i en alder af 20 er jeg kommer i tvivl om min seksualitet, og det er skræmmende

jeg ved, at jeg bragte dette på mig selv. jeg ønskede denne intethed. tomheden. jeg troede, det ville lindre min smerte. i stedet føler jeg mig fortabt. som om jeg aldrig kommer til at føle noget igen. jeg er i konflikt med mig selv. kulden er sikker. den er den eneste konstant. men jeg savner varmen i min mave. jeg savner sommerfuglene, fordi i det mindste følte jeg noget, for fanden! i det mindste vidste jeg, at jeg var i live. lige nu kunne jeg ligeså godt være død.

intet

jeg vil have intet. jeg vil ikke have sommerfuglene i maven eller suset hver gang, du går forbi mig på gangene. jeg vil ikke høre min stemme knække hver gang jeg åbner munden omkring dig. jeg vil ikke have den akavathed, det bringer frem. jeg vil ikke være alene med mine anelser. jeg vil ikke undre mig over, om du kan lide mig eller ej, om jeg har en chance, for det ved jeg jo godt, at jeg ikke har. jeg vil have intet, hvis ikke jeg kan få dig. 

*spritzes face with rose water and moves on*

jeg er skuffet. skuffet over, at det ikke forholder sig, som jeg havde forventet. skuffet over at have været så indbildsk; du ser ikke på mig, som jeg havde forventet. dette er også i orden, jeg har bare brug for lidt tid til at komme mig.  mest af alt er jeg nok skuffet over mig selv. jeg føler mig dum og dette er ikke din skyld.  jeg har brug for tid. 

Måske er jeg faldet lidt for dig

(via jalouxtype)

måske falder jeg lidt mere for dig hver dag

(via mangomariia)

​Du er ikke ligefrem en åben bog. Mere en lukket bog. Hvor siderne er limet sammen og fast til hinanden; med superlim. Og det eneste man får mulighed for at læse er selve titlen på bogen. Men aldrig indholdet. Måske en lille, vag bagsidetekst om handlingen, hvis man er heldig, der ikke gør andet end at vække appetitten i stedet for at dæmpe den. Og alt hvad der står mellem de linjer er gemt væk bedre end en ravn i bælgmørke. Men åh, det er ikke nok - jeg har brug for at læse dig fra start til slut

blå

giv mig kærlighed, giv mig drømme, giv mig et bedre selvværd. 

The Railway Bridge Over Avenue Montmajour 1888

Vincent van Gogh

jeg er træt. træt af at vente på svar, som jeg aldrig får, og muligheder som aldrig vil komme. jeg er træt af at basere min fremtid på en masse tal, som intet betyder så snart, jeg er kommet ind på et studie. jeg er træt, fordi jeg ikke sover nok, fordi jeg er stresset, fordi jeg er bange. jeg er træt fordi jeg ikke ved, hvad fremtiden vil bringe og derfor ikke kan slappe af. men mest af alt, er jeg træt af mig selv og af gymnasiet. 

intet

jeg vil have intet. jeg vil ikke have sommerfuglene i maven eller suset hver gang, du går forbi mig på gangene. jeg vil ikke høre min stemme knække hver gang jeg åbner munden omkring dig. jeg vil ikke have den akavathed, det bringer frem. jeg vil ikke være alene med mine anelser. jeg vil ikke undre mig over, om du kan lide mig eller ej, om jeg har en chance, for det ved jeg jo godt, at jeg ikke har. jeg vil have intet, hvis ikke jeg kan få dig. 

Det føles fantastisk at mine tanker blomstre op, med billeder og følelser, som ikke handler om dig