

»Er du ikke lidt generaliserende nu«, spørger Noora.

Kan I genkende det, Sana siger her?

Selina: »Den beskrivelse vil jeg med 100 procents sikkerhed sige kendetegner alle de indvandrerdrenge, jeg kender. Selv min egen mand, altså«.

Kosegruppen nikker.

Mariam: »Jeg kan ikke huske ét tilfælde, hvor jeg har mødt en indvandrerfyr, der har været ligeglad med, om man som muslimsk pige var jomfru. Tankegangen for drengene er meget, at nu hygger jeg mig og er ung. Men når de skal giftes, har de store forestillinger om, at det skal være med en jomfru«.

Aisha: »Det er virkelig forkert, at indvandrerdrenge har de her forestillinger om, hvad den perfekte pige er, men så ikke selv kan holde sig jomfru, til han finder den eneste ene. I og med jeg selv er jomfru og aldrig har lavet ditten og datten, forventer jeg, at min kommende mand ikke har været en totalt ho«, siger hun og får de andre til at grine.

Khadija: »De der jomfrumænd findes altså ikke. Jeg har i hvert fald ikke mødt dem«.

Det med ikke have sex før ægteskabet ... har I taget samme beslutning?

Hele kosegruppen nikker.

Aisha: »Det er ikke rigtig en beslutning. For mig er det bare, at jeg gerne vil beholde min jomfruelighed, indtil jeg er sikker på, at det er en mand, jeg vil være sammen med resten af mit liv. Men selvfølgelig kan det ændre sig«.

Khadija: »Det er en ting, vi har fået ind med modermælken. Og det er en ting, jeg bare hader. Det er noget, der er så sårbart og fylder så meget. Jeg gemte det, til jeg blev gift. Siden blev jeg skilt, og nu er jeg jo ikke jomfru mere. Men nu venter jeg igen, til jeg bliver gift. Er det ikke problematisk? I min egen verden kritiserer jeg det rigtig meget. Jeg kunne have en kæreste og hygge mig og gøre, hvad jeg har lyst til. Men alligevel venter jeg og rører slet ikke ved nogen«.

Hvordan kan det være?

Khadija: »Det skræmmer mig bare. Jeg stoler ikke nok på nogen indvandrermænd til, at jeg kan gøre det med god samvittighed, uden at det skal have konsekvenser«.

Hvad ville konsekvenserne være for dig?

Khadija: »At de snakker – og det syn, de har på mig. Det, der fylder meget i mig, er det der stempel«.

Mariam: »Og det er ikke kun mændene, men også kvinderne. Der skal ikke meget til, så er man bare en meget slem pige. Enten er man den gode jomfru, eller også er man den vilde pige, ingen vil giftes med. Det er enten-eller«.

Selina: »Selv om de fleste egentlig er en mellemting«.

Khadija: »Jeg har mødt nogle få fyre, hvor jeg tænkte, at de i deres mentalitet vil være cool med det. Men jeg tør bare ikke«.

Fordi du tror, han vil sprede rygter?

Khadija: »Ja. Eller også sker der måske et breakup, inden man er blevet gift. Måske et helt naturligt et, fordi du ikke vil forholdet mere. Så kan han hævne sig ved at fortælle det. Og så er der rent praktisk: Hvor skulle man gøre det? Efter at jeg blev skilt, flyttede jeg tilbage til mine forældre«.

Selina: »Det er kommet ind helt fra barnsben, at man har ikke den lyst. Og de fleste piger har det okay med det. Der er mange danskere, som har svært ved at forstå det. Jeg havde først sex med min mand, da vi blev gift. Men i de år vi var kærester, betød det ikke, at vi aldrig kyssede eller rørte ved hinanden eller var lidt intime. Det, tror jeg, går igen hos mange muslimer. Man har den nærkontakt, men grænsen går ved sex«.

Okay, nu spørger jeg lige ud af posen. Bare lad være med at svare, hvis det er for privat, men hvad er ’lidt intimt’?

Khadija: »For indvandrerpiger er det mødommen. Du kan lave alt undtagen at have penissen oppe i dig«.

Selina: »Ja, og det er derfor, mange kan leve med det og have det okay med ikke at have sex, inden man bliver gift«.

Mariam: »Som kvinder er vi opdraget til ideen om den eneste ene. Sex er noget, man har med den, man skal have børn med. Om det så er en forestilling, der er blevet påduttet en ... det er det måske«.

Khadija: »Vi er ikke opdraget med, at sex er forbundet med lyster. Det er forbundet med kærlighed og børn«.

Zara: »Men det er også det idealbillede, mændene i vores kultur har. Mange siger det ligeud: Jeg gifter mig ikke med dig, hvis du har haft sex«.

Mariam: »Mens mændene slet ikke er i nærheden af at være jomfruer. De tager i byen, de drikker og er sammen med piger, danske piger især. De skjuler det ikke, det er en stolthed over for deres venner og deres familie. Det er totalt dobbeltmoralsk«.

Khadija: »Piger kan i hemmelighed have oralsex og analsex med en de snakker med, men ikke almindelig sex, fordi: Åh nej, hvis jeg bliver gift, og han kan mærke, jeg ikke er stram nok. Det er sådan nogle tanker, der kører igennem pigers hoveder«.

Hemmelige kærester

Sana og hende brors ven Yousef følges hjem. De spiller basket og taler om livet og religion. Sana begynder at falde for Yousef.

I 'Skam' forelsker Sana sig i Yousef, men det virker ikke til, at hun går rundt og snaver med fyre til gymnasiefesterne.

Hvordan fungerer det her med at have kærester for jer?

Khadija: »Man er kærester, så forlovede, og så bliver man gift«.

Zara: »Men man siger jo ikke, hvis man har en kæreste«.

Khadija: »Nej. Det er privat ... hemmeligt«.

Hvad vil det sige ... privat?

Mariam: »På trods af at vi må så mange ting, går der meget lang tid, inden man fortæller sine forældre, at man har en kæreste«.

Selina: »Man siger det først, lige når der skal ske en forlovelse. Når man ved, det skal være ham resten af livet«.

Mariam: »Og så er det kun forældrene, der ved det. Resten af den store familie ved det ikke før til allersidst«.

Hvordan er man så sammen, inden forældrene og familien ved det?

Mariam: »Jeg sagde, at jeg var sammen med en veninde, når jeg var sammen med ham, jeg engang talte med«.

Khadija: »Det er sådanne lortesteder, man tager hen bare for at være privat«.

Altså bestemte steder? Hvor er det?

Khadija: »Det siger vi ikke højt, ha ha ha ha«.

Selina: »Man tager i biografen og går ud at spiser. Men altid langt væk fra det område, man kommer fra. Det er altid strategisk udvalgt, så man kan være nogenlunde sikker på ikke at løbe ind i nogen. Jeg var hemmelig kæreste med min mand i tre år. Mine forældre fik det først at vide, et halvt år inden vi blev forlovet«.

Late nights og venindeture

Sanas bror Elias siger til hendes irritation, at hun ikke bør køre russebus.

Hvorfor måtte han så, spørger Sana. Hans forklaring? At han må gerne fordi han er gutt, og han vil ikke have, at folk skal hade Sana.

Har I selv oplevet, at nogen har sagt, at I skulle lade være med noget, og så brugt argumentet, at det var for at passe på jer?

Khadija: »Det kan godt være den slags argumentation, man støder på fra sin bror, mand eller familie. Min eksmand tog meget i byen, men hvis jeg ville gøre det samme, var det ikke i orden. »Du er kvinde, jeg er mand«, sagde han ligeud. Han kastede den over på kulturen, selv om han i bund og grund bare var mega mandschauvinist. Han fik det til at lyde, som om han var cool nok og demokratisk, men det var bare en god undskyldning for, hvorfor han var nødt til at begrænse mig«.

Selina: »Altså, jeg forstår det jo også godt. Altså, at kvinder er mere udsatte på gaden klokken 12 om natten, end en mand ville være. Men jeg synes stadig, det er en latterlig undskyldning. Vi kan tage vare på os selv. Det bliver brugt utrolig meget som en undskyldning: I er jo sådan nogle svage nogle. Nu skal vi lige passe på jer«.

Hvornår oplever du, at det blive brugt som en undskyldning?

Selina: »Jeg vil sige alt efter klokken 22, der begynder diskussionen for mange kvinder: Er det nu okay, at jeg er ude?«.

Kan du komme på en situation, hvor du og din mand har diskuteret det?

Selina: »Det er ikke, fordi han siger: Du skal komme hjem på det her tidspunkt. Men jeg kan godt mærke det på ham, hvis jeg siger: Skat, nu skal jeg lige ud med pigerne. Der er aldrig nogen tid på, men alligevel bliver han sådan: Nu skal det heller ikke blive for sent, vel ... Hvis klokken passerer 12, får jeg måske lige et opkald eller sms: Hvor er du? Hvornår kommer du? Han skal bare lige høre fra mig«.

Holder det dig så tilbage fra at gå ud sent?

Selina: »Ja, bestemt. Der er nogle ting, jeg holder mig fra, som danske piger ikke holder sig fra. Jeg går ikke i byen og fester og drikker. Men det er ikke kun på grund af min mand. At gå ud har aldrig været en del af min livsstil. Jeg føler ikke, jeg går glip af noget, jeg hygger mig bare på andre måder. I stedet for at gå i byen sidder vi hjemme hos en veninde eller hos min søster og hygger«.

Khadija: »Man skal ofte forhandle med vores indvandrermænd. Man kan for eksempel godt få lov til at være ude, hvis det er et sted, hvor ingen ser dig. Men selv da ville det jo ikke være okay, hvis man kom hjem klokken 7 om morgenen. Det er stadig no go«.

Selina: »Ja, ja, du har ret, de går stadig ikke med til det«.

Har sådan nogle ting fået nogle af jer til at lade være med at blive gift?

Mariam: »Jeg har gjort mig mange overvejelser om det, siden jeg var helt lille. Skulle jeg blive gift med en mand med samme baggrund, frygter jeg, at det kunne blive et meget traditionelt ægteskab. Nogle mænd er mere moderne, men der er stadig begrænsninger på at gå ud eller for eksempel at rejse alene eller med veninder. Det har afholdt mig fra at blive tidligt gift«.

Khadija: »Man får tit at vide i vores kultur, at når du bliver gift, skal du være klar på at give slip på det frie liv. Mine forældre har sagt: Lev jeres frie liv, udlev jeres behov. Når du bliver gift, er der nogle andre spilleregler«.

Selina: »Det er bare meget sort-hvidt, skat. Du får det til at lyde, som om du i forældrenes skød bare er fri og lykkelig. Og når du bliver gift, får du et andet indskrænket liv. Jeg havde en vis frihed hos mine forældre, hvor jeg sagtens kunne rejse alene. Men til gengæld har jeg en anden frihed nu ved at være sammen med den mand, jeg elsker. Jeg tager egentlig selv alle beslutninger om uddannelse, om at få børn og om, hvor jeg vil bo. Min mand giver mig mange friheder i forhold til at være den person, jeg er. Så er der nogle begrænsninger, som for eksempel at jeg ikke kan rejse med en veninde. Men dem har jeg det okay med«.

Zara: »Jeg bliver lidt skræmt af det her billede. Altså, jeg er sikker på du, Selina, har en masse frihed. Men når jeg tænker på de gifte kvinder, jeg kender, kan jeg altså godt se, at de får nogle andre spilleregler. Normalt bliver dem, vi kender, gift som 23-årige. Når jeg bliver gift, får jeg lidt mere frihed, tænker de måske, hvis de har haft stramme forældre. Men nogle får et kæmpe chok, fordi han slet ikke var så sød, som da de var kærester. Hun vil gerne have frihed, men hun bliver begrænset, fordi den her mand også er opdraget på samme måde, som hun er. Den opdragelse, hvor kvinden er hende, der sidder derhjemme, og manden gerne må være ude i byen til sent. Det er det, der skræmmer mig ved at blive gift. At den der frihed bliver taget fra mig. Jeg har ikke nogle stramme forældre. Jeg må stort set alt«.

Aisha: »Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det med rejserne eller at gå ud. Jeg kommer til at leve mit liv, præcis som det passer mig. Min søster har åbent en kæreste, og hun er hverken gift eller forlovet. Hun rejser med sine veninder, hvis hun har lyst. Måske er det den iranske kultur. Men det gør måske også en forskel, at jeg kun har min kernefamilie her i Danmark og ikke resten af familien fra Iran. Der er ikke nogen, der våger over mig overhovedet«.

Khadija: »Du er heldig«.

Aisha: »For mig handler det mere om: Hvad siger de andre piger fra byen? Den er der jo altid«.

Har nogen af jer oplevet, at social kontrol bliver til selvkontrol? Altså: Hvorfor skal jeg egentlig overhovedet ud at rejse med mine veninder, jeg kan jo rejse med familien eller min mand? Eller hvorfor skal jeg egentlig gå ud til sent?

Khadija: »Det sker meget. Det bliver sådan en ting, der bare sætter sig i kroppen lige pludselig«

Selina: »Det bliver sådan, man er«.

Khadija: »Det bliver en selvfølge, og man glemmer at være kritisk. Og så begynder vi at proppe den ned over vores lillesøster og vores egne børn og så ... kulturen er så stærk. Nogle gange opgiver man kampen lidt«.

Zara: »Jeg tror også bare, at man tænker, man ikke tør at tage den kamp, fordi man er den eneste«.

Khadija: »Nogle af de her begrænsninger bliver en selvfølge«.

Selina: »Sådan er det jo blevet for mig i forhold til at rejse alene«.

Muslim eller ej?

Sana finder ud af, at Yousef ikke er troende muslim og sletter ham i første omgang fra Facebook.

Betyder det noget for jer at blive gift med en muslim?

Zara: »Tidligere havde jeg det sådan, at han skulle være muslim, fordi jeg gerne vil have, at mine børn skal være muslimer. Men det har ændret sig. Så længe han er et godt menneske. Men det får mig da til at tænke: Hvilken religion skal børnene så have, hvis han er kristen, ateist eller jøde? Hvad skal de så tro på, de her børn? De kan selvfølgelig selv vælge, men man vil jo gerne have, at de bliver, som man selv er«.

Selina: »For mig var det et krav! Det er det, jeg har fået banket ind i hovedet, siden jeg var lille. Det gør det også nemmere for vores familier at komme ud af det med hinanden. Men jeg har det faktisk anderledes i dag. Jeg var 23, da vi blev gift, og jeg mødte ham, da jeg var 18. Hvis vi skulle blive skilt, ville jeg være åben over for ikkemuslimer. Men det ved jeg, at mine forældre ikke ville være«.

Zara: »Det ville mine heller ikke«.

Khadija: »Lige når det kommer til valg af partner, kan jeg godt mærke, at jeg gerne vil have en af min egen nationalitet. Ikke fordi han nødvendigvis skal være muslim. Der er virkelig forskel der. Jeg går mere op i, at han skal have sin medmenneskelighed i orden, frem for at han beder fem gange om dagen. Men i forhold til min familie og hele min klan er det bare nemmere med en, der kommer derfra, hvor jeg kommer fra. For hele den kultur er jeg en del af resten af mit liv«.

Selina: »Det er mere kultur og traditioner end religion«.

Khadija: »Ja, religionen er jeg pisseligeglad med«.

Fatima: »Sådan har jeg det ikke. Min skal være muslim«.

Khadija: »Hvorfor?«.

Fatima: »Fordi det står i Koranen. Jeg ville ikke have det godt med, at mine børn skulle være ateister eller kristne. Sådan er det bare. Han skal være muslim, så er det lige meget, om han er pakistaner eller bosnier ...«.

Khadija: »Der er vi meget forskellige«.

Mariam: »Det er den nye trend: at man ikke tænker på etniciteten. Det skal bare være en muslim«.

Kunne du så forestille dig en ikke-muslim?

Mariam: »Jo, det kan jeg godt ...«, siger Mariam og trækker lidt på det.

»... Faktisk er jeg allerede i et forhold med en ikkemuslim. Men jeg er heller ikke selv religiøs«.

Er I kærester sådan out in the open?

Mariam: »Ikke out in the open. Nogle få ved det. Min mor, men ikke min far«.

Skal I så giftes på sigt?

Mariam: »Det var planen i starten. Men jeg ved ikke, om jeg har lyst til at gå igennem alt det der drama«.

Frygter du at fortælle det til resten af familien?

Mariam: »Ja, jeg frygter det. Men jeg prøver at skubbe det lidt væk. Min mor har hele sit bagland her, og vi bor klos op ad hinanden. At blive gift med ham ville betyde, at jeg lægger det hele over på hendes skuldre. At hun bliver offer for alle rygterne og skammen. Hun skulle tage min kamp op. Det er latterligt, men det er sådan, det er«.

Selina: »Den tid den sorg«.

Selina, hvis du og din mand får en datter, tror du så, hun vil få lov til de samme ting som en etnisk dansk pige?

Selina: »Jeg vil allerhelst opdrage mine piger og drenge til at være dem, de er. Om de så vil springe ud som homoseksuelle, skal de have lov til det. Jeg vil tænke på deres lykke først og fremmest. Men jeg vil gerne videreføre nogle af de traditioner, jeg selv er vokset op med – f.eks. ikke at spise svinekød og at holde eid. Men skridt for skridt, for hver generation bliver vi mere danske. Mine børn mere end mig og deres børn endnu mere. Men jeg vil heller ikke bare assimilere helt og glemme, hvor min familie kommer fra. Jeg vil gerne bevare det gode og udslette det dårlige. Men nogle af de ting, jeg selv oplever i mit ægteskab, hvor jeg alligevel underbevidst på nogle områder er under en form for kontrol, vil jeg gerne prøve ikke at føre videre«.

De seks kvinder ønsker at være anonyme og optræder under opdigtede navne. Politiken kender deres rigtige identitet.

#SKAM #skam interview #skam poc #danish #skam season 4 #sana bakkoush #muslim girls #islam

41 notes · View notes

useless-denmarkfacts · 7 years

Note

Velkommen Ace!! Jeg er selv lidt i en skabs-slut for historie, så glæder mig til dine facts! Du siger, at du elsker Norge og hader Sverige, og jeg er halv islænding, så jeg tænkte, hvad synes du om Island? Tænkte på det, fordi min søster har en gang mødt en mand, der sagde, at han ikke kunne lide islændinge, fordi de lod Danmark i stikken under 2. Verdenskrig, og det griner vi ret meget af. :D

For at være helt fair, så var Danmark i det store og hele ret meget dicks over for de lande der lå under vores Konge, og Island har lidt ret så meget fordi i var så fandens langt væk. Jeg mindes for eksempel Christian V’s uægte søn, Ulrik Christian Gyldenløve (eller kitty, som jeg kalder ham), som fik titlen som statholder af Island da han blev født i 1678, havde den til sin død i 1719, og aldrig nogensinde så meget som lagde an til at besøge landet.

Jeg er neutral overfor Island, cool vulkaner, men wtf Hákárl

~Ace

6 notes · View notes

ftmdemi-male-blog · 7 years

Text

Coming out // Springe ud

((Danish below ^^))

There is a lot of background knowledge on me that should be shared before any of this will make any sense :) The story will come as I go on with what I want to tell.

Until now I’ve been known as a young woman on 23. I’ve been out as pansexual since high school and I’m perfectly comfortable with that. All of my friends have been supportive and nowhere in my public have I met a questioning eye. My parents didn’t take it all that well.

I have three amazing friends online. All European like me, but none from the same country. I met them in Paris in January this year and they only became more amazing after that. They all have a leg in the LGBT+ community in one way or another. One is pansexual like me, one is bisexual, and one is lesbian. The pansexual one also has trans friends so I knew they would be acceptable. But even then I found the whole coming out extremely difficult. I told them separately one by one. Two of them I told the same day. One I couldn’t handle just yet. They were supportive all of them, promised to try and remember to call me Jackson but apologized in advance until they got used to the whole thing. Extremely supportive and apparently proud of me too. Now, the third took me a couple of days to come out to. Our situation is a little different. You see, I am roleplaying online. Roleplaying gives me the chance of creating a character, give this person a name and a face and then live their life. I created a character - Jackson - years ago. I’ve been roleplaying my male side through him. RPJackson has been the one I would be if I didn’t have to consider stereotypes and gender roles. How would people react if a man acted and behaved like he did? I needed to figure out back then. And the last girl happened to have the boyfriend to my roleplay Jackson. So coming out to her, telling her that the Jackson her character was dating is basically myself was incredibly hard. When I told her she wasn’t really surprised - which surprised me. She said she had seen it coming. She asked if she could give me stupid nicknames and let that be it. From then on I went as Jackson. That was Tuesday. I was out to my friends. I came out to two more friends that day too. I still had one tough one to go: My girlfriend.

My girlfriend, I’ve been with since October 2015. I know she was probably the one who deserved to know most, but I simply didn’t have the guts to come out to her just yet. My girlfriend is very much lesbian and has stated that she hates men. To say I was scared my be the understatement of the year.

I told her yesterday about being trans. I told her everything. And I’m still a wreck. She said she supports me but she doesn’t know about our relationship. She tells me she still loves me but she isn’t sure she can be with a man. I can’t say I didn’t see it coming she would say that, but it still hurts more than I thought it would. I’m giving her the time she needs and of course, I answer all her questions too.

For now, I’m not going to tell my family. I’m scared of how they will react. I also have to think about how I can come out to classmates, coworkers, and whatnot. I’m still thinking about all the consequences there are to coming out.

Now, what happened after I came out? I can literally feel a change in my step. I’m walking more confidently. I’m still having this nauseous feeling of elation of everyone so far being supportive of my change in gender. It’s nice. And honestly, I’m having this dying urge to come out to just about everyone that isn’t my family. Like, I’ve been so happy in the past 4 days and people have commented on it, but I can’t really tell them my reason. As much as I want to. But I know that for most my family deserve to know - probably first too. I want to get on T and have top surgery so they will no chance but to notice when I get that far.

This one became a long post. And not as deep into my emotions as I thought. I was scared and now I’m happy, but still scared. I still have a lot to face, consider, do, and say in this matter. This is just the beginning. But I’m feeling good. I feel like I can do this.

Next blog post will be about body dysphoria.

Dansk:

Der er en helt del baggrundsviden omkring min person og jeg. Meget af det der bliver sagt her er sikkert meget indforstået. Jeg skal dog forsøge at fortælle frem og tilbage efterhånden som jeg kommer til emnerne.

Indtil nu har jeg været kendt som en ung kvinde på 23. Jeg har været sprunget ud som panseksuel siden gymnasiet og har det generalt rigtig godt med det. Jeg har kun fået støtte fra venner og andre personer. De eneste der ikke har taget det pænt er mine forældre. De er knap så forstående som jeg kunne have ønsket mig.

Jeg har tre fantastiske venner jeg har mødt på nettet. De er alle fra Europa men fra forskellige lande. Jeg mødte dem alle i Paris i Januar og det er de kun blevet bedre venner af. De er alle en del af LGBT+ fællesskabet rundt omkring. Én er panseksuel og har trans-venner, én er biseksuel og den sidste er lesbisk. Så jeg har altid vidst at de ville være fuld støtte. Men det har stadig taget tid at nå til det punkt hvor jeg føler at jeg kunne komme ud til dem. Selvom jeg vidste de ville støtte mig 100%. Jeg fortalte dem det én ad gangen. To af dem fortalte jeg i søndags. De var begge meget støttende og meget stolte også. De lovede mig at de ville forsøge at huske at kalde mig ham og han, og kalde mig Jackson. De undskyldte også i tilfælde af at ville glemme det. Den sidste kunne jeg ikke springe ud til endnu. Vores situation er en anelse anderledes end den var med de andre. Ser i, jeg rollespiller på nettet. Rollespil giver mig mulighed for at lave en karakter, give vedkommende et navn og et ansigt. Den karakter jeg lavede er Jackson. Altså mig selv. Den Jackson jeg er når jeg ikke skal forholde mig til forventninger og kønsroller. Jeg brugte ham som et forsøg. Hvordan ville folk behandle ham hvis en mand opførte sig sådan? Jeg forsøgte simpelthen at skabe et liv som Jackson. Og den Jackson er altså mig, den jeg rigtigt er. Og den sidste af mine venner er tilfældigvis hende der styrre rollespillets Jacksons kæreste. Så at komme ud til hende var rigtig svært. Den Jackson hun kendte og troede var min karakter er egentlig mig selv. Til min overraskelse var hun ikke spor overrasket. Hun havde set det komme. Hun spurgte bare om hun måtte give mig underlige kælenavne og lod det være det. Meget antiklimatisk men så så så så så rart. Derfra har jeg været Jackson. Det var tirsdag. Jeg var kommet ud til mine venner. Både dem online og to som bor i Danmark. Jeg havde stadig den sværeste tilbage: min kæreste.

Jeg har været sammen med min kæreste side Oktober 2015. Jeg ved hun nok var den der fortjente at få det at vide først, men jeg var simpelthen for bange. Hun er lesbisk og har sagt flere gange at hun hader mænd. At jeg var bange var nok den største underdrivelse i år.

I går fortalte jeg hende det så. Jeg fortalte hende at jeg er trans. Jeg er stadig ret så ødelagt over det. Hun sagde at hun vil støtte mig i det, selvfølgelig, men at hun ikke love noget om vores forhold. Hun siger at hun stadig elsker mig men hun er ikke sikker hun kan være en mand. Jeg kan ikke sige jeg ikke så det komme, men det gør stadig ondt. Mere end jeg egentlig havde regnet med. Hun får selvfølgelig den tid hun har behov for, og jeg tager mig tid til at svare på alle de spørgsmål hun nu en gang må have.

Lige nu har jeg ingen intentioner om at fortælle min familie. Jeg er bange for hvordan de vil reagere. Jeg går også og tænker på om jeg skal komme ud til mine klassekammerater, kollegaer og hvad jeg ellers skal støde på. Jeg tænker stadig over hvilke konsekvenser det hele vil have.

Nå, men hvad skete så med mig siden jeg kom ud? Jeg har bestilt tid ved en frisør der skal klippe mit hår til en maskulin frisure. Jeg har haft en seriøs kvalme af lettelse siden i går. Jeg har faktisk lyst til at komme ud til alle og enhver. Det er jo gået så godt så langt. Og jeg har været så glad de sidste fire dage at folk har kommenteret på det. Jeg kan dog ikke fortælle dem den egentlige grund. Jeg kan bare trække på skuldrene og håbe de ikke spørger ind. Jeg tænker at de næste der skal vide det er min familie. Jeg ønsker at få hormonbehandling og få fjernet mine bryster. Det vil de nok opdage uanset hvor forsigtig jeg er.

Det er gået hen og blevet en lang post. Den er ikke så dybdegående i følelserne som jeg havde ønsket, men egentlig så er det ret svært at beskrive følelser der er så sammenblandede og difuse som jeg føler mig nu. Jeg har stadig meget der skal ske, meget der skal siges og gøres og mange konfrontationer som jeg skal møde, men jeg har det godt og jeg er ved godt mod. Det skal jeg nok også komme igennem.

Det næste opslag vil blive om kønsforvirring og om ikke at føle sig hjemme i egen krop

#transgender #trans ftm #trans male #transkønnet #dansk #LGBT #trans #transition #transition ftm #hormone treatment #testosterone #hormonbehandling

1 note · View note

malikmasterchi51 · 4 years

Video

#youtube #dansk #viral #video #blogger #vlog #danmark #hygge #hyggevlog #hygge_vlog #hyggeri #selfie #korona #karantæne Jeg har sådan en TikTok I må meget gerne Like videoen hvis i vil men det vil være stor er glad for mig som ikke nogen der kan lide de videoer jeg laver bare skrive kommentaren jeg er lige mig om du er en der hader min videoer men jeg håber at du nyder bare se nogle gode videoer engang imellem eller bare skrive hvis de dårlig så kan jeg sådan som han bare ændre og lave noget andet❤️✌️🔥🔥🤗❤️✌️ https://www.instagram.com/p/B_dT4kpHJQD/?igshid=1p7jk76c4znqg

#youtube #dansk #viral #video #blogger #vlog #danmark #hygge #hyggevlog #hygge_vlog #hyggeri #selfie #korona #karantæne

0 notes

spankingsera-blog · 6 years

Text

Hvem er jeg?

Jeg hedder Sera, er 24 og fra Danmark. Dette er mit vovestykke i en verden af spanking og gammeldags opdragelse.

Husk, at varme dine hænder op, for jeg smelter udefra og ind.

80 ting om mig

Jeg har aldrig fået smæk som barn.

Mit tidligste minde om smæk er fra børnehaven, da jeg fik smæk med en skovl af seksårige Emma bag en tipi.

Kernen af min identitet som spanko handler om disciplin og straf. Mange i Danmark kalder det gammeldags opdragelse.

Jeg har det svært med ordet opdragelse. Det er et ord, jeg associerer med børn og hunde.

I mit liv har jeg været i to forhold bygget på smæk og gammeldags opdragelse.

Lige nu er jeg i et ikke-seksuelt disciplin-funderet forhold med G.

Det første lange stykke tid, jeg kommunikerede med G, troede han ikke, jeg var til disciplin og straf på grund af min “opdragelse er kun for børn og hunde”-kommentar.

G er i begyndelsen af 30’erne og fra Jylland. G er en flot mand, som går op i gammeldags værdier og er helt afklaret med sin egen trang til at udleve gammeldags opdragelse.

Jeg er en fynbo i midten af tyverne. En pæn pige med en selektivt uartig side og en dyb trang til at få smæk. Jeg er meget specifikt interesseret i afstraffende endefulde. Alt andet er jeg i tvivl om.

Jeg fik min første endefuld, da jeg var 22.

Jeg fik min første endefuld for at svare 12 timer for sent på en besked. Jeg forsøgte at undskylde mig med, at jeg havde tilberedt en and til 10 mennesker aftenen før, men det var min dominante ligeglad med.

Den første gang, jeg fik en endefuld, havde jeg en sort- og hvidstribet nederdel på.

Jeg har aldrig fået smæk med bukser på, fordi jeg ikke kan overskue tanken om, at nogen skal trække dem af.

Jeg føler mig skamfuld og hjælpeløs, når G vælger at trække min nederdel af i stedet for at trække den op.

Den første gang, jeg fik smæk af G, var han iført sorte bukser og en blå og hvid skjorte.

Min yndlingsposition er over G’s knæ.

Jeg kan godt lide at få smæk, mens G sidder på en seng. Hvis han sidder på en stol, kan jeg ikke nå jorden med både mine fødder og mine hænder.

Jeg fjernede engang en fjer fra gulvtæppet, mens jeg fik smæk over G’s knæ. Det fik ham til at bede mig om at hente min hårbørste, fordi han tilsyneladende ikke havde min fulde opmærksomhed.

Jeg får altid smæk i den bare ende.

Jeg har aldrig fået smæk udenfor København.

Jeg har aldrig fået smæk offentligt.

Jeg siger ofte om mig selv, at jeg er selektivt uartig. G opfandt betegnelsen i vores lange, indledende mailkorrespondance før vores første møde. Han sagde, at jeg manglede selvdisciplin. Jeg svarede, at jeg i hvert fald var meget selvdisciplineret! Han skrev, at jeg i så fald var selektivt selvdisciplineret.

Den første gang, han gav mig smæk, sagde han til mig, mens jeg stod i skammekrogen, at der ikke findes en ting kaldet “selektivt uartig.”

Jeg synes stadig, at selektivt uartig passer rigtig godt på mig.

G er stor tilhænger af skammekrogen. Han bruger den både under og efter en endefuld.

Når jeg står i skammekrogen, skal jeg stå helt stille med mine fødder samlet og mine hænder bag ryggen og se på et punkt i krogen af væggen.

Jeg prøver altid, altid, at udfordre rammerne for at stå i skammekrogen. Ofte opdager G mig og trækker mig tilbage ind i det andet rum for at give mig flere smæk. Hvis jeg slipper afsted med det, føler jeg mig underligt skyldig og skuffet.

Den første gang, jeg stod i skammekrogen efter at have fået smæk af G, skulle jeg stå der i 25 minutter. Men det var ikke så slemt, for Tour de France kørte i baggrunden.

Nogle gange bliver min tid i skammekrogen afkortet, fordi G keder sig.

Jeg bruger en menstruationsapp kaldet Clue til at tracke, hvornår jeg har været uartig.

Jeg skal fortælle G, når jeg har været uartig. Hvis ikke, bliver jeg bare straffet hårdere. Hver gang, jeg har fået smæk, spørger G, om der er noget, jeg har glemt at fortælle ham.

Jeg bad på et tidspunkt G om at afslutte alle endefulde over knæet med hånden, fordi det er mere nært, og det føles mindre som, en “stor styg mand, der slår mig med et bælte.” Jeg har aldrig været så rød i hovedet, som da jeg kom med den forespørgsel.

G tolkede det, som om jeg skulle have endnu en endefuld over knæet.

Efter hver endefuld skal jeg sige “tak for smæk.” Hver gang har jeg lyst til at synke i gulvet af skam.

G forstår ikke, hvorfor det er så svært for mig at stå stille i skammekrogen og sige tak for smæk og generelt at adlyde.

Jeg har meget svært ved at stå stille, når jeg får skældud.

G mener ikke, at det er en undskyldning, at det er svært at stå stille.

Hvis jeg ikke står stille eller svarer flabet, kan G godt finde på at holde mig fast i øret. Jeg er lidt forelsket i at blive holdt fast i øret.

G holder altid øjenkontakt med mig, når han skælder mig ud. Når han skælder ud, får han et bestemt blik i øjnene, som jeg kun kan beskrive som et meget dominant blik.

G siger, at jeg har meget udtryksfulde øjne.

Han siger også, at han ikke kan finde ud af, om jeg lærer noget, fordi jeg altid har “smil i øjnene,” også efter en meget hård endefuld.

Jeg får blå mærker og forhøjninger i huden nærmest ligegyldigt hvor hård en endefuld, jeg får.

Hvis du aldrig har prøvet at sidde til en forelæsning på en øm bagdel, skulle du tage at prøve det. Den følelse kan jeg ikke få nok af.

Indtil nu har jeg prøvet at få smæk med hånden, en hårbørste, en bøjle og et bælte.

Af redskaber kan jeg bedst lide hårbørsten, fordi den er mest autentisk, og fordi jeg godt kan lide den lyd, det giver, når den rammer min bagdel.

Jeg ELSKER at få smæk med hånden.

Efter vores første møde bad G mig om at anskaffe mig en hårbørste af træ til vores næste møde. Det tog mig rigtig lang tid, fordi jeg gerne ville finde én, der var robust, men ikke alt for skræmmende.

Siden da har jeg tænkt meget over forskellige træsorters densitet og forskellige redskabers anvendelsesmuligheder i forbindelse med at give en endefuld.

Den første børste, jeg fik smæk med, knækkede.

Jeg har fået smæk over knæet på senge og stole, bøjet over en seng og over et bord.

Jeg har aldrig grædt af smerten fra en endefuld.

Jeg har aldrig været nødt til at bruge mit stopord.

Jeg bryder mig ikke om at bliver verbalt eller fysisk degraderet.

Jeg elsker at blive kaldt for “uartig pige.”

Jeg hader at blive bedt om at sige ordene “smæk,” “endefuld” og “uartig.”

På et tidspunkt vil jeg rigtig gerne opleve at få en spontan endefuld. For eksempel på vej hjem i en bil.

Jeg er ret forelsket i tanken om spontant at få smæk.

Jeg får slet ikke nok spontane smæk efter min mening.

En anden tanke, jeg er ret forelsket i, er tanken om at blive sendt i seng efter en endefuld.

Nogle af mine tidligste fantasier om at få smæk omhandlede min fodboldtræner og Charles Ingalls fra Det lille hus på prærien.

Jeg bliver straffet, når jeg kommer for sent og bryder rygereglerne. Eller når jeg ikke følger “det generelle opførselsagtige kompas,” som er G’s forståelse af at være artig, høflig og flittig.

G straffer helst ved at give en endefuld. Men nogle gange bliver jeg bedt om at stå i skammekrogen hjemme ved mig selv eller at skrive linjer.

Jeg hader at skrive linjer. Det er det mest monotone nogensinde.

Jeg har forsøgt at introducere essays som straf, men G siger, at jeg er for glad for at skrive.

To af mine veninder kender til min seksualitet og mit forhold til G.

Jeg fortalte dem om det, inden den første gang, jeg skulle have en endefuld. Jeg var bange for, at der skulle ske alt muligt farligt (der skete kun de farlige ting, vi havde aftalt.)

Jeg mødte G gennem Fetlife.

Vi skrev sammen i flere måneder, inden vi mødtes første gang.

Vores samtale hjalp mig til at blive mere afklaret med mine ønsker og grænser og sætte ord på dem. Det havde jeg aldrig tidligere gjort.

G var meget tålmodig gennem hele samtalen. Jeg stejlede, hver gang han antydede, at jeg var det mindste uopdragen, udisciplineret eller dårligt opdraget.

Vores første møde var på et hotelværelse. Det var meningen, at jeg skulle have en “lille irettesættelse,” som ikke skulle give blå mærker. Jeg endte med en ikke så lille irettesættelse og nogle meget store blå mærker.

Efter endefulden drak vi kaffe og snakkede længe.

G giver smæk med højre hånd.

Han kan bedst lide at give smæk med sin hånd og en hårbørste.

Han beklager sig ofte over, hvor ondt det gør i hånden dagene efter at have givet en endefuld :)

Den første ting, G belærte mig om, var ikke at give mit fulde navn til fremmede mennesker på nettet, som jeg endnu ikke havde mødt (som jeg havde gjort med ham.)

G er kontant, til tider meget streng og kan give meget, meget hårde endefulde. Men han er også omsorgsfuld, empatisk og sjov.

Smerten fra en endefuld er en god form for smerte.

Når jeg får smæk, er jeg i stand til at håndtere langt mere smerte, end jeg ellers er i stand til.

Jeg tænker på smæk hver eneste dag.

#sera

0 notes

dagdroemme · 6 years

Text

10-04-2018

Har drømt om dig de sidste to nætter.

I den ørste drøm tilgav vi hinanden.

I den næste havde du en ny ved din side.

Jeg tænker på dig rigtig meget, og nogle gange undrer jeg mig over, om du overhovedet tænker lige så meget på mig. Et eller andet sted, ville jeg jo nok ønske at vi kunne være venner. Savner dig. Savner at kunne ringe og snakke med dig, når jeg er på vej hjem fra føtex, og fortælle dig om vejret her i Danmark. Du var jo min bedsteven i hele verden, også selvom du kun så mig som en kæreste og forlovet. Det er sgu svært, for jeg har konstant lyst til at tude, og nogle gange er det ikke engang pga. dig. Nogle gange er det bare en følelse der langsomt vælder op i mig.

Her i søndags tog jeg bussen hjem. Der var denne her baby som skulle til at være utilpas, men holdte op fordi jeg smilede til ham. Han gav mig det sødeste smil i hele verden, og var slet ikke til at stå for, når han grinede. Det gjorde mig så sørgmodig, at tænke på, at det skulle have været os og en lille en.

Jeg må bare blive ved med at minde mig selv om, at du ikke var god for mig. Det er rigtig svært, når jeg kun mindes alle de gode ting ved os. Jeg hader det.

0 notes

lokaleportalen-blog · 6 years

Text

Ny analyse: I disse kommuner vil de danske virksomheder bo

Danske virksomheder elsker Samsø, Vallensbæk, Glostrup og Herlev og hader Lemvig, Thisted, Ærø og Morsø. Det viser en aktuel analyse over hvilke kommuner, de danske virksomheder ønsker at bosætte sig i.

Analysen, som er udarbejdet af Lokaleportalen.dk, undersøger de geografiske ønsker i mere end 70.000 søgeannoncer og søgeagenter oprettet af lokalesøgende virksomheder over en periode på 1 år. Analysen gør interessen for de forskellige kommuner indbyrdes sammenlignelige ved at regulere for forskellene i kommunernes befolkningstal. Samsø er med et indekstal på hele 8,22 den mest attraktive kommune i Danmark.

Denne artikel er baseret på en analyse fra Lokaleportalen.dk — klik her for at læse analysen: https://www.lokaleportalen.dk/media/542806/analyse-lokaleportalendk-2017.pdf

#lokaleportalen #analyse #lokale til leje #erhvervslokale #erhvervslokaler

0 notes

megadeepeststudentbasement-blog · 7 years

Text

Det hele Skal Du Kigge Efter, Såfremt Man Sammenligner?

En akku støvsuger som suger både skidt og uønsket fugt, sjappede dørmåtter eller det sidste vand i kølsvinet. Hvis du har behov for en støvsuger, der kan klare lidt mere end en normal støvsuger og som ligeså kan klare nogle mere krævende opgaver, så findes der ikke nogen mistillid støvsuger bedst i test om, at du skal have fat i mange vådstøvsuger. Støvsuger med pose: Vælger man nogle støvsuger med pose, håber man typisk spare en del på anskaffelsesprisen, ligesom en støvsuger med pose ofte støjer lidt mindre end de poseløse modeller. Electrolux ZUOGREEN+ erhverver karakteren A fra samme energimærkning og du evner derfor trygt stole i den hensigt at denne støvsuger holder ovenstående opsugede støv inde i støvsugeren. Nedenfor støvsuger bedst i test på siden foretager vi ikke fysiske test af og til støvsugere, men sammenligner derimod på baggrund bort anmeldelser fra brugerne plus resultater i fysiske studentereksamen foretaget af andre. Denne støvsuger deltog også i Tænk's test af støvsugere fra 2015 og fik prædikatet ”Godt køb”. Når det indløber til støjniveauet, larmer denne støvsuger lige omkring dobbelt så meget som Electrolux UltraOne ZUOQUATTRO. Eget værksted for reparation / tjeneste af symaskiner og støvsugere Ikke dyrere men bedre støvsuger test, vi er en bort Danmarks mest erfarende støvsuger / symaskinebutik med over 50 års erfaring i branchen, så her køber du ikke katten til sækken” men et produkt som du også magter få udført service på efter handlen. Der gives points fortil de forskellige kriterier, plus der kåres en og flere testvindere, der bliver Bedst i Test. Støvemissionen ligger også lagt i klasse A og da denne støvsuger er udstyret med et HEPA-13 si. En stangstøvsuger en ledningsløs støvsuger med batteri, der støvsuger test kun består af eneste ”stang”, du holder støvsugeren med. Som er mange ting, du skal være opmærksom på, når du er til markedet efter en moderne støvsuger. Udover at vise hvilken støvsuger der er bedst til vores støvsuger test, viser vi dig også hvor på nettet du magter købe den billigst vide besked med at sammenligne priser fra flere forhandlere på nettet. Verdensrum i alt, så findes det en rigtig egnet støvsuger bedst i test vådstøvsuger, som kan appliceres til lidt af hvert - og med garanti også dét, du skal bruge den til. Du finder også nogen rigtige brugsanvisning til download, gode tips og anden information om netop jeres produkt. Overordnet beset findes der to anderledes støvsuger typer: Med pose og uden pose. Electrolux ZUOQUATTRO modtager bedre vurdering i Tænk's test og i EU's energimærkning, men koster til bedste støvsuger gengæld også knap 3. 000 kr. mod Philips FC8721/09 Performer Expert 1. 200 kr. Det anbefales at vælge en støvsuger med HEPA13- eller HEPA14 filter, ifald der er allergikere i hjemmet. I Tænk's test indikerer de også at Siemens VSQ4G332 støvsugeren har problemer med hår på gulvtæppe og giver karakteren lala. Siemens VSQ4G332 støvsugerens evne lagt i at holde støvet retur i støvsugeren, karakteriserer EU's energimærkning til A. Dermed er denne støvsuger også støvsuger test god til personer, tilsvarende er følsomme overfor støv. https://www.dailystrength.org/journals/aske-stovsuger går ikke på kompromis med kvaliteten, når vi handler Våd/tør støvsuger, hvilke gør at du magter få Våd/tør støvsuger bort høj kvalitet. Vi indløber ikke udenom, at prisniveauet på en støvsuger findes en faktor, der også har stor betydning. En kraftig motor inde i børstemundstykket presser stive nylonbørster dybt ned til gulvtæppet og fjerner genstridigt snavs og hår fra kæledyr. Motoren findes støvsuger bedst i test på 850 Watt og i forhold til de første modeller af UltraOne, der havde en motoreffekt på 2. 000 Watt, er hvad tale om mere end en halvering af motoreffekten, uden at det er gået ud over rengøringsevnen på hårdt gulv. Du hader med garanti også, at jeres støvsuger larmer alt for meget, når du støvsuger, så derfor har Nilfisk-Alto valgt at udstyre deres Attix 30-21 PC impliceret en funktion, som de selv kalder for SilentPower, der selvfølgelig er delagtig til at holde støjniveauet på et minimum. Dette mærke bliver støvsuger test kendt for i den hensigt bedste støvsuger at lave nogle af alle de fortrinsvis avancerede og ydedygtige støvsugere på markedet, plus man kan derfor være temmelig sikker på, at vi her har at gøre med et professionelt produkt i god prima. Problemet løses ved i den hensigt at anvende en støvsuger eller pose med aktiv kul, som opfanger de lugtbærende molekyler. Denne støvsuger fra Dyson løb med titlen ”Bedste køb” under avisen The Independents gennemgang af støvsugere, hvor den blev beskrevet som ”fremragende” og ”en drøm at bruge”. Super effektiv og støvsuger test allergivenlig støvsuger fra Siemens, der har vundet flere tests. Om én støvsuger så er bedre end en anden, er lagt i bund og grund et spørgsmål om hvordan nogen klarer sig på en hel del forskellige parametre - langtfra mindst på sugestyrken derimod også på brugervenligheden, støjniveauet, filteret og meget snarere støvsuger bedst i test. Den høje kapacitet gør den velegnet til større husholdninger, og folk ankommer støvsuger test let rundt i krogene impliceret en ledning, hvad strækker sig 11 meter. De bedste robotstøvsugere på markedet er så grundige og effektive, at folk selv helt slipper fortil at skulle støvsuge impliceret en almindelig støvsuger da capo. Tilsvarende standard er det ikke nærmere beskrevet af producenten, hvilken klasse HEPA filteret findes støvsuger test i. Dog findes alle de fleste HEPA si klogeste støvsuger udstyret med nogle himmelstræbende optagelsevne. Næste punkt på dagsordenen var brugervenlighed, hvor denne Miele støvsuger ramte et meget fornuftig niveau.

0 notes

fitflopsdk-blog · 7 years

Text

fitflops for salg

wuid="">

jeg er hvem?鍐缓 er ogs氓!

鍚炬湰 stjernerne for at beg氓 fejl, ", som blev s忙nket ned i jorden og kejser forvist. du arbejder med studerende, er du fu er, at ogs氓.siden vi reducere den dato, jeg vil glemme deres tidligere liv, vaner og f忙lles for alle.som tiden g氓r, i et 酶jeblik, jeg har en, men kan ikke folk, ikke zhongni, fasts忙tte, at; tao zhu, yi dayton - rige, stakkels akademiske status, stigende til skamme.

selv om jeg ikke er god til unders酶gelse, men ogs氓 er ikke god til at l忙re, s氓 jeg er ogs氓 skyldig i d氓rlig uddannelse, for忙ldre, er de ting, som det ikke. unders酶gelser, bog, han hader det, har jeg altid bebrejder ". jeg er ikke nogen, jeg ikke hader at blive nyttig, s氓 jeg hader tvillinger, ofte ikke. for l忙nge, som tr忙, ikke kommunikativ, ofte fitflop sko udsalg giver indtryk af, at det fitflop sko danmark sted, jeg er mere bekymret. som man siger: livet er godt. denne verden af avancerede, ikke - jeg kan!

jeg sagde: mit liv som affald.dan, dan, men sorg, overvejelser, ikke min, ikke ofte, og heller ikke jeg er dovne. hum酶r deprimeret p氓 grund af dem. jeg er bekendt med: s氓 i dag vil v忙re stor den mand, f酶rste zh铆, f酶dslen af deres knogler, deres hud sulten, det er i orden, fu kaos, ikke f氓 det. s氓 jeg solopgang og solnedgang og, i mellemtiden, is忙r, det er ukendt, og mere end halvdelen af den aften, og jeg har ikke interesse. men fitflop sandaler tilbud skole ikke fint, hvad?det er ikke den metode, historie og gange med halvdelen af den indsats, yan fu sk忙bne.

fitflops online butik

held og lykke, liv.jeg er i, jeg sagde: h酶r, f酶r at g酶re den sk忙bne, jeg sagde, l酶b!ogs氓 l酶b.men afh忙ngig af at spille, arten af alle, s氓 jeg ofte 寮冧功 og k酶rer, er k忙rlighed, s氓 jeg ofte nederlag i l忙ring. en dag, jeg vil ud, arsenal bof忙lle, som jeg sagde: de pr酶ver ikke l忙re bog yan, lin -

flip flops for kvinder

at l忙re bog, pr酶v ikke at fort忙lle mig. jeg, min l忙rer. jeg er taknemmelig, men ogs氓 h酶re modstand, sagde tre depression, psykisk og fysisk nydelse, str忙kker den fysik, 鏈负涓嶅彲, uhindret.vil g氓 sin egen vej, og det er min natur.en sand l忙rd, den store helt gr氓.hvad mere kan man sige?absurd!absurd!

far har ord i wu yue: r氓ddent tr忙 kan fitflop danmark ikke sk忙res, b酶rn ikke kan l忙re!jeg er h氓bl酶s!og jeg sagde til ham: l忙re, ikke, at han ved.鍚炬€濇晱鎹? ikke fjolser

islandtrends fitflops

!!!!!!!far, de kan v忙re forvisset om, at med tiden, vil jeg g酶re noget, hvis det er tilf忙ldet, vil vi tykke avis.

folk siger: digte.p氓 grund af pr忙ference for huang chao om digte om krysantemum, s氓 ekstrakt under ming 鍚惧織:

sp酶rgsm氓l af chrysanthemum

i efter氓ret fuldt hus anl忙g,

rui han hong vanskeligt at k酶le sommerfugle.

hvis jeg var kejser,

en avis og fersken blomst.

p氓 grund af det er fritid, fitflop sko som er s氓 store!!!!!!!!

i dette papir, www.diyifanwen.c

喔?喔?喔?fors酶g 喔?喙?喔?fitflop 喔?喔?喙?喔?喙?喔?喔?喙?喔?喙?喔?p氓喔?喔?/strong>

0 notes

natteravn · 7 years

Text

igår fortalte min amerikanske veninde mig, at jeg skal glæde mig til at komme væk fra danmark - for i udlandet bliver man som kvinde værdsat i langt højere grad end herhjemme. hun hader seriøst danske fyre og måden de agerer på overfor piger, og alligevel endte hun med at gifte sig med en dansk fyr for at kunne bo i danmark.

0 notes

dagdroemme · 6 years

Text

Har ærligt lyst til at skrige. Jeg vil bare gerne have fred for dig. Hvorfor skal du fylde så meget i min hjerne, når du ikke er en del af mit liv længere? HVORFOR SKAL JEG BRUGE HVER AFTEN PÅ AT GRÆDE SÅ FUCKING MEGET, AT JEG IKKE KAN TRÆKKE VEJRET, HVOR JEG HELLERE VIL DØ END AT GENNEMLEVE DEN SMERTE HVER EVIG ENESTE FUCKING AFTEN! Jeg er så træt af hele tiden at være ked af det. Har ikke tal på hvor meget jeg græder i løbet af en dag. Når jeg står op om morgenen, i løbet af dagen og når jeg går i seng. Nogle dage er værre end andre, for det meste dem, hvor jeg bliver hjemme og indendørs. Men jeg har ingen energi til at tage mig til noget. Jeg er så udmattet og tom inden i, at jeg bare hellere vil sove dagene væk. De dage hvor jeg har overskud til at komme ud, kommer jeg altid 20 minutter for sent fordi jeg har så lidt energi til noget som helst. Bare at spise et almindeligt måltid eller at drikke vand, formår jeg ikke engang. Mit ansigt er blevet totalt udmagret at se på, og mine sorte render under øjnene har ikke været værre nogensinde før. Hvis en dag har føltes godt, kan jeg garantere mig selv at det tuderi der venter mig derhjemme, er ti tusinde gange mere pinefulde end de andre. De dage hvor jeg ikke laver noget, bare får dagen til at gå med ren og skær tidsspild, tænker jeg på dig 90% af tiden. I dag er der ikke gået en eneste time, hvor jeg ikke har haft dig i tankerne. Det er SÅ FUCKING HÅRDT! HVORDAN KAN MAN BARE SKÆRE SIT LIVS KÆRLIGHED UD AF SIT LIV, OG SÅ BARE LADE SOM INGENTING? DET ER SÅ FUCKING SVÆRT, SÅ FUCKING HÅRDT! Hver gang noget bekymrede mig, eller gik mig på, var du den jeg gik til for at få omsorg hos. Du var den jeg fandt trøst og styrke hos. Og nu kommer jeg aldrig nogen sinde til at høre din stemme længere, se dit ansigt, eller være i din favn. Det er måske godt, på et tidspunkt bliver det måske godt. Jeg hader det, hader det så meget. Jeg kan ikke engang fortælle nogen, hvor meget jeg stadig går og græder og ønsker om bare at dø. Min mor er træt af det, min bedste veninde siger at jeg overreagere. Jeg er også bare selv så træt af at snakke om, hvor fucking dårligt jeg har det. Men når det kommer til stykket, så ville jeg ønske at du ringede til mig. Jeg trøster mig selv med, at det ikke vil ændre på noget. At jeg ikke vil få det bedre af det. Efterhånden bebrejder jeg dig ikke engang særligt meget længere. Du svigtede mig, forrådte mig, bedrog mig. Du slog mig ihjel. Men jeg forstår godt, hvorfor du gjorde det. Det var hårdt. Du var ensom. Du er en mand. Det efterlader dog alligevel så mange spørgsmål, så fucking meget tvivl. Hvor meget af det var ægte, hvor meget var reelt? Betød det overhovedet noget, at jeg blev introduceret til hele din familie? Havde du reelt set tænkt dig, at vi skulle giftes? HVORFOR LØJ DU? HVORFOR FORLOD DU MIG I DANMARK? HVORFOR BEHANDLEDE DU MIG PÅ DEN MÅDE?????? Var det hele bare en maske? Var det bare skuespil? Hvor meget elskede du mig overhovedet? Hvornår holdte du op? Jeg har denne her åndssvage video, hvor du sidder og hopper svagt på den trampolin, mine forældre havde til at stå i haven. Du sidder og små griner, fordi du får kvalme hvis det gynger for meget. Var dengang du ikke turde holde mig i hånden, kramme mig, eller kysse mig på kinden, alt sammen bare skuespil? Jeg vil så gerne have alle de her tanker til at stoppe. Men jeg er konstant mindet om det, når jeg er i lejligheden, hvor du også plejede at bo. I formiddags havde overboen sex, jeg kunne høre hvordan sengen bankede ind i væggen, samt hendes støn. Det fik mig til at tænke på, hvor heldige de er, at de har nogen som de kan elske, og hvor mange gange ham og jeg havde elsket i selv samme seng jeg lå i. Det fik mig til at tude i godt en halv time. Har bare så meget lyst til at dø. Jeg har virkelig mistet viljen til at ville leve. Drømmen om at stifte familie og få børn, og det der med at forelske sig igen, det tror jeg ikke kommer til at ske mere. Jeg tror ikke at jeg runder 30. Jeg tror at jeg dør engang midt i mine 20′ere. Om et par dage fylder jeg 23, og jeg har mest bare lyst til at græde. Jeg vil langt hellere dø end at fylde 23. Jeg ved godt at det kommer til at skade en masse mennesker, hvis jeg dør. Derfor har jeg tænkt over, hvad der kunne få det til at se ud som et uheld. Måske et trafik drab... og så alligevel er jeg bange for at dø.

Det er bare svært, når man er så ødelagt. Jeg føler mig helt tom, uden mening, uden begejstring, uden noget som helst bortset fra den hjerteskærende sorg. Det er virkelig svært at være i så meget sorg. Det er svært at sove, det er svært at spise, det er svært at smile, det er svært at være glad, det er svært at grine. Det er svært at være ene menneske som skal rumme så stor en smerte. Det er lidt som om, at hver gang jeg får samlet lidt af mig selv op, så falder noget fra igen. Det er som et puslespil af porcelænsskår, hvor man ikke ved hvordan det oprindelige porcelæn ser ud længere. Så man forsøger at samle stykkerne og organisere dem, men det går ikke op. Derfor prøver man at lime nogle af stykkerne sammen, men limen er ikke god nok. Det ville være lettere bare at kyle ud, end at forsøge at redde. Men jeg vil rigtig gerne reddes. Jeg ved bare ikke, hvordan. Måske har jeg altid været ødelagt. Den tilstand han fandt mig i, minder på mange punkter om den jeg befinder mig i nu. Måske fik han mig bare til at føle, at jeg var hel igen. Hvorimens jeg inderst inde altid nok har været i stykker. Måske er det derfor at det er så meget svære at samle stykkerne op, fordi de er blevet endnu mindre end de var.

0 notes