Det er virkeligt begyndt at kick in at om tre dage sidder jeg med ham i København. Jeg har kun talt i telefon med ham tre gange og om lidt skal jeg bruge en hel weekend med ham. Han er briter og politi betjent. Det hele begynder at blive meget virkeligt, hold kæft jeg er nervøs!!

Jeg tror på mange måder jeg har vundet hele lotteriet når jeg kigger de mennesker, jeg er så heldig at have i mit liv. At de valgte mig og jeg valgte dem. At de lige netop lever i min leve tid. At vores veje krydsede og at de ikke boede Kina eller Australien. Det er de mennesker jeg bad for, da jeg følte mig lille og forkert - og hvor giver det mig så uendeligt meget håb. Tænk at jeg kan være så rig, når jeg engang har følt mig så fattig. Det hele vil altid gå, fordi jeg er så heldig at have dem

Livet handler om at tage det sure med det søde - væggelus er evil fuckers og har hævet min hage og mit stress niveau med 1000000 - men her er det positive der er sket samtidig med.

1. Min bedsteveninde kom ned på mit arbejde idag med lidt mad og energidrik - fordi hun vidste jeg hverken havde spist eller sovet. Og mest af alt for bare at give et kram. Gud hvor elsker jeg hende!

2. Jeg fik desværre nok set min udlejers true colors

3. Den britiske fyr jeg skriver med har faktisk været virkeligt støttende og opmuntrende!

4. Ingen har været klamme overfor mig (pånær min udlejer) se punkt 2

5. Jeg må holde min fødselsdag fredag alligevel

Status: det er væglus og jeg var ikke paranoid

På fredag er jeg toogtyve. I øjeblikket gennem lever jeg en bedbug scare, om det er reelt ved jeg ikke, men sådan nogle ting kan min hjerne ikke give slip på. Jeg prøver at minde mig selv om at hvis mit største problem er tre-fire insekt bid spredt på mine ben, så har jeg faktisk ikke det så skidt. Måske vil jeg kigge tilbage på den her tid og grine, tænke jeg var ung og paranoid - og der nok findes værre og mere skrækkelige ting i verden. Kunden i butikken snakkede den anden dag om hun havde kræft - det er straks værre. Min kollegas søn er uhelbredelig syg, hvis ikke han får adgang til den rigtige medicin. Jeg høre om mennesker der falder om og ikke ser imorgen. Hvis en bed bug scare er mit største problem, har jeg det faktisk ikke så skidt - det er pisse træls, men jeg er okay

På fredag er jeg toogtyve. I øjeblikket gennem lever jeg en bedbug scare, om det er reelt ved jeg ikke, men sådan nogle ting kan min hjerne ikke give slip på. Jeg prøver at minde mig selv om at hvis mit største problem er tre-fire insekt bid spredt på mine ben, så har jeg faktisk ikke det så skidt. Måske vil jeg kigge tilbage på den her tid og grine, tænke jeg var ung og paranoid - og der nok findes værre og mere skrækkelige ting i verden. Kunden i butikken snakkede den anden dag om hun havde kræft - det er straks værre. Min kollegas søn er uhelbredelig syg, hvis ikke han får adgang til den rigtige medicin. Jeg høre om mennesker der falder om og ikke ser imorgen. Hvis en bed bug scare er mit største problem, har jeg det faktisk ikke så skidt - det er pisse træls, men jeg er okay

De historier jeg fortæller mig selv er ikke altid sande, det skal jeg også være åben for

Han vil kysse mig i panden og få mig til at grine. Han vil ligge mærke til fregnerne på min overlæbe. Han vil ikke få mig til at føle mig for meget og jeg ikke føle han for lidt. Det vil være tilpas. Mine goder sider vil skinne, mens de dårlige forbliver i skyggen. De vil stadig eksistere, de vil bare kun komme frem på gråvejrsdage.

Manifesteringer i toget når man er vågen på enogtyvende time.

Jeg troede selv var blevet bedre, at jeg ikke længere ville vågne op søndag morgen med en fremmede fyr i min seng - som jeg hverken kan huske hvad hedder eller hvordan vi endte her. Fakta er at over halvdelen af de fyre jeg har været sammen med, kan jeg ikke huske hvordan de endte i min seng. Jeg troede det var slut. Mine moralske tømmermænd spørger mig - hvad det fortæller om mig som menneske, som person. Min selvkærlighed siger det fortæller mig, at jeg generelt et meget genert menneske - som bruger alkohol som en social krykke, hvilket sommetider helt ubevidst ender farligt og selvdestruktiv. Min indre selvkritiker siger at det betyder at jeg mangler rygrad og selvrespekt, at hvis jeg fortalte andre det ville de tænke at der var noget galt med mig. At jeg har fejlet. At jeg endnu engang brød min egen tillid. At jeg ikke har holdt mit eget løfte. At jeg endnu gang er tilbage til bunden og intet har ændret sig.

Du tænker så tit på andre mennesker, er det aldrig faldet dig ind at andre mennesker også tænker på dig? Beundre dig ligesom du beundre dem. Savner dig ligesom du savner dem. Ser eller overhører et eller andet og tænker på dig, ligesom du så mange gange har set eller hørt noget der mindede dig om dem. Mennesker forelsker sig i dig, ligesom du forelsker dig i dem. Du er hverken lille, ubetydelig eller uelskelig. Du er grunden til nogen sænker skuldrene og tænker “det skal nok gå”. Du er grunden til at en fremmed tror på det gode i menneskeheden. Du er grunden til at dine venner føler sig elsket. I det her lille liv er det så vigtigt at forstå oftest handler intet om os, men alligevel betyder det på ingen måde at vi som mennesker er ligegyldige

En af mine veninder sagde fornyeligt at hun nogle gange prøver at tænke ligesom mig, når hun har brug føle en form for håb og tryghed. Forskellige ting betyder forskelligt for forskellige mennesker, men lige der, tror jeg faktisk ikke jeg har opnået meget der kan måle sig med det.

Lige nu lever jeg i mellemrummet. Mellemrummet mellem manifesteringer og drømme. Mellemrummet fra hvor jeg var og hvor jeg nu skal hen. Mellemrummet der føles så unødvendigt, men mellemrum er til for at vi forstår sammenhængen. Uden dem ville det ikke give mening. Det prøver jeg at minde mig selv om.

If you told me when we met and I instantly fell for you that I’d have to wait six years for us to be together, my heart would have broken. But knowing what I learned in those six years, and the people I met, and the places I went, and the memories I made, and even the people that hurt me and the nights I spent crying on the floor, I realize now that I needed every single one of those days to be able to make it work with you. Because that girl six years ago knew what she wanted but didn’t know what she needed. You can’t end up with the person you’re supposed to be with until you’ve had that one soul crushing heartbreak, the most fun night of your life with people you’ll never see again, at least a dozen mornings filled with questions, multiple first dates you regret the moment you walk in, loves that turned into best friends, a life changing trip with your closest girlfriends, and those very important almost maybes that didn’t work out but still made you happy and taught you more about yourself than you wanted to know. Otherwise you’ll be missing out on some of the most important parts of life.

Jeg har en teori om hvis du føler du flov efter en date, er personen ikke rigtig for dig. Hvis de havde været rigtige, havde du ikke følt et behov for at over kompensere. Du havde ikke sagt de ting, for samtalen ville bare flyde. Du havde ikke haft et behov for at teste alt muligt af. Du havde følt dig som dig selv. I havde garanteret grint. Du ville ikke føle dig lille eller forkert. Det er vigtigt at huske, at de mennesker vi leder efter skal føles trygge. De skal ikke prikke til dit indre barn eller teenager, som er desparat efter bare at blive valgt - desparat efter blive set. De skal føles som nogen der omfavner dig og acceptere alle dine finurligheder. Pointen er lad være med at slå dig selv i hovedet over alt du gjorde med din date, istedet for bare anerkend at de ikke får de fineste sider frem i dig - hvilket er okay, ikke alle mennesker gør og gå videre. Din stolthed og dit egos forfængelighed og perfektionisme må ikke spærre vejen for dig

Føler mig lidt ramt, men vil gerne gøre det bedre. Hvad ville være en nice aktivitet når man inviterer nogen ud?

Gerne noget med lidt konkurrence, som man stadigvæk kan lære hinanden at kende over. Bowling kunne være et ret godt bud - hvis man skulle gå på en bar kunne pool også være et bud, jeg er elendig til det, men jeg er ret sikker på at jeg ville synes det var charmerende hvis en fyr prøvede at lære mig det. Det er også meget smag og behag, personligt ville jeg vente med at tage i biografen til at jeg kendte fyren bedre. Det kan nemt føles som at sidde med en komplet fremmed og se en film i stilhed - hvilket ikke er så nice.

Jeg føler mig så pinlig på vegne af mange danske fyre, at invitere en pige ud vil ikke sige at drikke end øl på en bar og derefter foreslå at tage hjem i deres lejlighed, for sidde og drikke vin på deres gustne sofa. Det må de altså gøre bedre!

Things happen to people all the time. Good things and bad things, and you hardly ever get to choose. You can hope, worry, and pray, and you still might not get what you want. You can be a good person and it might not matter. So you have to learn to live for the potential that comes with the fact that every day things are happening. Bad things but also good things.

Selvom jeg sandsynligvis er særligt sensitiv, kronisk overtænker and et halvt stort ego, er jeg går jeg faktisk meget med ting og ser hvad der. Muligvis fordi jeg næsten altid kan vælge at gå væk igen