men hvor er det også bare typisk, at jeg skal føle mig #blessed og blive helt rørt og varm indeni, når min far endelig provider den service, min mor giver mig hver. eneste. dag. the bar is TOO low. virkelig. fucK fædre

Mine tanker, om det hele. (COVID19) 13/3 2020

Mine tanker om at arbejde hjemme, er nok halv halv. Jeg er ikke decideret glad for at blive hjemme i 2 uger, men heller ikke sur. Det er jo fedt man kan sove længe osv, men jeg kommer til at savne hele klassen og vores fællesskab. Jeg tror også at det vil blive lidt kedeligt at side inde på værelset i 2 uger, uden at ses med alle vennerne, og hele klassen.

Idag er det torsdag den 12. marts. Igår holdte vores statsminister Mette Frederiksen, et pressemøde om COVID19/coronavirus. Idag er der 615 personer smittet. Man siger at der vil blive smittet op til 10% af befolkningen. Men tilbage til pressemødet igår.

Mette Fredriksen meddelte at, alle folkeskoler i Danmark skulle lukkes i 14 dage og det skal ske nu! Så hvis man havde mulighed for at blive hjemme allerede torsdag skulle man det. Hvis man ikke havde mulighed for at blive hjemme fordi fx. ens forældre arbejder på sygehuset eller plejehjem, kunne man godt tage i skole. Mens dem som blev hjemme, skulle lave hjemmelektier.

Nogle folk synes nok at det er superfedt at man bare kan blive hjemme og spille osv. Jeg tror at på et eller andet tidspunkt bliver de også træt af, kun at være alene og kede sig. Man kan ikke klare sig, hvis man aldrig tilbringer noget tid, med andre folk. Det kan godt være at man nogengange har brug for bare at, ligge lidt selv og bare se noget Netflix. Men på et tidspunkt bliver det også røvsygt. Så man har både brug for at være lidt selv nogengange, men man har også brug for at tilbringe sin tid med andre, og hygge sig!

Jeg vil komme til at opdatere, de dage hvor vi ikke skal i skole.

Jamen hvad sker der mon med vores tid🤷‍♀️den flyver afsted og jeg får ikke skrevet🤭

I lørdags sagde vi farvel til nogle studier og fik den givet videre til lokale, det samme skete mandag🥺og søndag var det vennerne vi sagde farvel til😢

Men mandag fik vi også besøg af et svensk ægtepar som lånte “vores hus” i nogle måneder sidste år. De blev så begejstrede at de planlagde at komme tilbage for et år🥰de var lige forbi os for at købe de motorcykler vi havde til overs👍🏾det er helt fantastisk når man tænker over det og absolut ikke tilfældigt: Martin , Tino og Joe beslutter at splejse om at købe en MC, i håb om at den bliver solgt så de kan få deres penge hjem. En uge efter købet er det allerede “blevet solgt videre” men først når vi selv er færdig med at bruge den🙏🏼

Før Dominic og Isabel køre, kommer Jack samt Michael og Camilla Henborg

Vi spiser frokost og de fleste af os tager til poolen hvor vi alle mødes til aften til mad og hygge🥰det har været så dejligt😍

Nu er der kun tilbage at få pakket sammen og gøre klar til næste hold👋🏽

Tak til alle jer flittige læsere og til jer som kommenterer på den ene eller anden måde👍🏾det er også opmuntrende for os🥰

Det var ordene for denne gang

Ses i DK

Form over indhold i ’Storm over Ramasjang’

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk Med tre populære figurer fra DR tv’s børnekanal i en flot opsætning kan man slippe af sted med meget – og overraskende lidt hæsblæsende børneteater. Kunstnerisk er der sprunget over, hvor gærdet er lavest med ’Storm over Ramasjang’ i Østre Gasværks smukke teaterrum. Stor eller original scenekunst er det virkelig ikke, men min lille ledsager elskede ikke desto mindre hvert sekund.

Historien går ganske kort ud på, at Onkel Reje – uvist af hvilken grund – keder sig på den nuttede, barnlige Ramasjang-ø og vil ud i den rå, vide verden og opleve noget ægte. Et ærværdigt foretagende vel egentlig, men vennerne Motor Mille og Hr. Skæg tager efter ham, for at få ham tilbage til Ramasjang-øen. DR lader ikke en hit-figur som ham løbe væk, tænker man stille, men den slags er ikke flettet ind til de voksne. Vi må nøjes med en flad Arnold Busck-reference via en busk, der hedder… Arnold. Indfangning eller redningsaktion Belejligt nok bliver indfangningen en legitim redningsaktion, da Motor Mille og Hr. Skæg modsat den forheksede/ forelskede Onkel Reje forstår, at Frk. Storm (flot spillet af Andrea Pellegrini) er ond, og at han har brug for hjælp. Hans eget bedste er ikke noget han længere kan vurdere selv. Ø-heksens eneste mission i livet er – uvist af hvilken årsag – at blive gift, og man har på fornemmelsen, de ikke vil leve lykkeligt til deres dages ende, som man kigger rundt på hendes golde klippeø, hvor end ikke blomsterne tør blomstre. Frk. Storm er på den måde en god og effektfuld skurk, om end hun fremstår mere barnligt stædig end noget andet og mere giftelysten af nød og ensomhed, end af ond, overlegen herskersyge. Frk. Storm-furiens vrede er et højdepunkt Forestillingen fungerer godt musikalsk med sin blanding af genrer og fine saloon-pianist i siden, der live leverer fin underlægning til alverdens ting. Undervejs har hver figur et solonummer, og især Onkel Rejes rockede ’Farvel til børne-tv og pjat’, som selvfølgelig får godt med elguitar, tager kegler og får salen til at mærke, at der faktisk er ramasjang og gang i gaden på scenen. Også Hr. Skægs vrede sang har en fin tekst og fungerer godt i det store scenerum, ligesom Frk. Storm-furiens operasang, der kan piske en vokalstorm op i ren råstyrke, hvis ikke hun får sin vilje i hvad som helst. Hendes vrede overgår Hr. Skægs med mange længder i drama, når hun svinger sig op i de høje toner godt understøttet af rødt, blinkende lys over den golde ø og mørkt klaverdunder fra vores pianist. Det er yderst kærkomment til målgruppen, der højst sandsynligt aldrig har hørt noget lignende og både undres og forbløffes og skræmmes en lille smule. Her får de en flig af, hvad det er, at teatret kan, og hvor måtte der gerne have været mere af den slags i denne flinke forestilling, der holder sig så pænt indenfor det forventelige. Ros til kostumieren En anden ting, der fortjener ros, er kostumerne. Her er det igen Onkel Reje og Frk. Storm der fanger øjet. Sidstnævnte i sort og hvidstribede strømper til pangrøde laksko, og fjer og frynser i lange baner. Allerede i første scene, er Onkel Reje et ømt syn, som han entrerer med en lille træbåd spændt fast over skuldrende i hawaiiskjorte, glimmer-guldhjelm, korte shorts og lange lyserøde sokker. Dette er dog for intet at regne mod hans ø-outfit, der fornemt fremhæver hans ølmave, der fint stikker ud under lyserøde flæser i en disko/indianer-udklædning, der ville gøre selv den største høvding misundelig.  Bryllupstøjet, der helt bogstaveligt strammer til sidst, er også et fint touch. Intet nyt eller hæsblæsende under solen Når undertitlen netop lyder ’Hæsblæsende børneforestilling med de elskede værter’ forbavser det noget, hvor stillestående og fodslæbende forestillingen bliver. Der skal alt for mange forklarende ord til at få den enkle fortælling over rampen, og enkelte steder går det helt i stå.  Særligt slutningen fungerer slet ikke. De dansende børnebuske gør det ellers godt. De anføres af den føromtalte Arnold-busk, spillet af breakdanceren Bobby Atiedu, der bliver ét med hvert et beat uden nogle synlige kropslige begrænsninger. Replikkerne mod slut kommer knap så flydende og naturligt dog. Det virker påduttet og snublende, når han som en hurtig hovsaløsning tilbyder sig som Frk. Storms gom, så selv vores onde heks ikke skal stå alene til slut, nu de kære Ramasjang-venner har så rigeligt i sig selv og deres oprindelige ø. Mainstream og billige point Motor Mille mister modet undervejs og Hr. Skæg sit gode humør, det samme gør sig næsten gældende for anmelderen. Pointen med, at vi skal tro på os selv og hjælpe hinanden, trækkes i belærende langdrag. Selv i banal børneteaterlogik er der tale om relativ tynd substans, og det virker næsten tarveligt, blot at læne sig op ad en taknemmelig målgruppe, der her også er særdeles starstruck. Der er ikke sparet på glitter, lys eller lyd, men ’Storm og Ramasjang’ er en flot opsætning, der fortjener bedre, og det kan undre, at man ikke har ønsket at løfte niveauet mere - med de ressourcer der har været til rådighed. Der er ingen skam i at være mainstream, men udelukkende at gå efter billige, forudsigelige point virker alligevel voldsomt på denne anmelder. FAKTA Østre Gasværk Teater: Storm over Ramasjang - Manuskriptforfatter: Pelle Møller. Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen. Scenograf og kostumedesigner: Mie Riis. Koreograf: Christel Klan Stjernebjerg. Medvirkende: Hr. Skæg (Mikkel Lomborg), Motor Mille (Mille Gori), Onkel Reje (Mads Geertsen) & Andrea Pellegrini. Danser: Bobby Atiedu. Børnedansere: Sisse Kilde Jensen, Lærke Clara Dissing Lausten, Valdemar Simbold Jakobsen, Frederik Roland Augustsen, Alba Kragh Wickstrøm og Agnete Wassard Hald. Kapelmester: Anders Ortman. Lysdesigner: Brian Njie. Tonemester: Morten Frank Nebelong. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 75 min. uden pause. Set 10. oktober 2020 på Østre Gasværk, hvor den spiller til 29. november. www.osterbroteater.dk

Her så langt væk, af Hadley Dyer

Tag med tilbage til 1992...

...og mød George. En pige med selvtillid og en plan om at komme væk fra den søvnige dal. Først skal det sidste år overstås på den lokale high school sammen med vennerne. Alt er godt, og hun har styr på det. Indtil hun møder Frances, der er meget ældre end hende. For første gang forelsker hun sig for alvor og må overgive sig. Samtidig bliver hun uvenner med sin bedste veninde, faren får amputeret sit ben, og måske må familien bruge hendes universitetspenge for at klare sig igennem. 

Vi får historien fortalt igennem George og møder på den måde flere af dalens særlige mennesker. Jeg er specielt glad for den gamle bonde Rupert, der bor på sin gård sammen med grisen Shaggy, der tror den er en hund. Både bonde og gris er hyggeligt bekendtskab. 

Her så langt væk er en kærlighedsroman. Men en meget lang en af slagsen. George har travlt med at fortælle, og selvom det er en jeg-fortæller, kommer jeg aldrig ind under huden på hende. Det er en skam, for når hun tillader sig at dvæle ved detaljer og blive et sted, er det både charmerende og troværdigt. 

Men, men, men... Har du hang til hyggelige kærlighedsromaner med et twist, kan Her så langt væk anbefales. 

Her så langt væk, af Hadley Dyer. Høst & Søn, 2019. 336 sider

Da alt gik ned ad bakke.

Den dag var da, jeg kom hjem fra efterskole. Den dag jeg flyttede hele vejen fra jylland til københavn. Da jeg havde sagt farvel til mine bedste venner og min daværende kæreste. Den gang troede jeg alt ville gå, og vi alle stadig ville have kontakt. Nogle ville måske have kaldet mig naiv. (For det var jeg) Min kæreste slog op en uge efter jeg kom hjem, efter at have rækket fuck til min familie og brug hele sommeren hos hende. Lidt efter lidt begyndte kontakten med vennerne også at dø. Og når jeg siger, jeg ikke havde nogen, så havde jeg seriøst ikke en eneste. Jeg måtte stikke halen mellem benene, skrive til min gamle bedste ven i københavn, og pineligt fortælle hende hvad der var sket. Og uden videre tog hun mig tilbage, uden jeg havde fortjent det. Jeg fik det dårligt. Begyndte at blive depressiv. Jeg begyndte at drikke, blive ude til sent og aldrig møde op til timerne i skolen. Jeg begyndte at kaste op. Sulte mig selv. På et tidspunkt levede jeg på én avokado om dagen. Så fik jeg en kæreste. Han var dejlig, helt fantastisk faktisk. Jakob. Han behandlede mig som om jeg var en engel, og det første stykke tid gik det godt. Indtil folk blev jaloux på os. Der begyndte jeg at tvivle på min kærlighed til ham. Jeg slog op som et svin, fortalte ham at jeg ikke var til drenge, og ignorerede ham på gangen hver gang jeg så ham. Det var der jeg begyndte at fucke rundt. Gå til fester, og drikke mere end jeg skulle. Sådan laver vi alle fejl. Men den største fejl jeg lavede, var at invitere ham over. Det var ferie, mine forældre var ude at rejse og jeg havde drukket mig fuld i rødvin. Og jeg inviterede ham over. Hele aftenen virkede magisk, og han virkede til at lytte til mig. Lettere sagt vi knaldede. Jeg knaldede Jakobs bedste ven. Og en uge senere vidste det sig, at han havde en kæreste. Jeg var knust. Det eneste der fyldte min hjerne, var, hvordan hans kæreste mon havde det. Jeg har selv oplevet at en kæreste var utro, og det er den værste følelse i verdenen. Dit hjerte føles tomt, din mave føles som knuder. Man prøver bare at falde i søvn, men man kan ikke tænke på andet en det. Søvnløse nætter, brudt tillid og en masse selvhad og usikkerhed. Jeg havde ondt af hende. Og jeg havde mig selv. Men jeg ville heller ikke cutte længere, fordi jeg ville ikke have ar. Gæt hvad. Jeg begyndte at slå mig selv. Gøre mig selv gul og blå om og om igen. Jeg ville græde. Men jeg er ikke sikker på, om det var for hende eller mig selv. Jeg havde flere sygedage. Lavede færre lektier. Så aldrig mine venner. Isolerede mig selv. Heldigvis så min bedste veninde det her, og hjalp mig. Hun var mit eneste håb på det tidspunkt. Jeg var begyndt at at stoppe med at drikke, prøvede at spise normalt. Kast oppen sluttede da jeg startede på p-piller. Alt gik godt et stykke tid. Ind til min bedste veninde også svigtede mig, valgte at knalde en random dude til en eller anden fest selvom, hun havde lovet, at vi ville tage hjem om 5 minutter. Så græd jeg igen. Og hun ignorerede mig. Jeg har tilgivet hende, men jeg tænker tit på den aften. Selvom jeg ikke vil indrømme det, så føles det som om vi har gledet lidt fra hinanden. Men for at være ærlig, har jeg også gledet væk fra alt. Selv mig selv.

klokken er tre om natten og jeg har spillet sims hele dagen og jeg er ikke træt. det er i hvert fald hvad søvnløsheden fortæller mig. karantænen er ved at gnave sig ind på mig. der er ikke noget at lave. min mad er kontrolleret af andre mennesker, mennesker der slet ikke ved hvem jeg er, og det er nok det sværeste jeg nogensinde har gjort at blive ved med at spise. hvis gutterne ikke var her var det sgu nok ikke sket. jeg er så træt. så udmattet. mangler frisk luft og friske grøntsager og god sex der ikke bare er for at få tiden til at gå. har brug for et kram fra min mor og fra min far og fra vennerne derhjemme. jeg har brug for, at mit højdepunkt ikke er de dage hvor vi drikker alkohol for at holde humøret lidt oppe. og der er stadig 6 dage tilbage.

Nyt fra Bryssel :)

Uha, det er da sørme længe siden, at jeg har fået skrevet på bloggen! Ja, det der blogging kommer jeg nok aldrig til at leve af ;)

Det har været et par tætpakket og dejlige måneder som har stået på besøg fra Danmark, rejser til Grønland og Tyskland, middelaldermarked, og meget andet. Her er et hurtigt flash fra livet i Bruxelles de sidste par måneder og så lover jeg, at blive lidt bedre til at give jer et indblik i livet som udenlandsdansker :)

I april havde vi besøg af min familie; en super hyggelig weekend, hvor der blev spist belgiske vafler i vores lokale park og Gent, en nærliggende by med en flot middelalderborg og kanaler blev udforsket (billedet nedenfor)

I påsken tog vi til Grønland; stort set et år efter at jeg forlod Grønland til fordel for et nyt eventyr i Bruxelles, satte jeg mig endnu engang i Norsaq og tog turen til Nuuk. Vi havde vi en skøn tur til den store ø, hvor vi fik set venner, familie og hygget i sneen - og sne var det nok af! Der var 5 gange mere sne i Nuuk denne vinter end normalt! Perfekt til slædeture :)

I maj måned havde vi også besøg fra Danmark, denne gang af roommatens forældre som vi tog med til Brugge, en smuk middelalderby som er på UNESCOs verdensarvsliste. Her er der også kanaler, så det blev til en kanalrundfart og en god frokost på torvet. I maj havde jeg også fødselsdag og det skulle selvfølgelig fejres med grønlandsk kaffemik - en dejlig dag med vennerne i Bruxelles som slet ikke spiste så meget som vi havde troet og derfor stod den på lagkage i flere dage :) (Men det er jo heller ikke dårligt!)

I maj, udnyttede vi også kristhimmelfartsferien til at udforske Berlin. En skøn by som vi bestemt vil besøge igen. Vi var heldige at vejret var skønt og der blev spist schnitzel, drukket weissbier, set historiske sights og sejlet på de overraskende brede kanaler - et godt tip fra en tysk kollega. Vi tog toget tilbage til Bruxelles og fik chancen for at studere det østtyske landskab og se noget mere af Tyskland. Deutche Bahne er ikke et helt dårligt bekendtskab :)

Klar til kaffemik i Bruxelles :)

Skønt med pakker hjemmefra på ens fødselsdag når man bor i udlandet!

Brandenburger Tor

Der blev smagt på forskellige slags schnitzel i Berlin. Kalveschnitzlen var et hit!

I juni faldt vi lidt tilfældigt over et super fedt middelaldermarked i vores lokale park en søndag eftermiddag. Her fik vi set sværdkamp, hørt middelaldermusik og spist chokolade snobrød.

Jeg var også en tur i Danmark for at jagte brormand rundt i København, hvor han gik tur sammen med et par gutter ;) Skide stolt storesøster som endelig fik set lillebror i den fine uniform - med bjørn på og det hele!

I juni bestod jeg også fransk niveau 3 og her i juli står den på intensivt franskkursus! 4 timer om dagen, 5 dagen om ugen i 3 uger! Den 28. juli skulle jeg gerne have bestået niveau 4! Tja, hvem ved måske kommer jeg endda til at tale fransk på et tidspunkt! ;)

I juli har den igen stået på besøg fra Danmark - skønt med alle de som gerne tager turen sydpå for at besøge os! I weekenden havde jeg besøg af Bedste og Faster Helle - Bruxelles viste sig heldigvis fra sin bedste side og det var en skøn weekend. De kom selvfølgelig også en tur i parken for at smage den lokale vaffelmands lækre sager. (han kender mig efterhånden!)

Det var et hurtigt indblik i hvad vi render og laver, håber at I stadig syntes det er sjovt at følge med! Vi læses ved! SNART :)