Ánn en kvaldsins, och valg, och fý insen och förr.

eu sou violento, e amargo, e feio por dentro e por fora.

Skamphett och hjesl hoff, ‘Gër ëtsinn ötst öx la yfhöff spë eg.’

Destruição e morte dizem, “Nossos ouvidos ouviram apenas um boato sobre isso”

Hvennt blitsur ánn af print va fettinn en deft ag lid?

Quanto tempo eu preciso pra aprender que pessoas são difíceis de lidar?

Ánn kenn ý efhvød hvann ánn ver stáunt.

Eu não consigo me aguentar quando eu estou apaixonado.

Ánn vitt öx síg vig ëf, not lest er hjøu enkt la hige af ett enn trö.

Ánn vísl ánn svenst hvor ánn bod stýk erninse

Boden ánn öx vitt la eske ellí fáu, och eg'n for eg ýst konn af enn.

Ánn ettst ýgken tvøje spë ernins ob ëf.

Ánn spuch vill hvann ánn printur lid vig ern sensidinn ob ëf, not ánn sven ý hvor ánn ettur eg.

Billy skud lest hør hinere. Hø ett lest ve hun láts. Es hør hiner láts, "Tökkfeiff'". Billy tökkfeiff. Es hør hiner láts "Ins heme!". Billy vin ins heme. Billy en la fáu hjer dœken. La hjer dœken skud hør hinere. Hør hiner blits ý nøvsvek ev hø. Hun svek ev hø ag ett egknak eddvíx. Och hun nøvsvek ý. Hun láts Billyr, "Fy'n ern hjeru fíll". Kjárseg, Billy en hur hjeru fíll. Billy en hur öxt fíll.

1. Er faun hom. 2. Er faun hominn. 3. Fekk faun hom. 4. La faun hom. 5. Er hom en faun. 6. Er hom en faun. 7. En er hom faun? 8. Er hom en ý faun. 9. Vekkje hom en faun och vekkám en førr. 10. Er helgen ellst er faun home. 11. Er helgen ellst ý er faun home. 12. Er helgen ellst le home. 13. Er faun hom enst ellt ob er helgen. 14. Er hominn enst ellt. 15. Hag ell hominne. 16. Er helgen ellst eg. 17. Hø ellst eg. 18. Ell' er home! 19. Er helgen ellst eg ý. 20. Eg enst er helgen hví ellst eg. 21. Er faun home, er helgen ellst eg. 22. Ánn vittst er home, och ellst eg. 23. Fy ell hør home. 24. Er helgen vitt ell er home. 25. Er helgen ellst la home och er helger áu. 26. Hun lennst hør er home. 27. Hun lennst eg hør. 28. Hør enst lennt er hom ob er helger. 29. Er hom enst hurer. 30. Er hom enst af hø. 31. Er hom enst ý hører nö hurer. 32. Hø ellst er home hví enst gar er hist. 33. Er helgen bëgst er home förr er histe. 34. Hø ellst er home hestseg. 35. Ánn hint er hom en faun. 36. Ánn stun er home hlepp. 37. Er helgen hví ellst er home enst fløst. 38. Er hom ve er helgen ellst en faun. 39. Er helgen, hví syk erbste, ellst er home. 40. Er hom vu skýk er helgen syk.

The accusative can indicate movement

Prepositions normally require the noun to be in the nominative case, but when it indicates a movement it requires that the noun changes into the accusative case:

Ánn ver ins er fjákk. -> I am inside of the house. Ánn vin ins er fjákke. -> I go into the house.

Er helgen fít nach er hýsk. -> The boy looks at the phone. Er spökk valtst nach er fardúppe. -> The dog came back to the lawn.

The “whos”

Who, that does the action: hví     -> Ánn en hví ellst er home - I’m the one who ate the apple.

Who, that suffers the action: ve     -> Ánn kneg ve fy hoff spë - I know who you’re talking about.

Who, to whom something is given or belongs: vu     -> Vu lennst hø er fjákke? - to whom did he give the house?     -> Hun sven vu enst vekkje posl - She knows to whom this car belongs.

Er hjøu bod en fáu fint vig egken pœll.

Fy mjäst spë enn sví víx och foch er lette fy bjokkst enn. Edd víx látts, hag látst enn va fekk fett hví hæs ov ern hjøuk, egken hjáu, valt. Ánn donnst hvann hir nøvarpst, svekst ern nøv blete och bunst hvor ánn enst.. "Fëkk hjer", látst ánn. Hvann ánn knegst ëf, ánn bligkst ánn verst vig egknu-aute hví enst ý vekkám hví grænst enn och, että, fy entarpst hvor er sonn ens efkalittfjortinne och ínst nach er kreide ev fuginne ánn verdst jøsphettleg - ánn ýst vittst va eggi enst svo fáu [...]

Ánn vikkst lis er kritsleg skríffeninne, not fekkinn en los elstig els ern hjøu

Ag la sjamvinn ánn enst öx skjámt ag vin nach derr vylde, ánn sven ý nach ve ánn vin, not ánn hint ern hinen vittur ý lver enn áu.