gruppe4design2019-blog
Design - MESS
Af Michelle, Seb, Emil og Sara
18 posts
Don't wanna be here? Send us removal request.
Last Seen Blogs
undicked
his angel
asl-emotes
ASL EMOJIS
ealublue-blog-blog
"When I get there it won't be far enough"
liv2post
Liv2Post's Corner
Text
P6: Experience prototyping
I denne del af vores designproces har vi testet vores prototype af en cykellås. Vi inviterede dermed vores Wolt-bud til en test, hvor han på egen hånd skulle have lov til at interagere med prototypen.
Prototypen
Vi har valgt at fokuserer på at bruge vores prototype til at vise den funktion som vi vil opnå ved vores koncept. Dette har vi valgt, for at brugerne selv kan erfare konceptets funktionalitet.
“By the term "Experience Prototype" we mean to emphasize the experiential aspect of whatever representations are needed to successfully (re)live or convey an experience with a product, space or system”. (Buchenau, M. & Suri, J. F., 2000, s 424). Derfor har vi ikke fokuseret på selve det fysiske design, da vi først vil teste hvordan brugere tog imod konceptets funktionen.
Reflective conversation with materials
Da vi afprøvede vores prototype, monterede vi den på en cykel. Det foregik udenfor, da det også var her vi skulle teste vores prototype. Her erfarede vi at vores fingerprintscanner, som er en del af vores låsemekanisme, var særligt følsom overfor sollys. Her reflekterede vi over hvordan vejrforhold kan have indflydelse på vores prototype bl.a. solskin, regn osv. Dette kan man beskrives med Schöns back-talk begreb, hvor materialerne vi benytter taler tilbage til os som designere.
Brugerinput
Efter en kort introduktion af vores prototypen, så skullet Wolt-buddet selv have lov til at interagere med prototypen. Ved brug af role playing, kunne vi simulere en situation, hvor vores bruger skulle levere mad og låse sin cykel, som han plejer. (Buchenau m.fl., 2000, s.427) Nu skulle han scanne sit fingeraftryk i stedet for at bukke sig ned og låse sin cykel. På den måde kunne vi observere, hvordan han interagerede med produktet, hvor vi kunne se, at placeringen af knappen og scanneren to forskellige steder så akavet ud. Vi prøvede derfor at flytte knappen, så den var placeret over scanneren, og dermed skulle brugeren kun bruge én hånd, for at få scanneren til at virke. På trods af at knappen sad løst, virkede denne placering bedre for brugeren, samtidig med at det så bedre ud.
I forhold til evaluering af vores design, hjalp experience prototyping med at frembringe ny inspiration og bekræftelse af vores produkt. Gennem den oplevelse som prototyping gav vores testperson, kunne vi få feedback på vores egne spørgsmål, samt få indblik på elementer i designet, som før ikke var synlige for os. Som Buchenau og Suri udtrykker det: “People will have experiences with the things we design, whether we intend them or not, and in ways that we cannot hope entirely to predict. Nevertheless, understanding, exploring and communicating the experiential aspects of design ideas are central activities in design.” (Buchenau m.fl., 2000, s. 432). Her fortæller de, at det er en helt central aktivitet i designprocessen, at vi udforsker og eksperimenterer med designet, hvor det er en fordel at inddrage brugere fra feltet og benytte sig af deres feedback.
0 notes
Text
P5: Prototyping
Vi har arbejdet på en prototype af en cykellås, som skal låse vha. fingeraftryk.
Filtrering og manifestations dimensioner
Vi ville undersøge funktionaliteterne (functionality) af en fingerscanner, og hvordan vi kunne få denne til at tænde en servomotor og afspille en kort melodi, hvis den modtager et gyldigt fingerprint. Dette hænger sammen med et fokus på interaktioner (interactivity), da vi i sidste ende gerne vil have en bruger til at kunne benytte disse funktioner. Ift. data har vi indtil videre ét fingerprint gemt til vores maskine, men derudover er der ikke fokus på at indsamle større mængder af data. Vi har derfor ikke fundet en løsning for, hvordan en bruger tilføjer deres eget fingerprint til sensoren.
Vi har ikke haft fokus på selve udseendet af det, der skal ende ud i en cykellås, eller hvordan en cykellås fungerer. Vores prototype består på dette tidspunkt af et arduino board med tilsluttet batteri, motor, højtaler samt fingeraftryksscanner. Disse komponenter har vi ikke forbundet og de er altså bare løse, de er altså ikke sat til en kasse eller monteret på en cykel, som er vores fremtidige plan. Dette har vi valgt at undlade indtil videre, da vi hellere vil fokuserer på at få samarbejdet mellem komponenterne til at virke, og først til sidst arbejde med den visuelle dimension. Dette har vi valgt at gøre for at følge Lim og Stolterman’s teori:
“Prototyping is an activity with the purpose of creating a manifestation that, in its simplest form, filters the qualities in which designers are interested, without distorting the understanding of the whole (Lim & Stolterman, The anatomy of prototyping, s. 7:4, 2008). “
Vi synes at funktionaliteten er vigtigere end udseendet, fordi vi tænker at det bliver nemmere forstå vores prototype, hvis funktionaliteten er god.
Manifestations dimensioner
Vores prototype består udelukkende af Arduinokomponenter. Ved at tilslutte batterier til kredsløbet, undgår vi at have en computer tilsluttet, som gør det nemmere at transportere prototypen, så den i sidste ende kan sidde på en cykel. Vi bruger den korte melodi til at indikere, at en cykel nu er blevet låst/låst op, når brugeren har scannet sit fingerprint.
Horisontalt og vertikalt
Vores prototyping har været præget af en vekslen mellem at arbejde horisontalt og vertikalt. Først gik vi i dybden med funktionaliteten i forbindelse med fingeraftrykssensoren og herefter arbejdede vi på højtaleren. Dernæst arbejdede vi på at forbinde sensoren og højtaleren, hvor vi her arbejdede horisontalt igen, da vi fokuserede på den overordnede interaktivitet og samspillet mellem funktionerne.
Efterfølgende har vi arbejdet meget på låsemekanismen, som vi ønsker at skabe ved hjælp af en elektronisk servomotor. Herefter overgik fra at arbejde vertikalt til horisontalt, da vi ønskede at kombinere alle funktionerne sammen.
Hvad skal vi nu?
Målet nu er at få afprøvet vores prototype på en cykel, men for at vi kan gøre dette er vi først nødt til at arbejde på det visuelle. Vi ønsker at lave en kasse, som kan indeholde alle vores komponenter, som hermed kan monteres på en cykel.
0 notes
Photo
P4: Designkoncept - Alm. Brand. Pitch & feedback
I dag har vi arbejdet videre med vores designkoncept. Efter vores workshop har vi låst os mere fast på et designkoncept, som går ud på at låse cykler ved hjælp af fingeraftryk.
Designkoncept:
Cyklen skal kunne låses ved hjælp af fingeraftryk fra brugeren. Fingeraftryksscanneren skal sidde oppe ved styret, så brugeren hurtigt kan låse cyklen op. Selve låsen er tilsluttet en app, hvor brugeren kan få oplyst om cyklen er låst eller ej. På denne måde kan vi komme den tvivl til livs, som man kan have, når man har parkeret sin cykel: “Har jeg låst den eller ikke?”
Hvad får Alm. Brand ud af det?
Forsikringer vil samtidigt også kunne bruge disse data til at kontrollere om brugere har låst cykler, hvis de bliver stjålet. Derudfra kan de bestemme om brugeren skal have erstatning eller ej. Vi håber på at vores produkt kan være med til at mindske antallet af cykeltyverier.
Som kan ses på et af billederne, har vi lavet en mock-up til vores designkoncept. Ideen med dette er, at vi skal bruge denne til uddybe og forklare vores designkoncept overfor Alm. Brand. På den måde har vi ikke låst os fast i udformningen af produktet og forholde os dermed åben.
0 notes
Text
P3: Udførsel af workshop
I dag har vi afholdt vores brugerworkshop sammen med 4 deltagere. Alle var i starten af 20’erne og benyttede allesammen cykel på den ene eller den anden måde. Vores fokus var på cykler og sikkerhed i trafikken. Den ene deltager anvendte sin cykel som et transportmiddel til hans arbejde (Wolt), en anden benyttede bil til hans job som Just Eat bud og de sidste to benyttede bare som dagligt transportmiddel. Dog havde vi forstået det som om at Just Eat-buddet cyklede, men fandt ud af på dagen at han faktisk brugte bil. Dette viste sig så at være en fordel, da han dermed kunne komme med indsigter fra bilisternes perspektiv i trafikken og i samspil med cyklister.
5 indsigter fra workshoppen
Glemsomhed: Vi fik en forståelse af, at mange cyklister kunne komme til at glemme at låse deres cykel, før de gik fra den, eller at de glemte/mistede deres nøgler, så de ikke kunne låse cyklen.
Trængsel på cykelstierne: Vores deltagere i workshoppen var alle enige om at det var et problem at der ikke altid var plads på cykelstierne. På denne måde cykler man tæt, og dette kan ende ud i nogle uheldige situationer når cyklisterne overhaler hinanden. Deltagerne synes især at el-cykler kunne være farlige, da de kan overhale med høj fart op af bakker. El-cykler bliver ofte brugt af ældre mennesker, som man ikke forventer køre hurtigt. Derfor er det tit uventet når en ældre cyklist på en el-cykel overhaler én, op af en bakke.
Højresving: Flere af deltagerne fortalte at højresvingsulykker var noget de tænkte på når de cyklede. Den ene deltager fortalte tilmed at han næsten var ude for en højresvingsulykke på vej til workshoppen.
Stjålne lygter: Flere af deltagerne havde før oplevet at få stjålet cykellygter fra deres cykel. Derfor bruger de meget tag af/tag på cykellygter. Det giver dog problemet at de nogle gange bliver glemt derhjemme.
Musik i ørene: Alle deltagerne cyklede ofte med musik i ørene. De var alle enige om, at det egentlig gør dem mindre sikre i trafikken, da de ikke kan høre bilerne på samme måde, men alligevel bruger deltagerne det allesammen.
Refleksion over egen proces
Ift. de konkrete metoder:
For at få noget forståelse for domænet samt sætte gang i snakken, benyttede vi også af en modificeret version af 635-metoden, som blev til 435-metoden. Dette skyldes antallet af deltagere vi kunne samle til workshoppen. For at bryde isen mellem deltagerne anvendte vi denne metode, hvor vi fik deltagerne til at tale om deres svar/ideer med hinanden.
I forbindelse med metoden Inspiration cards workshop delte vi deltagerne op i par, hvor to af deltagerne kendte hinanden godt, mens de andre to var fremmede for hinanden. Her kunne vi se, hvordan venneparret snakkede mere sammen om løsningerne, mens det andet par var mere stille og ville skrive flere ting ned. Begge par fik dog udført opgaverne til et tilfredsstillende niveau. For at have de bedste forudsætninger til denne metode, skal deltagerne have en eller anden form for kendskab til hinanden (Workshop Cards, Halskov & Dalsgaard, 2006, s.7).
Gruppens egen rolle under workshoppen
Da vi første gang afprøvede vores workshop til instruktortimen oplevede vi nogle problemer. Det var svært at formulere opgaven skarpt især domænekortenes betydning. Samtidig havde vi heller ikke lavet en klar rollefordeling af vores egne roller, som medførte at vi alle forsøgte at forklare på samme tid. Vi lærte af vores fejl fra testworkshoppen, og delte derefter emnerne ind, så vi alle præcis vidste, hvilke emner vi stod for at forklare.
Dette resulterede i, at vi fik lavet en mere struktureret oplægs-process. For at gøre det mere forståeligt for brugerne kaldte vi domænekort for feltkort og denne måde forstod de bedre hvad de skulle bruge dem til.
Til workshoppen forholdte vi os generelt passivt under brainstormingen og under den kreative del af Inspiration Cards-workshoppen, hvilket fungerede fint, da det gav plads til at deltagerne selv kunne komme på banen med idéer. Dette anbefales også når man benytter sig af PD, da vi kan tilbageholde deres idéer, som vi netop er interesseret i (Kensing & Blomberg 1998, s 171).
0 notes
Photo
P3: Forberedelse af workshoppen
I forbindelse med P3-opgaven havde vi valgt 635-metoden (brainstorming) og Inspiration Cards Workshoppen. Vi vil bruge den første brainstorm til at genere mere viden omkring feltet, ved at spørge deltagerne omkring deres holdninger og oplevelser på arbejde. Desuden vil vi bruge Inspiration Cards Workshoppen til at generere specifikke design koncepter.
Vi startede med at Emil blev medlem af den århusianske Wolt-gruppe på facebook, så vi kunne få adgang til de ansatte hos Wolt. Herefter lavede vi et opslag i gruppen med oplysninger omkring workshoppen (se billede). Dagen efter blev opslaget slettet af en admin i gruppen, så Emil kontaktede en courier-ansvarlig, som fortalte at det var god skik at kontakte dem, før man lavede sådan et opslag. Emil fik dog tilladelse til at dele opslaget, og den courier-ansvarlige ville fortælle sine chefer omkring projektet. Opslaget er dog stadig ikke oppe i gruppen.
Forberedelse af Inspiration Cards Workshop
Vi lavede selv en masse teknologi-kort og nogle få domæne-kort til workshoppen, som vi printede og klippede ud (se billede). Vi har desuden delt vores opslag i nogle andre facebook-grupper, og vi håber på respons og at de ikke bliver slettet igen.
Refleksioner
Lige nu flytter vores fokus sig en smule fra Wolt, da vi har udfordringer med at komme i kontakt med deltagere. Derfor fokuserer vi mere på cyklister og deres sikkerhed generelt, da dette segment er større og nemmere at komme i kontakt med.
0 notes
Photo
Vores plakater til Pitch & Feedback eventet med Alm. Brand.
Efter vores første feedback fra en medarbejder fra Alm. Brand betvivlede vi vores fokus på vores målgruppe. Vi fik at vide at det kunne være en god idé at snakke med alm. cykelbrugere, for at finde ud af om der overhovedet var et marked for vores designs. Dog fortalte den næste gæst, som var UX designer, at han synes at vores målgruppe var utrolig spændende.
Vi vil nu overveje hvilken vej vi vil fortsætte, men vi hælder til at fortsætte med platformsvirksomheder.
xoxo
0 notes
Photo
d.13/3
Efter workshoppen havde vi nogle designkoncepter, hvor vi lavede et fremtidsscenarie, der tager udgangpunkt i vores empiriske undersøgelse.
Det første nutidsscenarie skal illustrere den almindelige arbejdsgang for et Wolt-bud. Her kan man se, hvordan budet får en ordre, som de henter og skal levere. Leveringen kan være en af de svære dele af arbejdsgangen, da de bliver nødt til at stoppe op for at orientere sig om rutevejledningen.
Det andet nutidsscenarie viser hvordan en arbejdsdag kan gå galt for et Wolt bud. Buddet starter får en ordre gennem appen og kører hen til en restaurant for at hente maden. På vej hen for at leverer maden, vælter buddet på cykel, hvorefter hans cykel er defekt. Han ringer til supporten for at høre hvad han skal gøre, og får af vide, at han skal leje en cykel, da maden skal leveres så kunden ikke bliver utilfreds.
Vores fremtidsscenarie minder meget om det første nutidsscenarie, men her finder budet vej til leveringsadressen, ved at have AR-briller på. Disse briller skal så kunne vise en rutevejledning samtidig med den omgivende trafik. Dette skal resultere i, at budet når hurtigere og sikrere frem.
0 notes
Photo
I dag har vi mødtes for at lave en præsentation omkring metoden til den workshop vi skal lave. Vi har valgt at bruge metoden “Inspirational Cards”, da vi synes den er god til at starte den kreative proces.
Vi har ligeledes lavet både teknologi kort samt domæne kort, som vi bruger til at visuelt illustrere hvordan workshoppen skal komme til at se ud.
0 notes
Photo
Vores nye vision
“Skabe bedre arbejdsvilkår for personer, som arbejder indenfor platformsvirksomheder.”.
Efter at have snakket med Rachel, kom vi frem til, at vi ville gå mere i dybden indenfor platformsvirksomheder som Wolt. Dette skyldtes specielt at vi generelt oplevede, at der var stor fokus på arbejdsskader indenfor virksomheder, som følger den danske model.
Vores vision hjælper os med strukturere vores videre forløb, med mål om at skabe bedre vilkår hos ansatte hos platformsvirksomheder. Visionen fungerer dermed som first organising principle, da vi på denne måde kan rette vores fokus mod det første forsøg på at lokalisere problemet.
Vores fokus på platformsvirksomheder som Wolt, åbner op for nye muligheder, da det er et nyt marked, hvor der stadig ikke er skarpe regulationer for arbejdsvilkårene.
Vi startede ud med at lave en del research på nettet omkring kunders oplevelser med Wolt, som var meget blandede. Mange kan lide ideen omkring fleksibilitet, som Wolt tilbyder deres bude, men samtidigt er der også fokus på at de ansatte bude, ikke har samme vilkår som fx feriepenge, pension osv. Wolt anvender freelance bude, som selv er ansvarlige for at være forsikret i tilfælde af ulykker og arbejdsskader. Desuden skal buddet selv sørge for transportmiddel, data og strøm på mobilen, samt sikkerhedsudstyr i trafikken.
I dag interviewede vi et Wolt-bud, som havde arbejdet som bud i ca. et halvt år. Han fortalte om hans arbejdsgang, og de fordele og ulemper han så ved sit arbejde hos Wolt. Vi fik også praktisk viden omkring arbejdstider og løn, samt de interne arbejdsforhold og retningslinjer.
5 væsentlige indsigter
Fleksibilitet er en stor faktor for de ansatte bude, og det kan være en af de største fordele ved at arbejde for Wolt. Man er generelt meget uafhængig af faste arbejdstider, da man selv skal byde på vagterne, og man kan nemt tage fri, og tage flere vagter hvis man ønsker det. Derfor kan arbejdet både fungere som studiejob eller et fuldtidsarbejde.
Ingen ulykker tæller som arbejdsskader hos Wolt, da det er op til det enkelte bud at være forsikret når de arbejder.
Ansvar for transportmiddel. Budene er selv ansvarlig for at have et vilkårligt transportmiddel til rådighed (cykel eller bil). Det betyder at de selv skal sørge for at disse fungerer, hvis der sker noget uventet (fx punktering). Det forventes dermed at de på egen regning finder en ny cykel eller transportmiddel,
Udfordrer den danske model. Da Wolt benytter sig af freelance ansatte, behøver de ikke at være ansvarlige for deres ansatte. Desuden er der ikke nogen fagforening for denne gruppe. Wolt følger altså ikke nogen overenskomst, som betyder at deres ansatte ikke modtager feriepenge, pension m.m. De ansatte skal også selv indberette Skat, da Wolt ikke er ansvarlig for dette.
Tillid er afgørende. Budene må have tillid til Wolt, da de ikke har noget sikkerhedsnet i form af nogen overenskomst, forsikring eller fagforening. De må stole på at Wolt giver dem løn, og de timer de ønsker. Wolt må have tillid til at budene udfører deres arbejde korrekt, da det er svært at sanktionere dem. Wolt må også stole på at budene ikke misbruger deres frihed under arbejdet, og at de følger retningslinjerne (da de ikke selv kontrollerer disse).
Reflektioner
Vi undrer os over, hvordan Wolt egentligt tjener penge, da retterne oftest koster det samme i restauranten som gennem Wolt. Desuden er leveringen ikke specielt dyr (dækker kun budets løn), derfor undrer vi os over hvor den reelle indtægt kommer fra. Vi overvejer om de tjener penge pr. ordrer, eller om de har faste indtægter fra de restauranter de samarbejder med.
Vi er også nysgerrige over at finde ud af om budene overhovedet er interesseret i at få bedre aftaler og forhold på arbejdet, eller om de er tilfredse med de arbejdsforhold de har.
Blombergs principper for etnografi
I forhold til Blombergs princip om natural setting, forsøgte vi at undersøge domænet ved at bestille mad ved Wolt, som gav os en førstehåndsoplevelse af at være kunde hos Wolt, men vi opnåede nok ikke så meget viden omkring budets arbejdsdag.
Holisme (context matters): Vi forsøgte at snakke med budet, der kom med vores mad, da det ville foregå under hans arbejdsdag. Han fortalte dog at han havde travlt, så dette kunne vi ikke nå.
0 notes
Photo
d.28/02
Vi har foretaget os to interviews, hvor vi har fået to personers erfaringen indenfor arbejdsliv med arbejdsskade. Den ene arbejder som VVS’er, som udsættes for hårdt fysisk arbejde, hvor han havde fået en arbejdsskade. Her erfarede vi, at VVS’erne har retningslinjer de skal følge, men på grund af tidsmangel og pres, bliver disse nogle gange sat til siden. Dette er især fordi de er akkordlønnede, som betyder at jo mere de sætter op, jo mere tjener de. På grund af dette, laver de ofte mange tunge løft, pga. det kan være hurtigere end at bruge hjælpemidlerne.
Det andet interview var med en lektor, der havde været sygemeldt med stress i 3 uger. Her var det medarbejdernes psyke, der var i fokus. Denne medarbejder blev sygemeldt for 7-8 år siden, og fortæller også, at der nu er blevet lavet flere tiltag for at forebygge stress på arbejdet.
Vi har erfaret, at der bliver taget tiltag til at forebygge arbejdsskader, men arbejderne er stadig under pres, da forventningerne stadig er høje. Arbejdernes deadlines stemmer ikke altid overens med deres retningslinjer, som kan føre til arbejdsskader. Vi overvejer nu, om det er noget vi skal fortsætte med, eller om vi skal søge i andre retninger.
0 notes
Photo
D 25/02
I dag har vi researchet området omkring arbejdsskader i forhold til vores vision. Vi har igennem statistikker fra diverse fagforeninger og Arbejdsmarkedet Erhvervssikring fundet informationer omkring domænet. Herudfra har vi udviklet en interviewguide til semi struktureret interview.
Samtidigt har vi planlagt hvem vi skal ud og interviewe.
Her er et link til dagens research: https://docs.google.com/document/d/1HxJq2EOqxReA2Rg2IycXoI6oBsQDoOCjfhJu8vhrVy4/edit?usp=sharing
0 notes
Photo
d.22/02
Efter vores Design Workshop nåede vi frem til et afgrænset område omkring arbejdsskader. Vores nuværende vision er dermed at forebygge arbejdsskader samt lette anmeldelsesprocessen for medarbejderne. Vores brugergruppe vil dermed være folk i arbejde, og det gælder især folk med hårdt fysisk eller psykisk arbejde. Vores næste skridt er dermed at få udviklet en interviewguide, og opsøge personer som gerne vil interviews.
Det første billede illustrerer de forskellige visioner vi havde om arbejdsskader i første omgang, hvorefter vi lavede en samlet vision, som man kan se på det andet billede. På det sidste billede kan man se områder indenfor arbejdsskader, som vi overvejer at komme ind på.
0 notes
Photo
d.15/2
Vi fremlagde vores powerpoint og fik her at vide, vi kunne have inddraget vores feltarbejde mere.
Vi havde gjort os nogle reflektioner over selve produktet, som kan ses på billede nr2.
Desuden reflekterede vi over selve design processen, hvor vi med feedbacken fra instruktortimen, har gjort os nogle overvejelser om, hvordan denne designproces kunne være bedre:
Vi kunne have struktureret vores proces anderledes ved at finde at finde mere viden om domænet inden vi begyndte at brainstorme idéer. Vi startede vores proces med at finde ud af hvilke forsikringer der eksisterede i Danmark, og herfra prøvede vi at brainstorme forskellige forskellige forslag til alternative måder disse forsikringer kunne laves. Ved hjælp af denne tilgang fandt endte vi med at komme med idéer, der egentligt kom til at fungere som løsninger til vores case. I stedet for dette skulle vi have fokuseret mere på at undersøge domænet, og altså hvilke problemer der er i forsikringsbranchen. Hvis vi havde gjort dette omvendt ville vi måske have fundet et mere relevant problem, og herefter kunne have udviklet et vision hertil.
I stedet for at finde et problem først, fandt vi en løsning.
Vi skulle egentligt have forholdt os åbne for problemstillinger indenfor domænet, før vi satte os fast på én. På denne måde ville vi forblive åbne for forskellige løsninger, da vi kunne opsamle indsigter der gælder hele domænet fremfor vores ene problemstilling. Da vi vores feltarbejde var begrænset, blev det svært for os at bearbejde vores empiri og dermed problematisk at komme i dybden med domænet. Hvis vi havde lavet feltarbejde over flere gange, så kunne vi have haft en iterativ proces, hvor vi efter feltarbejdet kunne have arbejdet med vores problem-løsning og derefter have lavet feltarbejde igen. På denne måde kunne vi have haft mere brugerinput i vores designproces.
0 notes
Video
Vi lavede en video der skal illustrere, hvordan det kan se ud, når man fx bliver overfaldet, og kontaktlinsen optager det. Derudover har vi fundet nogle billeder, der er eksempler på, hvordan det kan se ud, hvis der er et kamera i en kontaktlinse.
0 notes
Photo
Vi brainstormede ideer til, hvad produktet skulle være - vi endte med at vælge kontaktlinsen, og vil bygge videre på den ide.
0 notes
Photo
14/7 Feltarbejde
Vi var ude og spørge nogle ældre brugere angående vores designidé. Vores fokus var ift overvågning og dataindsamling, og hvordan det påvirkede brugerne. Her kunne vi konkludere, at der var splittede meninger. Der var en del skepsis omkring dataindsamlingen og hvorvidt den ville komme den selv til gode - hvem har adgang? hvem ser ens data?
På den anden side kunne de også se fordelen i at spare penge på deres ulykkesforsikring, hvis de var villige til at benytte dette produkt.
Fra forsikringens side tænker vi, at det bliver sværere for brugere at svindle, da de skal have konkret bevis for deres ulykker. Vi tænker også, at dette produkt kan skabe sikkerhed for nogle kunder som fx. ældre eller udsatte borgere, der kan føle sig usikker i hverdagen.
0 notes
Photo
d.12/2
Vi brainstormer ideer til vores design sprint. Efter at have fundet et udgangspunkt, lavede vi et mindmap, hvor vi prøvede at se de forskellige aspekter af overvågning.
0 notes