Farmhouse Landscape - Vegetable Garden Design suggestions for a summertime, fully-shaded, mid-sized farmhouse backyard.

60.000 træer kommer op langs Fynske Motorvej

60.000 træer kommer op langs Fynske Motorvej

Vejdirektoratet har for nylig afsluttet udbygning af Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V fra fire til seks spor, og nu begynder forskellige arbejder udenfor vejarealet. Plantesæsonen for løvtræer og buske er skudt i gang, så nu skal der til en start plantes cirka 40.000 træer. De første træer er netop sat i jorden af i alt omkring 40.000 træer og buske, som bliver plantet langs…

View On WordPress

Paul René Gauguin

Fugle og træer, 1950

Arthur Nielsen (July 10, 1883 - 1946) was a Danish landscape painter, specializing in depictions of the parks and woodlands around Copenhagen.

Above: Landskab med høje træer, 1909 - oil on canvas (Privately owned)

The latest trend sweeping Denmark is apparently "cutting trees so they block random country roads and kill drivers"

Jeg har lyttet til 13 lydbøger de seneste to ugers tid i stedet for ar skrive mit speciale

I stedet har jeg brugt tiden på at arbejde på ligegyldige illustrationer, der IKKE har høj prioritet, og lave skovkort, der giver overblik over informationer jeg ikke tror i virkeligheden er relevante for opgaven. Og så det der fucking UNA-indeks. Jeg var mega hyped over det til at starte med, inden jeg gik igang med opgaven, men nu er jeg uvenner med den og jeg kan ikke se, hvad jeg skal have ud af alt det arbejde, det kræver. Jeg er frustreret og vred på mig selv. Min vejleder siger, han regner med at det vil tage 1,5-2 timer at udfylde spørgsmålene for de første par afdelinger i skoven (pr. Afdeling altså) og herefter burde det gå lidt hurtigere og kun tage en halv time pr. Afdeling for resten. Jeg tror ham - hvis man har en stærkere rygrad og selvdisciplin end jeg har. Det var meningen, jeg skulle have brugt seks timer derude i torsdags, men det var træls og koldt og jeg kunne ikke holde alle papirerne på en gang, og tage billeder og det var svært at vurdere hvornår jeg bevægede mig ind i en ny afdeling, for der er ingen indikationer i selve skoven på dem, og jeg blev SINDSSYGT demotiveret af spørgsmål som “er der mindst 1 træ pr. Hektar med en diameter i brysthøjde på mindst 25 cm der har hullet og skader” bitch det ville kræve at jeg tjekkede hvert eneste træ i hele afdelingen og på en eller anden måde kunne regne ud, hvor stor en hektar er i felten. Fuck nej. Og de spørgsmål var der en milliard af! For når man så havde tjekket for træer i den størrelse, får man det samme spørgsmål for træer med en diameter på mindst 50, mindst 75, mindst 100. WHO in GLOBS name have the time for that?! NOT me..! Jeg endte med at tage hjem klokken 13.30 allerede, efter kun at have kigget forlorent på halvdelen af én afdeling og halvhjertet på en anden og så bare… skimmet en tredje. Og der er 15 afdelinger. Jeg nåede ikke engang ned i den anden ende af skoven. Jeg fik ikke udfyldt alle spørgsmålene for nogen af afdelingerne, og jeg GAD ikke… jeg er flov over at indrømme det. Jeg gad bare ikke. Det er for meget arbejde, også selvom det overrasker mig, fordi det burde være en metode, jeg trivedes rigtig godt med. Men det tager simpelthen for lang tid! Og det ligger så langt væk og min racercykel er blevet stjålet, så jeg er afhængig af, at nogen kører mig derop fordi jeg ikke selv har kørekort og det er slet ikke… det er besværligt og jeg… jeg gider ikke. Det er ikke ligesom da jeg skrev bachelorprojekt på Samsø, og der ikke var andet end mig og projektet på mit lille kammer. Der var ikke distraktioner på samme måde. Alt forstyrrer her og jeg er distraheret af lejligheden og Mathias og jeg skal tage ud på studiet for at skrive og… Jeg ved, jeg ikke kan klare det dumme indeks det på den tidsramme, min vejleder har foreslået mig (og han mener o øvrigt allerede, jeg er for sent på den) Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med informationerne bagefter. Og jeg hader at jeg, da jeg kiggede på tidspunkterne for billederne jeg tog bagefter, fandt ud af, at jeg gav op allerede 2,5 timer…! Inklusiv frokostpause! Ej det er simpelthen for dårligt. Og jeg har glemt hvad min problemformulering er. Og jeg har lyst til at græde. Jeg hader at jeg hyperfikserer på den her fastfood-aftige fantasyserie, fordi jeg ved, den ikke er vigtig ift mit speciale og jeg får ikke lavet noget på specialet, fordi jeg hellere vil løbe fra den og lytte til lydbog o stedet. Jeg føler mig som en kæmpe fiasko og jeg er næsten panisk ved tanken om at jeg allerede er halvvejs og jeg er ikke nået nogen vegne og jeg glemte at tilmelde mig midtvejsseminar og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og det bliver slet ikke en succes, det her, det går så dårligt og jeg klarer mig ikke godt og jeg har sådan lyst til at straffe mig selv. Jeg kan ikke engang finde ud af at gå i seng til nogenlunde tid. Klokken er FUCKING kvart over to! Helt ÆRLIGT!!! Jeg er så frustreret og ked af det. Jeg ved, jeg ville kunne lave et smaddergodt projekt hvis bare alting flaskede sig, men det gør det bare ikke.

Turen går til Tasmanien part 3/3

Torsdag (Strahan - Hobart):

Sidste dag på touren er nu kommet og gået. Vi skulle fra Strahan tilbage til Hobart, hvilket er en lang køretur, hvor vi dog tog et par stop på vejen.

Første stop var vi ved Queenstown, som er en gammel mineby. Området omkring denne by er meget specielt, da det har været stærkt påvirket af syreregn. Minebyen havde ikke mere træ at brænde af til at smelte det kobber de havde brug for, derfor begyndte de at brænde pyrit af i stedet for. Dette gjorde at de havde helt vildt meget syreregn i meget lang tid, hvilket fuldstændig ødelagde beplantningen omkring byen. Det var altså et meget specielt naturområde at køre igennem, i det ellers meget frodige Australien. Her så vi også Iron Blow, hvilket var virkelig smukt!

Efterfølgende stod dagen på endnu flere vandfald og meget høje træer! Vi var i Mount Field National Park, hvor de har træer op til 70-80 meter høje. Det var så smukt at gå igennem.

Udover de høje træer, så vi også to helt vildt flotte vandfald, Horselook waterfall og Russels waterfall.

Og for det ikke sku være helt løgn, fik jeg set endnu et næbdyr. Hvor heldig kan man være. Denne gang var næbdyret dog en del længere væk, og havde kun bagenden oppe i vejret. Jeg fik altså en virkelig dårlig video, men jeg har nu bevis på at have set det underlige og fantastiske dyr :)))

Jeg er nu tilbage i Hobart, men jeg har heldigvis en dag mere i skønne Tasmanien. I morgen skal dagen brugen på en allersidste vandretur, inden jeg vender hjem til det varme Brissie igen.

Fredag (Hobart - Brisbane):

Min sidste dag i Hobart blev brugt på Mount Wellington. Jeg vågnede tidligt og tog den første bus til Fern Tree som er trailhead for vandreturen til toppen af Mount Wellington. Det startede godt ud med omkring 1,5 times regnvejr på vej op af bjerget.

Da regnen så endelig stoppede, var det altså ikke fordi, der var skyfrit, men fordi jeg var havnet midt i den regnene sky. Og der var bare smæk på blæsten. Det var mildest talt meget koldt og vådt, især fordi min genbrugs Gore-Tex jakke altså ikke viste mange Gore-Tex egenskaber. Den dæmpede lidt for vinden, men jeg var blevet drivvåd inden under den… det er det der sker, når man køber en “regnjakke” for 16AUD i en op-shop (genner). Men jeg kom altså hele vejen op til summit, hvor der var udsigts post. Her kunne jeg komme indenfor i ly for blæsten, men det var altså ikke meget udsigt, jeg kunne nyde.

Jeg holdte en god lang pause her, mest fordi jeg frygtede at bevæge mig udenfor igen, hvor jeg derefter navigerede ned af bjerget igen. Denne gang af en anden rute. Denne rute holdte på det skyede blæsevejr lidt længere, men da jeg ENDELIG brød ud af tåen fandt jeg mig i det smukkeste natur. Jeg var helt vild med det. Og for det ikke skulle være helt løgn, kom solen endelig frem! Jeg kunne altså skifte til min sweater, som lå helt tør i tasken, og gå ned af bjerget uden det kolde våde tøj på. Det var altså en meget dejlig vandretur alligevel ;))

Efter vandreturen tog jeg bussen tilbage til Hobart, hvor jeg fik et par timer til at gå, inden jeg skulle i Hobart lufthavn, den mindste lufthavn jeg nogensinde har været i. Jeg fik besøgt Tasmaniens museum, som btw er gratis, hvilket havde en virkelig fed udstilling om Charles Dickens. Her synes museumsvagten at min hvide hoodie var helt fantastisk til et af udstillingsrummene, så i får også lige hans meget kunsteriske billeder med i købet.

Nu hvor turen virkelig er slut, står jeg kun tilbage med en følelse: jeg MÅ tilbage. Dette er virkelig er helt fantastisk sted, med helt fantastisk natur. Jeg kan slet ikke dulme min begejstring for Tasmanien. Jeg tror muligvis dette bliver mit højdepunkt for Australien. Det er altså lidt bedrøvet, at jeg vender snuden hjem til Brissie, meeen efter den mildt våde vandretur, lyder det da også lidt rart med noget sol og varme igen :)))

2023/07/08 También hace un repaso a los progresos que ha tenido la humanidad desde que bajó de los árboles y comenzó a caminar ergido hasta nuestros días.

It also reviews the progress that humanity has made since it came down from the trees and began to walk upright to the present day.

Google Translation into French: Il passe également en revue les progrès que l'humanité a réalisés depuis qu'elle est descendue des arbres et a commencé à marcher debout jusqu'à nos jours.

Google translation into Italian: Esamina anche i progressi compiuti dall'umanità da quando è scesa dagli alberi e ha iniziato a camminare eretta fino ai giorni nostri.

Google Translation into Portuguese: Ele também analisa o progresso que a humanidade fez desde que desceu das árvores e começou a andar ereto até os dias atuais.

Google Translation into German: Außerdem wird der Fortschritt beleuchtet, den die Menschheit seit dem Abstieg von den Bäumen und dem aufrechten Gehen bis heute gemacht hat.

Google Translation into Albanisch: Ajo hedh gjithashtu dritë mbi përparimin që ka bërë njerëzimi që nga zbritja nga pemët dhe ecja drejt e deri në ditët e sotme.

Google Translation into Armenian: Այն նաև լույս է սփռում այն ​​առաջընթացի վրա, որ մարդկությունը հասել է ծառերից իջնելուց և ուղիղ քայլելուց մինչև մեր օրերը։

Google Translation into Bulgarian: Освен това хвърля светлина върху напредъка, който човечеството е постигнало, откакто е слязло от дърветата и е тръгнало изправено до наши дни.

Google Translation into Czech: Osvětluje také pokrok, který lidstvo udělalo od doby, kdy sestoupilo ze stromů a chodilo vzpřímeně až do současnosti.

Google Translation into Croatian: Također baca svjetlo na napredak koji je čovječanstvo postiglo otkako je sišlo s drveća i uspravno hodalo do danas.

Google Translation into Danish Det kaster også lys over de fremskridt, som menneskeheden har gjort, siden de steg ned fra træer og gik oprejst til i dag.

Google Translation into Slovak: Osvetľuje tiež pokrok, ktorý ľudstvo urobilo od chvíle, keď zostúpilo zo stromov a kráčalo vzpriamene až po súčasnosť.

Google Translation into Slovenian: Osvetljuje tudi napredek, ki ga je človeštvo naredilo odkar se je spustilo z dreves in stopilo pokončno do danes.

Google Translation into Estonian: Samuti heidab see valgust edusammudele, mida inimkond on teinud alates puudelt laskumisest ja püsti kõndimisest kuni tänapäevani.

Google Translation into Suomi: Se valaisee myös sitä edistystä, jonka ihmiskunta on saavuttanut puista laskeutumisen ja pystyssä kävelemisen jälkeen nykypäivään.

Google Translation into Georgian: ის ასევე ნათელს ჰფენს იმ პროგრესს, რომელსაც კაცობრიობა მიაღწია ხეებიდან ჩამოსვლისა და თავდაყირა სიარულის შემდეგ დღემდე.

Google Translation into Greek: Ρίχνει επίσης φως στην πρόοδο που έχει σημειώσει η ανθρωπότητα από τότε που κατέβηκε από τα δέντρα και περπατούσε όρθια μέχρι σήμερα.

Google Translation into Dutch: Het werpt ook licht op de vooruitgang die de mensheid heeft geboekt sinds ze uit bomen afdaalde en rechtop liep tot op de dag van vandaag.

Google Translation into Norwegian: Den kaster også lys over fremgangen menneskeheten har gjort siden de steg ned fra trær og gikk oppreist til i dag.

Google Translation into Polish: Rzuca też światło na postęp, jaki poczyniła ludzkość od zejścia z drzew i chodzenia w pozycji wyprostowanej do dnia dzisiejszego.

Google Translation into Romanian: De asemenea, pune în lumină progresele pe care le-a făcut omenirea de când a coborât din copaci și a mers drept până în zilele noastre.

Google Translation into Russian: Это также проливает свет на прогресс, достигнутый человечеством с момента спуска с деревьев и прямохождения до наших дней.

Google Translation into Serbian: Такође баца светло на напредак који је човечанство остварило од када је сишло са дрвећа и усправно ходало до данас.

Google Translation into Swedish: Den kastar också ljus över de framsteg som mänskligheten har gjort sedan de stiger ner från träd och går upprätt till våra dagar.

Google Translation into Turkish: İnsanoğlunun ağaçlardan inip dik yürümesinden günümüze kadar kat ettiği mesafeye de ışık tutuyor.

Google Translation into Ukrainian: Це також проливає світло на прогрес, якого досягло людство з того часу, як зійшло з дерев і стало прямоходити до наших днів.

Google Translation into Arabic: كما يلقي الضوء على التقدم الذي أحرزته البشرية منذ نزولها من الأشجار والسير منتصبة حتى يومنا هذا.

Google Translation into Bengali: এটি গাছ থেকে নেমে আসা এবং আজ অবধি সোজা পথে চলার পর থেকে মানবজাতি যে অগ্রগতি করেছে তার উপরও আলোকপাত করে।

Google Translation into Simplified Chinese: 它还揭示了人类从从树上下来、直立行走到今天所取得的进步。

Google Translation into Korean: 또한 인류가 나무에서 내려와 직립 보행을 한 이후 오늘날에 이르기까지의 발전 과정을 조명합니다.

Google Translation into Hawaiian: He mea hoʻomālamalama i ka holomua o ke kanaka mai ka iho ʻana mai nā kumu lāʻau a hele pololei a hiki i kēia lā.

Google Translation into Hebrew: זה גם שופך אור על ההתקדמות שעשתה האנושות מאז ירדה מהעצים והליכה זקופה ועד היום.

Google Translation into Hindi: यह उस प्रगति पर भी प्रकाश डालता है जो पेड़ों से उतरने और सीधे चलने के बाद से आज तक मानव जाति ने की है।

Google Translation into Indonesian: Ini juga menyoroti kemajuan yang telah dicapai umat manusia sejak turun dari pohon dan berjalan tegak hingga saat ini.

Google Translation into Japanese: また、人類が木から降りて直立歩行してから現在に至るまでの進歩にも光を当てています。

Google Translation into Kyrgyz: Ошондой эле адамзат дарактан түшүп, тик басып, бүгүнкү күнгө чейин кандай жетишкендиктерге жетишкенин ачыктайт.

Google Translation into Malay: Ia juga memberi penerangan tentang kemajuan yang telah dicapai oleh manusia sejak turun dari pokok dan berjalan tegak hingga ke hari ini.

Google Translation into Mongolian: Мөн хүн төрөлхтөн модноос бууж, босоо алхсаар өнөөг хүртэл ямар ахиц дэвшлийг олж авсан талаар гэрэл гэгээтэй болгодог.

Google Translation into Nepali: यसले मानिसजातिले रुखबाट ओर्लिएर हालसम्म सिधा हिँडेको प्रगतिमा पनि प्रकाश पार्छ।

Google Translation into Panjabi: ਇਹ ਉਸ ਤਰੱਕੀ 'ਤੇ ਵੀ ਚਾਨਣਾ ਪਾਉਂਦਾ ਹੈ ਜੋ ਮਨੁੱਖਜਾਤੀ ਨੇ ਰੁੱਖਾਂ ਤੋਂ ਉਤਰਨ ਤੋਂ ਲੈ ਕੇ ਅੱਜ ਤੱਕ ਸਿੱਧੇ ਤੌਰ 'ਤੇ ਕੀਤੀ ਹੈ।

Google Translation into Pashtun: دا د هغه پرمختګ په اړه هم رڼا اچوي چې انسان د ونو څخه د راښکته کیدو او تر نن ورځې پورې په سمه توګه پرمخ تللی دی.

Google Translation into Persian: همچنین پیشرفتی را که بشر از زمان فرود آمدن از درختان و راست راه رفتن تا امروز داشته است، روشن می کند.

Google Translation into Sundanese: Ogé sheds lampu dina kamajuan nu umat manusa geus dijieun saprak turun tina tangkal jeung leumpang nangtung nepi ka kiwari.

Google Translation into Tagalog: Binibigyang-liwanag din nito ang pag-unlad na nagawa ng sangkatauhan mula nang bumaba mula sa mga puno at lumakad nang tuwid hanggang sa kasalukuyan.

Google Translation into Thai: นอกจากนี้ยังแสดงให้เห็นถึงความก้าวหน้าของมนุษยชาติตั้งแต่ลงจากต้นไม้และเดินตัวตรงจนถึงปัจจุบัน

Google Translation into Urdu: یہ اس ترقی پر بھی روشنی ڈالتا ہے جو بنی نوع انسان نے درختوں سے اترنے اور آج تک سیدھے چلنے کے بعد کی ہے۔

Google Translation into Uzbek: Shuningdek, u insoniyatning daraxtlardan tushib, to‘g‘ri yurganidan so‘ng bugungi kungacha erishgan yutuqlariga oydinlik kiritadi.

Google Translation into Vietnamese: Nó cũng làm sáng tỏ những tiến bộ mà loài người đã đạt được kể từ khi xuống khỏi cây và đi thẳng cho đến ngày nay.

Fortænkt fantasi i flotte farver

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk

Der er prominente navne bag – og dermed også høje forventninger til – årets dukketeater hos Marionet Teatret i Kongens Have. ’Sol står op, fugl falder ned’ er en stille forestilling med sprælske farver, som mangler humor og forløsning for at fænge sit publikum. Der er høje forventninger til årets dukketeater i Kongens Have med seje navne i spil som jazzguitarist Jakob Bro. Sæt dertil den poetisk, finurlige forfatter og filmskaber Emma Rosenzweig, der her krediteres som ikke bare dramatiker, men også ’kunstnerisk konceptudvikler’ sammen med den farverige billedkunstner Tal R. Intentionen bag forestillingen er da også superfin og særdeles svær at have noget imod. Der inspireres til fri leg og fantasi – og at turde gå imod strømmen. Noget vores lille dukke undervejs er vældig skræmt over, som han kommer på afveje langt ud i skoven, da han egentlig bare skulle være gået den lige vej i skole. Helt ordret lyder opfordringen til slut i en lidt anstreng ’barnestemme i samklang med voksen-sang; ’Hvis du vil lære at flyve, må du først lære at falde… Deroppe flyver dit mod’.  Som voksen føler man det poetiske budskab, men det er samtidig tydeligt, at langt de fleste i stykkets målgruppe er stået af.

Genstridige fødder og krokodillesko Der grines lidt i starten af hovedpersonens genstridige fødder, der ikke makker ret og har deres egen vilje. Den fjollede kæmpesko med åben snude som et krokodillegab får også et par smil frem, og særlig fint fungerer ideen med at bruge snørebåndet som hundesnor. Alene pga. størrelsesforholdet imellem dukke og sko er det noget af en mundfuld for vores lille dreng at få den kæmpe sko til at makke ret, og som med en genstridig hund i snor er det tydeligvis ikke ham, der bestemmer vejen. Handlingen fortoner sig lidt til fordel for farver og effekter i form af bl.a. en kæmpe rød sol, der til smukke, håbefulde klavertoner stiger op midt i det hele. En lettere kluntet kæmpefugl kommer som en anden Fønix også til, og redder belejligt vores venner ud af skoven, som i bedste Tal R-stil har uregerlige træer, der naivistisk stritter i alle retninger, som et barn kunne have tegnet dem under entusiastisk forklaring af sin tegning. Mere sprælskhed Tal R’s farver og ekspressionistiske streg fylder på den måde forventeligt i scenografiens visuelle udtryk, hvor også det spraglede scenetæppe elegant agerer både seng, og vendt lidt på skrå; trappe, men undertegnede havde håbet på – og også forventet – mere sprælskhed. Både på billedsiden og i fortællingen. Publikums alder taget i betragtning og ikke mindst med det selverklærede mål om at være ’Et billedeventyr for hele familien om at lade fantasien flyve’, kunne der oplagt have været mere smæk på over hele linjen. Og i samme logik: Hvorfor vrider man ikke mere personlighed ud af den overdimensionerede, tamme fugl, når man nu har sådan en med? Det fremstår som en forspildt chance ikke at lokke mere børnelatter ud via den. På den varme forårsdag i strålende sol, hvor denne anmelder så forestillingen, er de sorte dukkeførere heller ikke helt så usynlige, som man kunne ønske sig, og noget af illusionen går lidt tabt med de mange tydelige arme og hænder. Særligt på flyveturen, hvor  størrelsesforholdet ændres, så dukke, sko og fugl skifter fra store til små, er dette ærgerligt. Lækker lydside Noget der til gengæld fungerer virkelig godt stykket igennem er lydsiden. De drømmende toner fra Jakob Bro får momentant det hele til at svæve og slår konsekvent en magisk, blød stemning an, der vækker minder om hans smukke Balladeering-album fra 2009. Og der er oveni det yderst gode lyde undervejs. Lyddesigner Markus Artved fortjener ros for alt fra varierede fuglefløjt, summen af bier og farlig tiger-knurren i skoven, rungende trampen på trappen, taktfast vækkeurs-tikken, høj kaffe-ophældning, brudstykker af nyhederne om bl.a. medvind på cykelstierne – igen et nik til de voksne. Lidt mere humor og sprælskhed til de små havde klædt projektet. FAKTA Marionet Teatret : Sol står op, fugl falder ned - Producent: Det Lille Teater. Dramatiker og kunstnerisk konceptudvikler: Emma Rosenzweig. Scenograf og kunstnerisk konceptudvikler: Tal R. Komponist: Jakob Bro. Instruktør: Rolf Søborg Hansen. Dukkemager: Karin Ørum. Lyddesigner: Markus Artved. Sanger og indtaler: Abel Roman Rosenzweig. Sanger: Dora Selma Rosenzweig. Dramaturg: Camilla Hübbe. Forestillingsleder: Morten Lyster. Scenemester: Rasmus Nordal Jørgensen. Regissør og syerske: Karin Rentsch Jørgensen.  Medvirkende: Yulia Bulankina Lystbæk, Maria Garde og Evi Arnsbjerg Brygmann. Alder: Fra 2 år. Varighed: 30 minutter. Set 26. maj 2023 i Marionet Teatret i Kongens Have, hvor forestillingen spiller til 23. juli. Gratis adgang. Spilletider: Tirsdag-fredag kl. 10.00 & 11.00 (20. maj-23. juni), Tirsdag-fredag kl. 14.00 & 15.00 (24. juni-21. juli), Lørdag-søndag kl. 14.00 & 15.00 (hele perioden)

https://detlilleteater.dk/forestilling/marionet-teatret/sol-staar-op-fugl-falder-ned

Fyrværkerishowet vinteren 2023

Fyrværkerierne var anderledes end noget, folk nogensinde havde set før. De formede sig som iskrystaller og snedækkede træer, og farverne skiftede fra blåt til lilla til pink og tilbage igen. Det var som at være i en vinterdrøm, hvor himlen blev malet med en palet af magiske farver. Folk stod der, måbende og fyldt med beundring, mens de så det utrolige fyrværkerishow udfolde sig over dem. Alle var enige om, at dette var det mest unikke og betagende fyrværkeri show, de nogensinde havde set.

da mine vredesproblemer på højskolen fyldte meget fik jeg udleveret dartpile, som jeg kunne kaste med nede i bunden af haven. så jeg kunne bruge næsten en time på bare at sigte og kaste pile på træer, så jeg kunne komme ud med aggressioner. når jeg tænker på det nu, så er det rimelig weird

Fornemt besøg💕

Jeg (Laura) var simpelthen hen så heldig at få fint besøg af mine forældre! Længe ventet og meget savnet!

Vi fik mulighed for at bruge de næsten 3 uger, de var her, sammen uden de helt store problemer.

Vi tog til bjergene vest for Sydney, Blue Mountains (de blå bjerge). De har navnet pga. de mange eukalyptus træer, som udskiller oliedampe, som lægger et blåligt skær, når man kigger hen over de store skovområder. Vi fik taget lidt små-gåture og nydt regnskoven og udsigten. Vi tog også en gamle jernbane, som gik i 45° vinkel, som tidligere blev brugt som transport til kulminearbejdere og til kullet, de transporterede op fra minen. En sjov oplevelse at sidde så stejlt i en jernbane. Det er dog en kort tur ned/op på et minuts tid, men det var nu også okay. Til gengæld var jeg så uheldig den dag, vi gjorde det, at jeg snublede ned af en trappe og vred om på min ankel. Den var ikke meget hævet, men jeg har efterfølgende kunne mærke, at det alligevel blev en mindre forstuvning. Ups.... den har det fint nok nu, men jeg kan godt mærke det, hvis jeg sidder i skrædderstilling i længere tid, og anklen er heller ikke lige så smidig, som den har været. Tid bliver bare min bedsteven, og jeg kan sagtens gå og det hele, så det er heller ikke værre heldigvis.

Mor, far og jeg fik også fundet en sjov restaurant, som gik enormt meget op i jul. De havde en hel juleudstilling, der kommer frem hvert år - den kommer der lidt mere om i et andet opslag omkring jul her i Sydney.

Vi tog også ned syd for Sydney, da vi skulle bevæge os ned til Bungendore for at se David og hans familie. Et dejligt gensyn, der har været 18 år undervejs - også Bungendore kommer der et senere opslag om.

Vi kom lidt nord for Sydney, hvor vi boede på et hyggeligt AirBnB. Vi havde to soveværelser, ejet toilet og bad og et køkkenalrum. Fra stuen/køkkenalrummet, kunne man gå ud på en terrasse og komme ned på et lille græsareal. Græsarealet gik ned til en flod, så når man sad i sofaen i stuen og på terrassen havde man god udsigt til floden. Det var et stille område, enormt hyggeligt, så vi endte med, at vi en eftermiddag bare nød at være i huset og slappe af.

Vi var også på en bådtur nord for Sydney, hvor man tog en gammel postmandsrute. Båden leverede stadig post til nogle øer, så vi holdt kort til, så der kunne leveres post. På båden var der frokost inkluderet, så vi nød bare at sidde og have en god udsigt og sejle lidt rundt.

Vi var også lidt rundt i Sydney, bl.a. tog vi færgen til et nordlig del af Sydney, Manly. Et dejligt område med skøn strand og rar atmosfære. Fra færgen kunne man også få fantastisk udsigt til operahuset og broen på samme tid.

En vigtig ting, jeg havde forlangt, at mor og far skulle, mens de på besøg, var, at vi skulle på spøgelsestur. Enormt skægt, virkelig god spøgelsesguide, gode historier og bare generelt en virkelig god oplevelse. Mor blev da også forskrækket et par gange, hvilket ikke gjorde noget. Faktisk gjorde det bare oplevelsen bedre. Jeg havde tænkt, at jeg ville på spøgelsestur siden, jeg kom til Sydney og så, det var en mulighed, så det var længe ventet, og jeg virkelig spændt og havde glædet mig meget! Historierne var også virkelig spændende, og det ikke overnaturlige er typisk bundet i noget sandhed, så det gav også et spændende indblik i Sydneys historie.

Turen foregik i området The Rocks (oversættes til klipperne eller stenene). Det er et af de ældste områder, hvis ikke det ældste område, i Sydney. Da man først begyndte at have by, hvor Sydney ligger i dag, var The Rocks området, hvor kriminelle boede. De havde et helt samfund dernede og var ikke fængslet inde, men boede bare usselt. Der kom dog et fængsel senere hen. I dag er området meget populært blandt både turister og Sydney-siders. Det ligger også lige ved ved operahuset og broen, så området er meget centralt. Der er masser af barer og små lokale håndværksbutikker. Det har lidt en atmosfære som Latinerkvarteret i Aarhus.

Men tilbage til spøgelsesturen. Vi fik historier, om bl.a. et gammelt hus, hvor en familie havde værelse/bolig i samme bygning, hvor lig blev smidt hen. Der var bogstaveligtalt en dør, der førte ind til ligrummet. Mor står med hovedet oppe i deres skorsten, hvilket gjorde at jeg kunne forskrække hende godt og grundigt.

Der er et hotel og bar, hvor manden fra Crocodile Dundee var stamkunde inden, han blev Crocodile Dundee. Baren er dog mest kendt for, at der var en mand, der blev dræbt der for mange år siden. Historien lyder, at området var mafia område. Mafiachefens søn havde en dag været ude og var blevet voldtaget. Sønnen kom hjem og fortalt sin far om det. Forståeligt var faren vred, og som det går med mafiaer, ville faren have hævn og voldtægtsmanden. Faren inviterede derfor voldtægtsmanden på en øl i baren, men sagde ikke noget om årsagen. Voldtægtsmanden ankom først og satte sig op til baren med en øl, og faren kom ind og skød ham i baghovedet, og voldtægtsmanden døde på stedet. Faren fortalte de andre i baren om grunden til mordet, hvilket betød, at da politiet ankom til stedet kunne ingne fortælle, hvad der var sket, da alle på mærkelig vis havde været på toilettet på samme tid. Man fandt da frem til, at det nok var mafiachefen/faren, men da der skulle være retssag nogle måneder senere, kunne ingen pludselig huske, hvad der var sket.

Om det så er sandt eller ej, er det en god historie.

Vi nåede da heller ikke meget længere fra Sydney i 3,5 time syd på til Bungendore, da jeg var bundet af, at jeg stadig skulle arbejde på hostellet nogle gange om ugen, men ikke desto mindre havde vi nogle skønne uger sammen.

Vi fik også fejret Diddes fødselsdag. Hun blev vækket med morgensang på bedste danske vis (dog engelsk fødselsdagssang, da jeg havde fået en masse af de andre af personalet med på det). Hun fik lidt gaver, og vi tog ud og fik thai mad om aftenen.

Vejret variede også noget undervejs, men for det meste lå det omkring de 20°, hvis ikke lidt mere, så mor og far fik også noget sol og sommer i modsætning til Danmarks kedelige vinter.

Det var virkelig skønt at se dem igen efter 3 måneder, og det gjorde da også vores farvel lidt svært, men vi ses jo igen, og vi har da også snakket sammen siden.

- Laura

Optiker og skoleelever plantede 2080 træer

Optiker og skoleelever plantede 2080 træer

Louis Nielsen og Plant et Træ satte 2080 nye træer i jorden sammen med 70 skoleelever fra 1. klasse Louis Nielsen og Plant et Træ satte 2080 nye træer i jorden sammen med 70 skoleelever fra 1. klasse Hver gang en kunde hos Louis Nielsen Fredericia har købt briller fra kollektionerne LUXe og ReWear har butikken doneret et beløb til Plant et Træ. Den samlede donation blev til i alt 2080 træer,…

View On WordPress

Leckt mich am Arsch!

Den 16. august 1914 meldte den 21-årige Joachim Edlef Köppen sig som 'Kriegsfreiwilliger" i Det kongelige Preussiske 40. Feltartilleriregiment. Hans far var stolt, men moren havde nu hellere set, at han var fortsat som student på universitetet i München. Hun trøstede sig dog med, at krigen ville være ovre inden jul; det sagde de allesammen i byen.

Men unge kanonér Köppen kom ikke hjem til jul. Det blev til fire år ved fronten, først to år på Vestfronten, hvor han gjorde de store slag i Champagne, Verdun og Somme med, så et år ved Østfronten, og da krigen mod russerne var færdig, blev Köppen sendt tilbage til Vestfronten med sit regiment. Efter fire års uafbrudte meningsløse rædsler med drab, ødelæggelser og lidelser havde Köppen, der nu var en højt dekoreret løjtnant, fået nok. Han blev såret alvorligt i brystet i september 1918 og da han kom ud fra lacarettet meldte han fra. Den entusiastiske unge frivillige fra '14 var blevet overbevist pacifist. Han nægtede at være med til flere myrderier og blev spærret inde på et nervehospital et par måneder før krigens slutning, hvilket formentlig reddede ham fra degradering og krigsret.

12 år senere i 1930 skriver Edlef Köppen så det hele ned i romanen "Heeresbericht", hvor hovedpersonen hedder Adolf Reisinger, men hvor handlingen i øvrigt er forfatterens egne oplevelser. Bogen er sammen med Berlin Alexanderplatz en af de første såkaldte 'montageroman', hvor fortællingen sideløbende suppleres med uddrag fra samtidige aviser, officielle meddelelser, reklamer og, som titlen antyder, officielle hærberetninger.

Köppens roman udkom året efter Erich Maria Remarque' Intet nyt fra Vestfronten (Im Westen Nichts Neues) og blev oversat til engelsk i 1931, men den nåede aldrig at blive en bestseller. Jeg synes den fortjener bedre. Montageformen betyder, at vi ikke blot oplever meningsløsheden for de enkelte mennesker ved fronten, vi ser det i et totalt billede. Et 4-dimensionelt portræt af et land i krig. Köppens roman er mere reportage end digtning og den er meget modernistisk.

Et sted skildrer Köppen/Reisinger et mareridt, hvor alle omkring ham er døde og han går gennem en forgiftet birkeskov med lilla blade efter et giftgas angreb: "Det er en skændet skov", tænker han. "Det er træer, birketræer, tre- eller femårige. Som intet har med krigen at gøre, intet, intet, intet. Som hverken holder med franskmændene eller tyskerne. De anklager ikke, de slår ikke ihjel. De står der blot, og hvert forår kommer der nyt løv, de blomstrer og om efteråret taber de deres blade igen og venter tålmodigt på næste forår. Uden hastværk. Det eneste de formentlig længes efter er solen. Og nu skænder vi denne uskyldige skov - det har vi ingen ret til.

I følge Köppen/Reisinger er den meningsløse krig ikke blot et overgreb på soldaterne; den er et overgreb på hele livet; han ser krigen som en voldtægt af alt liv på kloden. Jeg synes Heeresbericht udbreder anklagen mod krigen videre end Intet Nyt fra Vestfronten, der lige nu trender på Netflix.

Men Remarque kom først og nåede i 1929 at tiltrække sig verdens opmærksomhed, og hvor Intet Nyt fra Vestfronten solgte i hundredtusindvis af eksemplarer blev salget af Heeresbericht målt i tusinder. I 1933 kom begge bøger på nazisternes bål og Heeresbericht blev først genoptrykt i 1976 og er aldrig blevet oversat til dansk. Er den stadig relevant? Vi har krig i Ukraine og er vidne til en klode, som med Köppen's ord bliver "skændet".

Jeg fandt mit eksemplar af Heeresbericht i Berlins største antikvarboghandler Heenwack. Bogen er fra 1930, 2. oplag trykt i to til femtusind eksemplarer. Den tidligere ejer af bogen var Moderner Buchverleih i Berlin, formentlig et privat bibliotek, hvis ejer Willi Grebe har sat sit stempel unødigt mange steder i bogen, der i øvrigt er godt slidt og lappet sammen med klisterbånd.

Og Joachim Edlef Köppen, hvordan gik det ham? Efter krigen gik han tilbage til sine studier på universitetet, blev gift og fik en datter, blev ansat i forlagsbranchen, blev redaktør på tysklands første radiosender og skrev sidenhen manuskripter til film, men i februar 1939 var det slut. Hans krigsskader indhentede ham, de ødelagte lunger gav op og Köppen døde på et sanatorium 45 år gammmel - syv måneder senere gik tyskerne ind i Polen og en ny verdenskrig begyndte. Der var en årsag til at Goebbels forbød hans bog.

Og hvordan sluttede Heeresbericht? Det voldte mig kvaler at finde ud af, for på side 460 har Willi Grebe endnu engang banket sit stempel nederst på siden, så den allersidste linje er næsten ulæselig. Men jeg har decifreret teksten, som er "Sygepasser Neuhagens ugerapport fra Nervestationen, Fæstningslazarettet in Mainz fra den 6 til 13 September 1918. Her konstaterer sygepasseren at patienten Løjtnant Adolf Reisiger's tilstand er uforandret i forhold til forrige uge: Den syge sover ikke, spiser ikke, stirrer stift frem for sig, og når man tiltaler ham, har han kun en enkelt sætning til svar:

»Es ist ja immer noch Krieg. Leckt mich am Arsch!

Der er jo stadig krig. Rend mig i røven!

Fraser Island - verdens længste sandø kendt for sine krystalklare søer, skov, dingoer (slags små ulve), og strande. Ingen bor på øen, den er meget isoleret.

Jeg ville så gerne opleve Fraser Island, men da man har brug for en firehjulstrækker til at køre i skovene og i sandet og min bil ikke duede, gik jeg på færgen med et telt og en kæmpe rygsæk med nok proteinbare og vand til to dage.

Jeg trekkede 12 km til Lake McKenzie, også meget kendt, hvor jeg fricampede bag ved nogle træer, for jeg var ikke helt sikker på om det var lovligt. Søen er utrolig turkis og gennemsigtig og man kan bade i den. Alle forsvandt efter solnedgangen så jeg smækkede hængekøjen op i det, der hedder "ghost gums trees" og nød en sjælden orange fuldmåne over søen med fuglesang helt alene midt på øen. Jeg var også heldig at vågne op til en tom strand og morgendukkert i en fantastisk solopgang.

16 mar

Pauline Thomsen (July 17, 1858 - 1931) was a Danish painter, trained at the Vilhelm Kyhn art school where she picked up some inspiration towards Impressionism already in the 1880s.

Her later landscape paintings are shimmering with light and color, as seen in this work:

Landskab med træer, 1926 - oil on canvas (Privately owned)