Du har fat i noget rigtigt. Jeg mener også, at dannelse er mere ind det fagligt målbare, såsom vektorregning, læsning og pisa-tests. 

Der skal også undervises i medborgerskab, demokrati og det at blive dannet som hele og glade mennesker. Vores samfund bygger på et fælleskab og et velfærdssamfund, vi sammen har oprettet og skabt, med politiske og demokratiske virkemidler. Er disse rettigheder såsom, retten til undervisning, tryghed i hjemmet og fri lægehjælp på vej til at blive privatiseret og for de få rige? Hvad mener du selv, Monopolarmani? 

Hvem har brug for dannelse?

Karakterer helvede bryder løs hvert år ude i folkeskolen… Vi skal have høje karakterer, så vi alle kan komme på gymnasiet og derefter læse videre til noget humanistisk pjat, som eskimologi. 

Min dannelse er ufrivillig komisk, jeg kan analysere svenske digte og udregne vektorer i rummet, men jeg har stadig ingen ide om hvordan jeg laver min forskudopgørelse. 

Dannelsen i folkeskolen består af viden omkring frihed, tolerance, forståelsen for danskkultur, samt en viden om mine rettigheder og pligter, men hvilken nytte gør det? Jeg ved at vi alle skal være lige, men hvor lige er vi? 

Der er igang med at ske en skævvridning i vores samfund i takt med at uligheden stiger. Den rigeste 1% ejer 99% af verdens rigdom, men hvorfor? 

En af de helt store begrundelser må være at det bliver sværere og sværere at være fattig. Nu bliver børnene fra socialgruppe 5 ramt, nu skal børnene have en adgangsgivende eksamen, for at komme på gymnasiet, men det skal foregå med mindre tid til den enkelte og derfor søger mange privat hjælp til deres børn. Så dem der ikke kan købe sig til et forspring inden for karakterene er sat i bunden af rangstigen. Det påvirker skævvridningen til det værre. 

Hvis skolen skal danne os til lige mennesker, skulle vi så ikke have lige muligheder til det? Eller er det en form for falsk lighed?

Så til de 99%, The proletarians have nothing to lose but their chains. They have a world to win.

Erhvervslivet vil have it på skoleskeamet

I det 21. århundrede er teknologi og it en altafgørende faktor i vores samfund. De fleste offentlige brugerflader mellem borger og stat foregår i dag elektronisk og ved hjælp af teknologi. Det har forhøjet vores livskvalitet væsentligt og optimeret en masse bureaukratiske processer. Virksomheder ansætter folk på deres teknologiske kompetencer, fremfor deres sociale og menneskelige egenskaber og nogle af verdens rigeste virksomheder, har alle det til fælles, at de er it-virksomheder.  Den danske brancheorganisation, IT-Branchen, efterspørger kompetente og dygtige programmører, som kan varetage den store efterspørgsel i it-branchen. Danmark sakker bagefter på væksten og den internationelle konkurrenceevne, hvis der ikke sker et radikalt holdningsskift i opfattelsen og interesse for programmering og it.

Vi er midt i en digital omstilling, hvor børn i dag, vokser op med opfindelser som iPad og iWatch, fra de er helt små. Netop derfor burde det være obligatorisk i folkeskolen, at indføre fag som digital-dannelse og it-sprog. Det vil få flere til at interesserer sig for kodning af apps, hjemmesider, programmer og teknologiske opfindelser. En reform af folkeskolen, med indførelse af digitale fag, som programmering, digital dannelse og f.eks. kreative app-fag, ville hjælpe problemet med manglende interesse og konkurrenceevne til udlandet, til livs.! 

Er det derfor en overset nødvendighed i skolen og burde man udskifte naturvidenskabelige fag som f.eks. biologi, med fag som it-sprog, teknologi og digitaldannelse i den danske folkeskole, 2016?

IT-universitetet i københavn anslår, at der i Danmark alene, mangler 3000 it-specialister, som ville kunne øge danmarks velfærd, velstand og konkurrenceevne.