det så godt som umuligt at tænke når man sidder på knæ i lænke som et FÆ

I alle disse år hvordan og hvornår får jeg chancen for at klippe mit hår

uden SKÆG! i mit ÆG! vil jeg forlade min VÆG!

tage jeg hjem igen og med klør fem 🤚

være slem igen >:)

en gammel ven af fami-li-en

SOM STIKKER VENDEKÅBEFJÆSSET FREM 🗡

og det kan da godt være to børn får gode idéer overser måske en smule skidt karakter glemmer at fokuser' indesneer i mer' end et frikvarter gi mig klaver

🎹 🎶

hør hvor det kNaSEr når jeg maser aser til laser de hænger i klaser daser og fjaser

nu skal du til at passe på Thor din kvindagtige smørtenor (man ved hvor du bor)

jeg slet ikke BITTER

eller VRED 😇

jeg har bare en UFATTELIG lyst

til at gøre ALLE FORTRÆD 🗡

så nu tager jeg afsted.....

(vil du meeeeed?)

HOV?!

hva' den af? er det mon hjemmebag?

NÆH DET DEN SØDE DUFT AF NEDERLAG

gudernes ubehag bli'r den smallest sag og med et ✨️trylleslag✨️ tvinger jeg juledage tilbage i mørke (og klapper kager der desværre smager af tørke!)

hey Odin du til grin i din ruin din lille enøjede bjergkanin

der ryster som en kryster når jeg forlyster mig ;) ;) ;)

HO 👏 HO 👏 HO 👏

hvem er mon trængt op i en krog? på tilbagetog? guddommeligt sprogsammenkog

✨️Snart begynder en ny epoke med en fyr der hedder Loke✨️

Vasketøj (1452 words) by nerakrose Fandom: Afdeling Q | Department Q (Movies) Rating: General Audiences Warnings: No Archive Warnings Apply Relationships: Assad/Carl Mørck Additional Tags: Fasandræberne, denne gang har jeg IKKE blandet filmtitlerne sammen, starter der hvor filmen slutter, Developing Relationship, Family Dynamics, Father-Son Relationship Summary:

Hej Carl, siger Assad’s bløde stemme i røret. Hvad er der?

Jeg ville bestille noget mad, siger Carl. Vil du spise med. Det er mig og Jesper.

Jesper ryster på hovedet men han smiler lidt, og Carl tænker, det er ikke helt galt det her. Assad er stille i røret en tid. Jeg henter mad, siger han, bestemt. Jeg er der om en halv time.

Min angst er så slem de her dage. Mit hjerte banker hurtigt 24/7, har ondt i brystet, min krop ryster og har kvalme nærmest hele tiden.

Jeg er officielt sindssyg.

Har fået at vide at jeg er god til at møde nye mennesker og at jeg generelt er god til at snakke med mennesker. Men når det kommer til min søde nabo, så sker der en kortslutning i min hjerne. Har haft måske én sammenhængende samtale med ham, men alligevel så skælver jorden under mig og jeg ryster på hænderne, når han siger hej, og min tunge slår knuder så får kun med nød og næppe mumlet hej tilbage. Og jeg er altså 24 år og ikke 12.....

Jeg ryster på hovedet i mørket

Du spørger hvorfor jeg ofte gør det

Efter plageri om svar fortæller jeg dig, at svaret udebliver fordi det er forbundet med en risici

Du konkluderer på min sætning “en risici du ikke vil løbe endnu”

Jeg føler du trækker dig væk selvom du stadig er tæt på

Om lidt skal vi ikke ses i noget tid

Hvad gør det ved os

Og skulle jeg have løbet den risici?

Mig der har ville øve mig på at være mindre ved min telefon, nu hvor min kæreste er det pga familieferie, og jeg gerne vil blive bedre til ikke at overtænke når han ikke skriver (fordi jeg ved at ingen beskeder = han har travlt eller har det sjovt), bare for at min ekskæreste så skriver til mig og ryster op i det hele, fordi det er ham der har forværret det, at jeg har det svært med den slags og er grund til at jeg læser alt muligt ind i manglende svar. Det er som om jeg manifesterede hans besked det øjeblik jeg konkluderede, at jeg ikke skulle skrive til ham

Stormy Daniels–Donald Trump Skandale: Rettssaken som ryster Amerika | www.ceboz.com

En oversikt over Stormy Daniels–Donald Trump-skandalen og dens implikasjoner.

Der er så mange fantastiske mennesker i mit liv, mit hjerte ville sprænge af kærlighed hvis jeg skulle mærke det hele på samme tid. Jeg ryster helt. Fuck man. Jeg håber det går.

Uuu ej husker lidt mange ting idag og igår, ting som jeg helst vil glemme.... billeder i mit hoved og følelserne i kroppen, jeg ryster i hele kroppen når jeg husker... ikk sejt

Er på vej hjem til hans forældre. Jeg er så nervøs, at hele min krop ryster og har hurtig hjertebanken. Føler mig så dum. Ved jo godt, at det kommer til at gå fint. Men min hjerne og krop gør alt for at fucke det op. Kan ik møde op med rystende ben og tårer i øjnene. Må virkelig tage mig sammen, det er her er så åndssvagt.

So, as requested by kajsaschubeler a Danish ficlet featuring Susan (Narnia) and Dream (Sandman).

Susan drømmer at hun vågner i et fremmed soveværelse.

Hun ligger stille og lytter til et ur, der slår tunge timeslag et sted i det store, gamle hus.

Hun står op, da hun har talt de første tyve. Stikker fødderne i tøflerne, der står ved sengen, og tager pelskåben den sorte silkemorgenkåbe, der hænger i garderobeskabet på en krog på døren, på over natkjolen.

Den snedækkede skov Huset er en labyrint. Lange, mørke gange og trapper i de særeste kroge, som om en galning var arkitekten bag værket.

Hun følger den rungende lyd af noget, som hun ikke længere tror på er timeslag.

Bag hende hører hun ulvehyl skridt, og hun gemmer sig bag et træ en overfyldt stumtjener mens en række sortklædte skikkelser med fakler går forbi. Da den sidste passerer trækker hun morgenkåbens hætte op over hovedet og falder i takt bag dem.

De fører hende til en stencirkel ned i husets kælder.

Skabningerne De sortklædte skikkelser samles hujende og skrigende, vrikkende og dansende højtideligt messende omkring et stenbord en cirkel.

Der ligger en løve en mand på stenbordet i cirklen.

En afskyelig lille trold med en absurd stor saks En dreng, som virker vagt bekendt vover sig hen til den bundne løve mand. Tøver, men berøver så den fangne konge hans regalier.

Endelig træder heksen selv en gammel mand frem og hæver sin kniv rækker hånden frem...

Susan ser væk.

Hun ser ikke op igen før det nedrige rakkerpak kultisterne er væk, før det bare er hende og den mishandlede løve manden guden kongen i sit krystalglasbur.

Hun kender sin rolle her. Hun husker den tydeligt, ved nøjagtigt hvad der forventes af hende, hverken mere eller mindre. Alligevel ser hun blot på kongen i sit bur - hvid som sne, sort som ibenholt.

Hun løb tør for tårer for længe siden, et eller andet sted mellem Lucys radbrækkede krop og Peters sønderlemmede - og der er alligevel ikke nogle ravne mus hernede.

"Deres majestæt."

"Deres majestæt."

Hun nejer, før hun vender ryggen til.

***

Sagføreren kører hende til stationen næste morgen.

Den unge Hr. Burgess bærer hendes kuffert ud til bilen, fuld af undskyldninger for sin gamle fars fravær ved morgenmaden. Hun forsikrer ham om, at det skam ikke gør noget, selvom sandheden er, at det irriterer hende, at manden, der havde insisteret på at slæbe hende herud for en simpel ejendomshandels skyld, ikke engang gider udvise et minimum af gode manerer.

Da de kører ud af indkørslen spørger hun sagføreren, om det måske er muligt, at de kan lægge vejen forbi grunden "for at sige ordentligt farvel," og nej, det kan han ikke se noget problem i. De har jo tid nok før toget kommer.

Huset er selvfølgelig en ruin, det vidste hun godt, men det er noget andet at se det selv - at se murstenene på græsset og det bizarre syn af en flyvinge, der stadig stikker op.

Hun mindes kort et andet hjem, en anden ruin - så ryster hun på hovedet, kraftigt, som om en hveps var fløjet for tæt på, og vender ryggen til.

Det er alligevel ubrugeligt til hendes formål. Den nye ejer vil helt sikker rive huset ned, rydde op, måske grave ud til en kælder.

Hun går langs åen og fisker den lille stofpose op af tasken. Den skarpe formiddagssol gør det hvide stof næsten gennemsigtigt, næsten grønt.

Næsten rødt som Edmunds blod. Hun kan lugte det, lighusstanken, mærke nylonsstrømpen hun havde brugt som en improviseret handske mens hun gennemrodede hans lommer, så politibetjenten ikke ville kunne se nogle pletter på hende bagefter, og så hun ikke risikerede at komme til at røre ved...

Hun kunne smide den i åen.

Men åer flyder ud i floder og floder flyder ud i havet, og hun smed en af de gule ud fra færgen til Calais.

Hun vandrer langs åen, forbi træet hendes brødre plejede at hoppe i åen fra, og langs krattet, hvor de allesammen proppede sig med bær. Et pludseligt minde og hun maser sig ind og jo, det gamle brønddæksel er der stadig, gemt og glemt og med et knastehul.

Vil det være nok? Risikere hun ikke bare, at nogen finder den? Den nye ejer, måske, med hans okkulte prætentioner?

Skulle hun ha' beholdt grunden? Genopbygget huset (for hvilke penge?) og slået sig ned som eremit og portvagt? Var det derfor hun havde været indsat som professorens arving, længst nede i testamentet efter selv deres fætter?

"Frk. Pevensie? Hvis De ikke vil vente til fire-toget skal vi kører snart!"

Der går lidt før hun hører plasket. Så går hun ud af krattet igen, retter på sit tøj og børster et par blade af, før hun går tilbage til bilen.

Hele historien startede med en afdanken troldmand. Hvis det går helt galt, så er det vel passende nok at den slutter med en af samme slags.

Og med den tanke går Susan ud af eventyret en gang for alle.

VEJRUMBRO: Efter fundet søndag af en kvinde og to børn, der alle var afgået ved døden, inviterer politiet i dag borgerne i Vejrumbro til møde. Søndag eftermiddag og aften var Midt- og Vestjyllands Politi talstærkt til stede i den lille by Vejrumbro øst for Viborg efter fundet af en kvinde og to børn, der var afgået ved døden. Også i dag arbejder politiets efterforskere på stedet, og i aften inviteres borgerne i byen til møde. Et ønske om at genskabe trygheden Når Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at tage initiativ til et møde for byens beboere, så er det med et ønske om at tage hånd om den utryghed, der lokalt kan være oven på en sag som denne. ”Det er naturligvis en sag, der påvirker og ryster et lille lokalsamfund dybt. Vi tror på, det er godt at mødes med lokalsamfundet og give dem et rum til at give udtryk for deres bekymring og få stillet de spørgsmål, der fylder hos dem. Vi kan selvfølgelig ikke give en masse detaljer om efterforskningen, men der er også information, som vi godt kan dele på nuværende tidspunkt. Og forhåbentlig kan vi være med til at sikre, at der ikke løber en masse falske rygter”, siger vicepolitiinspektør Christian Toftemark, der er leder af lokalpolitiet i Viborg. Der vil ved mødet være mulighed for også at tale med en efterforsker, hvis man har oplysninger der kan være relevante for sagen. Også sognepræst Anders Ellebæk Hansen og Viborg Kommunes børn- og ungedirektør Søren Aakjær vil være til stede, ligesom Offerrådgivningen vil deltage med råd og vejledning. Et møde for dem, der er direkte berørt Mødet afholdes i dag, mandag d. 23. januar 2023, klokken 19.30 i Vejrumbro Forsamlingshus. Mødet er for beboerne i Vejrumbro og andre, der har en relation til familien. Pressen inviteres ikke til beboermødet. ”Det her er noget, vi gør for dem, der bor i lokalområdet og for dem, der har et personligt forhold til familien. Det er ikke underholdning for nysgerrige – det vil jeg gerne understrege”, siger vicepolitiinspektør Christian Toftemark, der sætter stor pris på, at bestyrelsen i Vejrumbro Forsamlingshus har sagt ja til at lægge hus til mødet. Vejrumbro Forsamlingshus ligger på adressen Fælledvej 2, Vejrumbro, 8830 Tjele.

Lidt sent svar, vælger også selv and på trods af måden mine forældre ryster på hoved af mig

😭 elsker den sly judgement af dine forældre. Det er ikke din skyld du har god smag jo

Jeg har lyst til at græde…min krop ryster. Tårerne presser sig på. Er bange. Bange for at folk forlader mig. Har lyst til at skrige og samtidig lukke mig inde.

Uge 42

Det var efterårsferieugen, men vi har aldrig gjort så meget ud af efterårsferie, så jeg var på arbejde det meste af ugen. 

Mandag var fridag fra linedance pga. efterårsferie. Og mandagen efter var der arbejdstur til Viborg, så hele to uger uden linedance. Lederen var sød til at sende et link til den nye dans, vi lærte sidst … men jeg fik først prøvet den af lige op til den efterfølgende lektion.

Tirsdag blev teaterdag. Vi havde givet min yngste bror og konen en tur i Mungo Park i sølvbryllupsgave. Som nævnt sidst blev fredagens forestilling aflyst, men vi kunne så mødes tirsdag i stedet. Desværre var svigerinden blevet syg, så vi var bare os tre. Mungo Park serverer en lille teatermenu på forestillingsaftenerne, og det var en velsmagende suppe med efterfølgende kaffe og kage. Kvinde, Kend din krop er jo en mangeårig tradition på Mungo Park, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente - ud over en mandlig og en kvindelig skuespiller. Kort fortalt er det en teaterforestilling om bogen Kvinde, kend din krop; forestillingen er sat op som en masse små forløb, hvor vi får gennemgået kvindens krop, cyklus, overgangsalder, tanker m.m.m. Et forløb handler om cyklus, hvor manden står med ryggen til og udstrakte arme med en oppustet ballon i hver hånd. Han skal forestille livmoderen med æggeleder og æggestokke - og det er faktisk det, man ser for sig undervejs. Når så æggene kommer, ryster han med den ene ballon, og den siger klingeling. Det var ret underholdende.

Torsdag var børnebørnsdag. Jeg havde taget fri fra arbejde og inviteret de tre børnebørn på besøg om dagen og deres forældre til aftensmad. Jeg havde forberedt trylledej og købt vandfarve til at male figurerne med. Det gik der lidt tid med, men de 3-årige (og jeg) var ikke så kreative, så det gjorde noget. Frida på 7 har arvet sin mors kreativitet, så lidt kom der ud af formiddagen.

Efter frokost tog vi med morfar ud for at besøge den nye trold i Allerød, HannaHalerød. Hun har en meget lang hale, som hun har fået, fordi hun de seneste 4000-5000 år har elsket at danse i skovbunden i Ravnsholtskoven. Men hun har danset så vildt, at skovbunden rystede, hvilket har betydet, at æggene faldt ud af ravnenes reder. Det var ravnene ikke glade for, så de har bidt i troldens hale, der i løbet af de seneste mange år er blevet længere og længere. Helt præcis er den i dag 124,9 meter lang.

Nu var vi alle blevet trætte og fik lov til at se TV, før forældrene kom til middag. 

Fredag fik jeg skiftet til vinterdæk på “min” lille Honda Jazz (den er ca. 12 år, og får lov at leve, så længe jeg arbejder).

Lørdag overgav jeg mig, så vi tog til Silvan i Farum, hvor der er pyntet op til jul (!!!), for at købe et plasticjuletræ. Jeg siger undskyld på forhånd, men efter flere års pres har jeg overgivet mig, mod at vi så har det stående pyntet det meste af december. Jeg håber, pynten overstråler plasten. 

Søndag tog vi mod Asserbo for at finde den hjertesti, jeg havde læst om - måske på Facebook eller i avisen. Det er en letgået og relativt kort rute. Dog efter min mening for meget inde på golfbanen. Der føler jeg mig meget ude af min comfortzone - jeg er 65 år, men føler mig som en 5-årig på afveje, der risikerer at blive råbt ad. Men det er, så vidt Søren ved, den eneste måde at komme ind til Arrenakke Bakker med den fine udsigt ud til Arresø.

Det var godt at komme ud at gå, men jeg tror ikke, jeg vil anbefale den rute, pga. turen ind over golfbanen.