På besøg hos andre....

Den sidste tid har jeg været så heldig at være blevet inviteret på besøg hos andre som klummeskribent og blogger. Det er super dejligt at være på besøg, men det betyder også, at jeg har været mindre aktiv her end jeg plejer. Derfor samler jeg her nogle links, så du kan læse og lytte med.

Kh Daisy

ALT for damerne:

Sådan kan du styrke dit parforhold med 20 minutter hver dag

Du kan godt have både børn og karriere

Så sig dog JA

Magasinet Sundhed:

Det er dit liv! Lad være med at sammenligne dig med andre.

Krifas podcast:

Find balancen i dit familie- og arbejdsliv

LEV, ELSK, DØ

Efter at have tænkt mig godt om, har jeg nu lagt en strategi for mit liv de næste år, som handler om at skrive den trilogi, som jeg længe har haft på hjerte, mens jeg fortsætter mine samtaler og nyder min hverdag med de mennesker jeg elsker.

Da jeg begyndte arbejdet med LEV, havde jeg ideerne til 5 bøger. To af dem var ikke så vigtige alligevel, og tre af dem var det meget svært at vælge i mellem. Derfor var det også en svær beslutning for mig at skære LEV til og finde ud af, hvad den skulle indeholde. Det lykkes dog, og jeg skrev en bog om at have et livsformål og om at mestre det travle liv med kærlighed, børn og karriere.

Da LEV fik sin titel, fik jeg sagt i sjov, at så var jeg nødt til at skrive de to bøger, som jeg oprindeligt havde lagt til side og give dem titlerme ELSK og DØ.

Efter at have sagt det tænkte jeg på Mi Maestro i Mexico, Ricardo, der altid siger, at Gud taler i gennem os, hvis vi lytter, så jeg holdt fast i og udfoldede tanken om at følge LEV op og lave den til en trilogi.

Det blev til skitsen til 3 bøger, der for mig opsummerer det vigtigste: LEV, ELSK og DØ.

ELSK skal være en let bog. Den skal udgives i maj 2016, og det skal være en bog, man har lyst til at læse om sommeren. Det bliver en bog, der er delt op i 10 essays, som kan læses sammen eller hver for sig. Det skal være en bog, som man let kan gå ind og ud af. Som man har lyst til at læse med solen i øjnene, mens børnene leger, under et træ eller på maven på sengen i en solstråle. Det skal være en bog, som giver lyst til at læse op for veninder over vin eller til at læse højt for kæresten. Det bliver en bog, hvor man griner og hvor kinderne forhåbentligt også blusser lidt.

DØ bliver en dybere bog. Det bliver en bog, som udgives i oktober 2017, og som man har lyst til at læse om vinteren. Under et tæppe med tændte stearinlys og med tid til at mærke efter. Det bliver en bog om at miste. Om at stå helt derude hvor sorgen er overvældende og om at leve med alle de ting i livet, som ikke blev, som man ønskede. Det bliver en bog om, hvilken arv man gerne vil efterlade i verden, og det bliver en bog om at leve med det, som man ikke kan ændre. Om måske ikke at blive stærkere af det, som ikke slår en ihjel, men så om at leve med den sårbarhed der kommer af at vide, at man overhovedet ikke er noget særligt, og at det eneste man er fuldstændig sikker på er, at man skal dø en dag.  

På den måde bliver det også en bog om at leve. Om at elske livet, elske hverdagen og alle de fantastiske mennesker der er i ens liv. Om at gribe livet som det er.

- Og så sluttes cirklen hvor jeg begyndte. I en ufatteligt kærlighed til livet og hverdagen med kærlighed, familie og karriere.

Krydret med en bunke af fantastiske historier fra mit samtalerum, som jeg endnu ikke har fortalt, og en masse referencer til kloge mennesker, som jeg endnu ikke har delt.

Jeg håber, det bliver godt. Jeg glæder mig.....

2

Er hverdagen (for) hård?

Samtalen om hverdagen handler ofte om, at der ikke er plads til sjov, fordi der er så mange krav. At noget af glæden drukner i travlhed med mange ting, som man skal. Krav er en ret bevægelig størrelse. Der er selvfølgelig en række krav, som vi er nødt til at imødekomme i vores liv, men der er også mange ting, som presser som faktisk ikke er krav. Det er nærmere en forestilling om, hvad man ’bør’, eller hvad der ville være det rigtige at gøre. De forestillinger kan selvfølgelig være gode, men de kan også stå i vejen for, at man nyder hverdagen. Det er nogle gange forestillingen om den harmoniske familie eller hverdagen med overskud, som forhindrer en i at opleve harmonien og overskuddet, når det opstår. For nogle dage siden havde jeg en samtale om netop dette, hvor jeg bad min klient skrive ned, hvad hun skulle i løbet af ugen. Hun endte med en hel liste af krav og ting hun skulle ordne udover arbejdet og de daglige rutiner med hente og bringe børn. Da hendes liste var færdig, gik jeg systematisk i gang med at udfordre alt på den. Jeg ville have hende til at blive klogere på, hvad der er reelle krav, og hvad hun egentligt kunne droppe. Til sidst endte hun med en meget kortere liste og en følelse af, at der igen var plads. Tid. Mulighed for at gøre noget der bare er sjovt og dejligt. Alene eller sammen med børnene. Jeg vil gerne opfordre til, at alle bliver bedre til at skelne mellem reelle krav, som man skal imødekomme, og ting, der skaber en følelse af pres eller frustration, som man faktisk godt kan strege fra sin hverdag. Meget af det som kan gøre livet sjovere, kan ikke få plads hvis vi hele tiden er indstillet på det vi 'skal' og ikke på at være i hverdagen. Jeg inviterer ofte mine klienter til at fejre hverdagen mere. Det er noget som min mand og jeg dyrker i stor stil Hvor andre spiser bøf eller chokolade i weekenden, gør vi det oftere i hverdagen. En rød bøf er hur­tig at stege, og det kan faktisk redde mit humør at spise godt efter en lang dag. Pointen er at blive mere bevidst om, hvad der ville gøre dagen i dag til en mere sjov, legende, lækker eller afslappende dag. At gå en aftentur alene i byen med en kaffe i hånden eller se en tegnefilm med børnene og danse i køkkenet, kan være lige det der gør hverdagen sjovere og som skaber mere glæde. Det er ofte, at små ting er nok til at bryde følelsen af at drukne i krav for i stedet føle, at hverdagen er dejlig. Så drop forestillingen om at gøre alting perfekt. Brug til gengæld 5 minutter på at mærke, hvad der ville gøre din dag sjovere. Hvordan fejrer du hverdagen? Hvis du synes dette er spændende, så kan du gratis downloade et uddrag fra bogen LEV her, hvor jeg skriver om dette. Kh Daisy PS Har du lyst til at mødes? 13 april holder jeg et foredrag hos Nørrebro Bøger, Elmegade 17 kld th. Det er kl 19.00 og det ville være så hyggeligt, hvis du kom forbi. Læs mere om arrangementet her: https://www.facebook.com/events/1594956140791047/

Stresset eller priviligeret?

Debatten om hvorvidt de danske børnefamilier er stressede eller priviligerede fortsætter i Politiken. Senest med et debat indlæg fra Karen Lumholt, der giver 6 grunde til, at børnefamilier er stressede, som svar på Ning de Coninck-Smith der mener, at børnefamilierne er priviligerede.

Diskussionen for eller imod om børnefamilier er stressede forekommer mig som en skyttegravskrig fra to flanker. Jeg savner en nærhed til den hverdag, som de fleste børnefamilier har og en respekt for, at det både er svært og fantastisk at have børn og karriere.

Den virkelighed jeg oplever er ikke hverken priviligeret eller stresset. Den er begge dele.  De mennesker jeg taler med som personlig rådgiver og ven har ofte oplevet både at være stressede i en periode og at føle sig dybt priviligerede over alle de muligheder som er. Jeg oplever mange mennesker, som prioriterer deres børn højt, som holder af deres arbejdsliv, og som vil have en god hverdag med det hele. Det er mennesker, som ofte er meget bevidste om, at de er heldige, når de kan få 12 måneders barsel, billig pasning og gratis lægehjælp, Samtidigt er det også mennesker, som nogle gange savner tid og som bliver stressede af en hverdag, hvor meget skal jongleres.

Det interessante er ikke at diskutere, om man har grund til at føle sig stresset eller ikke. Ethvert menneske er født med retten til at opleve verden, som de gør.  Jeg ønsker en debat, hvor der er plads til forskellige oplevelser. Det er at skyde helt forbi målet at dømme mange menneskers oplevelse af stress i hverdagen som forkælet og deres egen skyld. Ligesom det er håbløst at lægge årsagen til al stress over på samfundet.

Vi lever i en tid, hvor børnefamilierne har gode vilkår. Det betyder dog ikke, at vi ikke bør ønske os bedre. Jeg mener faktisk, at vi skal ønske os bedre. Kun ved hele tiden at forbedre mulighederne for trivsel og ved hele tiden at stille spørgsmål, kan vi udvikle os som samfund og mennesker. At man engang bandt børn til sengen, når en mor gik på arbejde, er ikke et argument for, at man skal være ukritisk glad for sin vuggestue. Tværtimod. Der er brug for, at vi hele tiden lærer om, hvad der kunne være bedre og handler på det. Som samfund og som individ.

Samtidigt mener jeg ikke, at årsagen til al stress skyldes de vilkår som er på arbejdsmarkedet eller at moderne kvinder og mænd vil for meget.

Hvad er alternativet? At ville mindre med sit liv eller at droppe arbejdet? For mange mennesker er det at have en karriere både en nødvendighed for at klare sig selv, men det er også en kilde til glæde. Mange mennesker kan faktisk godt lide at bidrage til verden gennem deres arbejde.

For mig er ambitionen at gøre begge dele. Det forsøger jeg hver dag, og det arbejder jeg med mine klienter om. Jeg ønsker ikke at arbejde mindre eller at være mindre engageret i verden omkring mig. Derfor er løsningen for mig heller ikke deltid eller et arbejde, som jeg ikke kan tage med hjem. Mine løsninger handler om at være utroligt klar i mine valg og være nærværende der, hvor jeg er. Det er et fravalg af fjernsyn og en accept af at arbejde mange aftener. Det er fred med ikke at være sammen med min mand hver aften, og det er udøvelse af ret meget disciplin.

Men det er mine løsninger. Jeg vil aldrig hævde, at de er rigtige for andre, men jeg vil argumentere for, at alle kan finde de løsninger, som virker for dem.

De løsninger, som jeg har mødt i mit samtalerum, spænder vidt. Det er for eksempel at finde en familie med jævnaldrende børn, som man kan bytte børn med en nat om ugen, og derved få en friaften hver anden uge. Det er valg som at hyre en hushjælp og stå op kl 5 om morgen for at have tid til sig selv inden dagen starter. Det er  kun at dyrke motion, som børnene også kan være del af. Ligesom det er valg om at slukke mobilen hver dag mellem 17 og 20 for at fokusere på børnene. Det er valg om at arbejde i gennem til kl. 22 en fast dag om ugen. Pointen er, at der er mange måder at mindske følelsen af stress og give mere glæde i hverdagen samtidigt med, at man både har et fuldstidsjob og tager sig godt af sin familie.

Så mit bidrag til debatten er dette:

Vær virkeligt klar på hvad der er vigtigt for dig. Traf de valg som støtter dig i det. Vov at vælge alt det til som du ønsker i livet Brug din kreativitet til at finde ud af hvordan du gør i praksis Vær taknemmelig for det der fungerer og lav det om som stresser dig.

Hvis du nogle gang føler dig presset og vil have et par mærkbare råd til, hvordan man kan håndtere dette, så har jeg lavet denne video:

Lev dine værdier

Det sker jævnligt, at folk spørger mig, hvorfor jeg egentligt bruger så meget energi og så mange ressourcer på mine manualer, når jeg bare giver dem væk. I stedet for at sælge dem eller lave dem mindre ambitiøst. Svaret på det spørgsmål er ganske ligetil.

Det hænger sammen med mine værdier. En af mine centrale værdier er kærlighed. Oversat til min virksomhed kan den værdi give sig til udtryk som generøsitet og et ønske om at bidrage til verden. Når jeg gratis lægger fire manualer om at mestre livet på min hjemmeside, så ærer det mine værdier.

Det er så nemt, når man er selvstændig og hele tiden skal have et øje på bundlinjen at trække generøsiteten lidt tilbage eller vente med at gøre det, der tjener ens formål.

Det virker måske også et godt valg i nuet, fordi det kan give lidt flere penge eller lidt mere tid, men hvis de personlige værdier og formålet med virksomheden ikke gøres til konkret handling, så mistes der noget meget værdifuldt på vejen.

Vi er ikke bedre end vores handlinger. Det er ikke nok at forestille sig alt det gode, man vil bidrage med, når der er mere tid, flere penge eller mere overskud.

Det er virkeligt betyder noget er, at man gør noget lige der, hvor man er.

Det sted er for mig at kunne lægge hånden på hjertet og sige, at de tanker og den tilgang, der er præsenteret i mine fire manualer, virker. De er efterprøvet gennem mange samtaler, og de giver et løft til dem, der bruger dem.

De giver fokus på, hvad der er vigtigst. Konkrete tilgange til hvordan man kan handle på det. En ugepraksis der sørger for, at livet hele tiden er på rette spor, og den følelse af mening og glæde det giver at føle, at livet lykkes.

Det er mit bidrag.

Jeg håber, du kan bruge det.

Tryk på billedet hvis du vil hen og downloade de fire manualer gratis

/

Tager du dig tiden?

Mange mennesker er egentligt ret tilfredse og har godt styr på deres liv. De ønsker ikke nødvendigvis store forandringer og helt nye måder at leve på. De længes efter mere af det de værdsætter. Når man får lidt mere af det, løftes den samlede oplevelse af hverdagen, de nære relationer og arbejdet. Genvejen til at mestre et travlt liv med meget pres er at være bevidst om, hvad der er vigtigst og have modet til at prioritere det. I mine samtaler hører jeg ofte en længsel efter de mindre ting. Efter er en miniferie med kæresten, hvor man er alene sammen og tager sig rummet til at forbinde sig til hinanden. Efter en eftermiddag om ugen med tidlig hentning af børn og tid til at lege. Efter en månedlig fest og lidt mere sex. Efter at engagere sig mere i ens kollegaer og med god samvittighed gå 100% ind i et projekt og ville mere med det, end man bliver betalt for. Det er også de ting, som ofte ikke bliver til noget. Det er alt det, man ikke har tid til og som bliver udskudt, fordi man ikke får handlet på det i hverdagens travlhed. I mine samtaler udfordrer jeg dette. Tiden er ikke noget nogen har. Det er noget, nogle vælger at tage. Energien, overskuddet og mere glæde kommer, fordi man gør det, man længes efter. Fordi man tager sig selv så alvorligt, at man ikke bare lader dagene gå og to do listen styre. Et af de mest effektive redskaber til at skabe bevidsthed om, hvad der egentligt er vigtigst og til at handle på det, er strategi. Omkring nytår laver jeg min egen strategi. Jeg bruger en dag alene til at mærke efter, hvor jeg er og tænke mig om, inden jeg kaster mig ind i et nyt år. Det er blevet en af mine yndlingsdage, da jeg igen og igen erfarer, at det giver mig en følelse af at være kaptajn i eget liv. Mit liv er ikke ideelt, men selv når jeg står i modvind, er jeg på rette kurs. Baseret på filosofiske tanker om det gode liv, positiv psykologi og coaching har jeg  sammensat en metode til at lave en strategi, som virker. Den er skræddersyet til dedikerede mennesker, der oplever at både deres private og professionelle liv er vigtigt. Da jeg synes alle skal tage sig tiden til at lave deres strategi, har jeg skrevet en manual, der guider dig i gennem 5 trin, som gør det nemt for dig at lægge din strategi for det kommende år. Manualen er gratis, og du kan hente den på www.daisylovendahl.dk under 'e-bøger & manualer'.

Jeg håber, du tager dig tiden til at mærke efter, hvad dette år har lært dig og til at tænke over, hvad der er vigtigst for dig i det kommende.

7 råd til den innovative leder

I går gav jeg en forelæsning om kreativitet og innovation på et kursus om positiv psykologi og ledelse, der kører på Folkeuniversitetet. Det var en god oplevelse at møde 35 engagerede ledere, der bruger deres aftener på at lære mere og måske få nogle perspektiver, der kan berige deres hverdag.

Når jeg står overfor mennesker, der dagligt håndterer de udfordringer, der knytter sig til ledelse, er det med stor ydmyghed. Derfor forsøger jeg også at holde mig til, hvad jeg ved noget om. Nemlig hvad der skal for at det enkelte menneske kan performere optimalt og indgå i en innovativ kultur.

Uanset hvad man mener om udviklingen, så er tiden, hvor man gennem et helt arbejdsliv kunne nøjes med at kunne få ting og så genbruge den viden, ved at rinde ud. Vi kender ikke svarere på de udfordringer, vi står overfor som samfund, og derfor er behovet for kreativitet større end nogensinde før.

Hvis vi skal kunne skabe innovative kulturer, der er parate til at svare på dagens udfordringer, så starter det med kreative mennesker. Jeg har her sammenfattet 7 råd til dig, der ønsker at optimere din kreativitet og evne til at indgå i innovative teams. Rådene er afprøvet gennem mange forløb med mennesker, der ønsker at være med til at skabe en positiv forandring i verden og som ved, at det starter med deres egen evne til at tænke kreativt og koble deres viden med det, der betyder noget for dem.

Derfor skal du have kærlighed, familie og karriere

Jeg oplever en længsel hos mine klienter efter at finde nøglen til at udleve sig selv i alle deres vigtigste livsområder som i kærlighedslivet, i familien, i en karriere, med ens venner og med en selv. Det er svært at realisere et liv, hvor man formår at få alt dette til at ske samtidigt, fordi der hele tiden er mange modsatrettede krav og pres i form af manglende tid. Det er nærliggende at tænke, at man må vælge mellem forskellige livsområder. At man kan folde sig ud enten i det private eller det professionelle liv. Det største problem med dette er, at så længe man opfatter det private og det professionelle som modsætninger, der trækker en i forskellige retninger, bliver de også ved med at være det. Derfor er det tid til at se på, hvordan der også kan opstå en positiv effekt ved at folde alle de vigtigste områder af livet ud. Et lykkeligt liv er i min definition ikke et nemt liv, hvor alt er idyl. Det er nærmere et liv, hvor man kan mærke sig selv, hvor man bruger sine styrker, handler på sine værdier og oplever glæden ved gøre noget, der giver mening for en. Sådan et liv kræver en stærk tilstedeværelse i mange områder af livet. Min tilgang er derfor, at man skal have det hele. Der er en positiv effekt at hente i at udleve sit liv i de vigtigste områder samtidigt, som man kan opnå ved at blive virkeligt skarp på, hvad der er vigtigst for en indenfor hvert enkelt livsområde og ved at skabe en praksis der sikrer, at man hele tiden handler i overensstemmelse med ens livsformål. Den positive effekt er følelsen af, at man ikke bare følger med livet og er i en konstant kamp for at få enderne til at nå hinanden, men at man virkeligt lever det liv, som man gerne vil. Det liv som man elsker til fulde - også på de dårlige dage. Mennesker med den følelse er ikke bare lykkeligere, de har også mere at give af til verden. Det liv skabes ikke ved øjeblikke af dyb indsigt eller ved samfundsdebatter om work/life balance. Det skabes ved, at man selv hele tiden har modet til at stå ved, hvad man vil og kreativiteten til at skabe muligheder for at det kan vokse. Derfor besluttede jeg ved nytåret 2014 at tage mod til mig og udgive en bog om emnet baseret på historier fra mit samtalerummet, positiv psykolog og eksistensfilosofien. Formålet med bogen skulle ikke være at illustrere nemme pointer, men at brede en tidsånd ud og præsentere nogle af de indsigter og værktøjer, som mine klienter har glæde af, når de står midt i det travle liv og skal træffe de valg, der giver dem mest lykke. Det er nu blevet til en kontrakt med forlaget Indblik, som udgiver bogen 'Livskunst' i marts 2015. Da jeg startede arbejdet med denne bog, analyserede jeg på, hvad der er fælles for mine klienter. Jeg kom frem til, at alle ønsker sig en karriere, der er meningsfuld og lukrativ, hvor man bruger sig selv og værdsættes. Et lidenskabeligt kærlighedsforhold med god sex, frihed til at være sig selv og følelsen af at være sammen med en anden. En familie der trives med nære relationer og gode oplevelser af at være sammen. Min pointe er meget kort fortalt, at du kan få mere glæde og mening ved at mestre kunsten at folde dette ud samtidigt, fordi der opstår en positiv effekt, når du gør det. Den gode energi fra det ene livsområde spreder sig til det næste. Når vi kommer rundt i alle dele af livet og få truffet nogle valg og stillet skarpt på vores prioriteter og værdier, så giver det en følelse af at være ovenpå og stærk i sit liv. Du kan bruge succes i et område af livet til at give dig mod, styrke og kreativitet i andre. Du opbygger dig selv ved hele tiden at vælge det til, som gør dig mere glad. Det bliver en selvforstærkende spiral, hvor du hele tiden vokser. Hvis du er nysgerrig på at læse mere om bogen 'Livskunst', så klik ind forbi min hjemmeside hvor du finder to uddrag under felterne 'Livskunst' og 'Bevidst - valg - handling':  www.daisylovendahl.dk. Øvelse:

Nævn de tre områder af dit liv, hvor du føler dig mest lykkelig.

Hvilke værdier udlever du der? Hvilke af dine styrker bruger du?

Hvordan kan du bruge dine erfaringer herfra til at løfte de områder af dit liv, som du vil have det bedre i?

Går det ud over familien at arbejde en ekstra time?

I går gik jeg langs med Islands Brygge med mine to børn, da en journalist fra radioen stoppede mig for, at spørge om jeg ville udtale mig til en udsendelse om at børnefamilier. I følge en ny undersøgelse fra Danmarks statistik arbejder de nemlig 1 time mere om dagen. Jeg valgte at sige ja tak til muligheden, da det faktisk er et emne, jeg mener noget om.

Nærmest alle de mennesker jeg arbejder med passer fuldstændig ind i den beskrivelse. De arbejder meget. Ikke alle arbejder meget på deres lønarbejde. Nogle har et nul-job der finansierer deres faste udgifter, så de har økonomisk ro til det, der er vigtigt for dem uanset om det er deres kunst, deres forretning eller deres passion. Andre har en helt klassisk karriere med lange timer, rejser og travle perioder. Fælles for dem er, at de lægger mange timer udenfor familien.

At de samtidigt er børnefamilier skyldes, at 30'erne og 40'erne er de år, hvor mange mennesker oplever at etablere dem selv i deres arbejde samtidigt med, at de får deres børn. Spørgsmålene fra journalisten inkluderede et spørgsmål om jeg selv har oplevet at arbejde ekstra i en periode, og at det gik ud over familien.

Svaret et både et indlysende ja og et klart nej. Det indlysende ja kommer af, at det ikke ville være muligt for mig at have kørt en virksomhed op, skrive en bog og have samtaler med klienter, hvis ikke jeg er i perioder var villig til at lægge mange timer. Præstationer bliver ikke til virkelighed, fordi vi drømmer det. De realiseres, fordi der lægges fokuseret arbejde og vedholdenhed i det. Jeg anfægtede dog, at det gik ud over min familie.

Mine børn har en far. Han er på alle måder så kærlig og kompetent en forælder, som jeg selv er. Så når jeg i en periode ikke er der så meget, er han der mere.

Jeg oplever det som enormt reaktionært, at der er stilles lighedstegn mellem, at man arbejder meget, og at det går ud over familien. I min optik har børn brug for stabile, kærlige og nærværende voksne, men den voksne kan både være den ene forældre eller andre nære voksne. I min familie har vi meget bevidst indrettet os på en måde, så vi begge nyder at være alene med vores to børn, og vi har valgt at knytte nogle få andre voksne meget tæt til vores børn, så de oplever samværet med dem som trygt og roligt. Det gør, at vi begge kan arbejde meget.

Mange af de mennesker jeg arbejder med bliver mere glade af at gøre det i verden, som de brænder for.  De arbejder meget, men de er også ret tilfredse med deres liv. Det er mit indtryk, at det at forfølge et meningsfuldt arbejde skaber overskud til familien. Også selvom det inkludere en time eller to mere på arbejdet.

Jeg skriver dette med en stor erkendelse af, at børn har brug for tid med deres forældre. Tid hvor der er ro, fokus og nærvær. De har også brug for gennem hele livet, at forældrene er der ubetinget, når det brænder på, men det er ikke uforligneligt med dedikerede, travle liv.

Når jeg tænker på mine klienter, er det ikke dem, der arbejder mest som føler sig mest udbrændte. Det er langt oftere dem, der ikke er særligt glade for deres job og som oplever en grundlæggende frustration med, hvor de er i deres liv, der ikke har overskud til familien.

Så glem forestillingen om at den forælder der kommer tidligst hjem er der mere for familien. At være der for andre, hvis man ikke er der for sig selv er ekstremt svært.

Jeg mener ikke, at det er en god ide at arbejde bevidstløst derudaf, men jeg ved, at fravær fra familien ikke nødvendigvis går ud over børn, hvis forældrene kommer glade hjem igen. Så mine tjek spørgsmål til de ekstra timer vil altid være:

Hvilken følelse giver det dig at arbejde meget? Hvor glad er du i dit liv lige nu?

Det er vigtigt for børn at være sammen med voksne der elsker dem og som giver dem nærvær, men mor er ikke den bedste og hun er forhåbentligt ikke den eneste.

Jeg har den største respekt for de forældre, der må opdrage deres børn alene, fordi der ikke er andre primære omsorgspersoner og måske ikke et støttende netværk. Det er et reelt problem for det kræver flere mennesker at skabe de optimale betingelser for en familie. Men de fleste mennesker er jo netop ikke alene.

Der er mange måder at skabe muligheder for at have både karriere og familie. En god ide er, at vælge nogle få personer som altid er der for børnene, så de oplever samværet med dem som trygt. Da min mand voksede op byttede hans forældre børn med et vennepar en weekend om måneden. Vi har farmor-tirsdage og hveranden fredag hos mormor og morfar.

Slip kreativiteten løs og find din model for tid til både dig, dit arbejde og din familie.

Har du en time til at fejre dig selv?

Nu er det næsten midsommer. På lørdag d 21 juni er det årets længste dag med lys i 17 timer og 33 minutter. Så jeg synes, du skal tage en time til at fejre dig selv. Brug den smukke, lyse nat til at reflektere over det, der giver dig værdi. Den glæde du har oplevet indtil videre i år, og de mål du har nået. Det er helt fint også at tænke på det, der ikke har været, som du ønskede det og give det en kærlig tanke, men prøv at vende fokus mod alt det, du har i dit liv, og alt det du har gjort godt. Jeg skriver selv en succesliste, selvom jeg har haft modstand mod det. Som nordbo falder det mig ikke naturligt at fejre mig selv, men jeg ved, at der er evidens for, at et positivt fokus er fremmende for ens performance og glæde, så jeg har besluttet at fejre meget mere. Jeg bruger nytåret til at sætte mål, der er i overensstemmelse med mit livsformål og finde en strategi for at handle på dem. Jeg bruger midsommeren til at reflektere over, hvordan mit liv har været og fejre det, der har været fantastisk. Der sker noget, når jeg ser det på skrift. Jeg bliver mere opmærksom på, hvad jeg egentligt gør, og jeg oplever en glæde ved at føle, at jeg er på rette vej. Hvis du nu tænker:  Jamen, jeg er slet ikke på rette vej, og jeg har ikke noget at fejre, så er der mere grund til, at du skriver den liste. Det handler nemlig ikke om, at kunne sætte hak ved en masse mål der er opnået, men ved at se det der er værd at fejre - uanset hvor småt det er. Det er ved at give opmærksomhed og værdi til alle de små ting, at man finder modet og styrken til at blive ved. Det er ved at fejre sig selv, at man begynder en kærlig behandling af en selv, der i sidste ende vil give en fornyede kræfter til at fortsætte og energi til at skabe det, man ønsker. Store ambitioner og drømme nås ikke ved, at man sætter sig dem. De nås ved, at man handler på dem mange gange. I et travlt liv med mange bolde i luften er det nemt, at den ene dag bare tager den anden. Derfor er der brug for at der stoppe op, mærke efter og fejre det som er godt. Alt for mange af mine klienter glemmer, hvor seje de egentligt er, fordi de har mere travlt med at nå det næste end at nyde det de lige har gjort. Så tag en time i den næste weekend. Gå udenfor eller åbn vinduet helt op. Sæt musik på og skænk dig selv en drink. Hvad har gjort dig glad i 2014? Hvilke mål har du nået? Hvad giver dig en følelse af, at livet er meningsfyldt?   Når du har tænkt over dette, har du elementerne til din succesliste. Hvis du har mod på mere så spørg dig selv:    Hvad skal have fokus i resten af 2014?  Vælg 1-3 ting som du vil give prioritet og husk, at det der vokser, er det, du giver energi.   God sommer, Daisy

Vedholdenhed før verdensklasse

Hvorfor er der nogle, som går hele vejen og andre, der bare aldrig rigtigt får succes? I mit liv har jeg ofte stillet mig selv det spørgsmål, for det er ikke altid ligetil at gennemskue. Handler det om talent? Eller om at have det rigtige netværk? Eller om held?

I mit eget tilfælde har jeg ofte følt mig en smule fortabt for sandheden er, at jeg ikke opfatter mig selv som over norm talentfuld, jeg har intet super godt netværk og held er en by i Rusland for mig.

Jeg har heldigvis noget andet. Vedholdenhed. For mig har vedholdenhed været kædet sammen med, at jeg altid har valgt at gøre mindst en vigtig ting om dagen. Derfor er jeg ofte også gået tidligt fra festen, fordi jeg skulle op om morgenen, og jeg har brugt utallige timer på at gøre mig dygtigere til noget. Jeg har dagligt læst, skrevet og praktiseret det, der er vigtigst for mig, og det er langsomt ved at blive til noget mere.

  Indenfor den sidste måned har jeg færdiggjort en ny manual. Den er nummer 3 i en serie af 5 manualer med konkrete og enkle værktøjer til at leve det dedikerede liv med mangel på tid, masser af udfordringer og lyst til både at udvikle sig selv, gøre en forskel på arbejdet og nærvær med familie og venner. De manualer skal ligge gratis til download på min nye hjemmeside, fordi jeg tror på styrken i at give noget væk. Jeg har også fået en t-shirt af mailchimp, der er min nyhedsbrevs udbyder, fordi min liste er vokset, og det ville de gerne sige tillykke med. Jeg har oveni fået en sød mail fra min blog udbyder tumblr, der skriver, at jeg har skrevet 100 blogindlæg.

  Hver enkelt ting er ikke den store præstation, men den hele løber op til noget, der er større end alle enkeltdelene. Jeg har et talent for at tale med mennesker, men hundredvis af samtaler har gjort mig bedre.

  Dette kommer ikke af talent, netværk eller held. Det er ren og skær hårdt arbejde og vedholdenhed.

  Personligt satser jeg på at blive ved så længe, at jeg når verdensklasse.

  Hvor længe satser du på at blive ved?

  Hvis du gerne vil have et værktøj til at gøre en vigtig ting hver dag, så tilmeld dig mit nyhedsbrev på www.daisylovendahl.dk og få manualen "dagens fokus og formål" i den første mail du modtager. Du kan også skrive til mig på [email protected], så sender jeg den som svar. 

Mere sex, sjov og succes - Tak.

Det lader til at være det store spørgsmål de her dage, om man kan have både en krævende karriere og varetage ens børn samtidigt. Er børnefamilierne stressede eller ikke? Og hvem har ansvaret for det pres, som nogle tydeligvis oplever.

Debatten i Politiken handler om, hvem der har ansvaret for, at nogle børnefamilier oplever et stort pres. Selvfølgelig har det enkelte menneske ansvar for sin egen eksistens, men i min optik udelukker det eksistentielle ansvar ikke en politisk og fælles stillingtagen til de samfundsmæssige strukturer og den kultur, vi lever i.

Så hvad er det for en kultur, vi lever i? Som professionel samtalepartner med akademikere, selvstændige og kreative har jeg et indblik i, hvordan det opleves at være børnefamilie i en tid, hvor mange ikke har en øvre tidsbegrænsning på deres job. Og hvor man ikke arbejder for at tjene penge, men fordi arbejdet er meningsfuldt og menneskeligt tilfredsstillende.

På mange måder er det en fantastisk tid og enormt privilegeret at kunne arbejde med noget, der giver mening, og som bidrager til verden. Helt personligt vil jeg til hver en tid gerne arbejde de afsindigt mange timer, som det kræver at være selvstændig.

I den henseende minder jeg om mange af mine klienter. Ingen af dem ville skifte deres arbejde som for eksempel leder i en privat virksomhed, selvstændig, specialkonsulent i det offentlige, designer eller arkitekt ud med et rengøringsjob eller et job i en butik med faste tider. Ikke fordi de ville tabe prestige eller penge, men fordi de elsker deres arbejde. Fordi arbejdet også er en mulighed for at folde sig ud som menneske.

Betyder det, at man frasiger sig muligheden for at have udfordringer med at få det til at hænge sammen? At man ikke kan tillade sig at være presset? Nej...

Det betyder heller ikke, at man kan forvente, at andre finder løsningen på udfordringerne for en. Det er nemlig et personligt arbejde at regne ud, hvordan man sætter sit liv sammen på den bedste måde.

Forhåbentligt er man ikke alene om at regne det ud, men kan inddrage ens venner, netværk og samfund i en mere generel samtale om, hvordan vi navigerer blandt de mange udfordringer og dilemmaer i et moderne karriere- og familieliv.

For udfordringerne er virkelige. Jeg tænker tit på, hvorfor Djøf'ere i følge deres fagblad har mindre sex end andre faggrupper,  hvorfor toppolitikere bliver skilt, og hvorfor arkitekter ikke går i seng, når de er trætte.

Et enkelt svar er, at de anstrenger sig på at gøre deres bedste og på at få det hele til at gå op i en højere enhed. Ligesom alle andre. Og at hverdagen kommer til at handle om at overleve snarere end at leve.

Det er til gengæld ikke  mit indtryk, at denne reduktion af hverdagen til ren overlevelse skyldes for meget yoga, for mange aftaler med nære venner eller for mange ambitiøse drømme.

Tværtimod.

De fleste sætter nemlig sig selv bagerst i køen, og prioriterer andres behov frem for deres egne. De prioriteter deres børn højt. De er gode kollegaer, og de arbejder hårdt.

Min udfordring til dem er ofte, at de skal varetage sig selv mere. At de skal give sig selv mere tid. Sæt tid af til sex. Løb den tur og tag en yogatime. Drik en kaffe med en ven. Hent børnene en time senere og hav fred med det.

Jeg beder dem om at stå ved deres ambitioner, have modet til at gå efter den karriere de ønsker, og bruge deres arbejdsliv på at gøre en positiv forskel i verden.

Der er ingen evidens for, at man bliver mindre stresset af at vælge mellem karriere eller familie. Eller at vejen til lykke er at ville mindre med sit liv. Der er til gengæld mange gode argumenter for, at man skal vælge begge dele. At man bliver bedre til ens arbejde ved også at være en god forældre. At man får mere overskud ved at gøre det, man er god til. Pointen er, at dedikerede mennesker ikke har brug for at fravælge vigtige dimensioner af deres liv, men for at finde måder til at mere sex, sjov og succes.

Tør du spille på alle tangenter?

Min morbror er gift med en skøn mand, som for mange år siden fortalte mig om, hvordan hans far havde reageret, da han fortalte sin familie om sin beslutning om at gå fra pigekæresten og være sammen med min morbror. Hans far, der spiller klaver, havde sagt, at han som pianist sagtens kunne forstå, at man ønsker at spille på alle tangenter. Et stykke musik, hvor man ikke bruger både de sorte og de hvide tangenter, ville aldrig være fuldendt. Den metafor har fulgt mig lige siden. Uanset hvad de sorte og hvide tangenter er i ens liv, sker der noget fantastisk, når man spiller på alle tangenter. Ligesom ens liv også blive større af, at man spiller på hele klaviaturet. I mit eget liv er jeg gennem sorg og glæde blevet tvunget til at bruge hele klaviaturet, og det har været både skræmmende og fantastisk. Det jeg har taget med mig fra mine ture i yderpunkterne er en dyb erkendelse af, at uanset hvad mit liv byder mig, så tør jeg åbne mit hjerte og mærke det som er. Et liv med albuerne tæt mod kroppen, hvor der kun spilles på midterstykket, er ikke mit ønske. Enhver må gøre op med sig selv, hvordan man ønsker at spille sin melodi. Ønsker man at udforske alle toner, eller foretrækker man at spille det samme stykke til perfektion? Og er perfektion at gøre det hele 100% perfekt, eller er det nærmere at kende ens instrument, så man virkeligt ved, hvad det kan? Det er min oplevelse, at mange af mine samtalepartnere lader deres ønske om perfektion stå i vejen for deres virtuositet. En virkeligt dygtig musiker spiller ikke nødvendigvis korrekt, men de formår at fortolke musikken på en meningsfuld, bevægende og personlig måde . Den virtuose er altid personlig i sin tilgang. Når man ser på læringsstigen, som den er udformet af Dreyfuss og Dreyfuss, består den af 5 trin, hvor man bevæger sig fra regler til erfaring til intuition. Intuition betyder i denne sammenhæng evnen til at identificere mål og handlinger ud fra en utvungen og flydende præstation. Når jeg selv bruger den, er det med en den danske forsker Bent Flyvbjergstilføjelse af et sjette lag, som er fornyeren. Læringsstigen: 1.      Nybegynder 2.      Avanceret begynder 3.      Kompetent udøver 4.      Kyndig udøver 5.      Ekspert 6.      Fornyer   Fornyeren er kendetegnet ved kreativitet og nytænkning. Det er et menneske, der bruger sin erfaring til ikke kun at gøre det perfekt, men også til at forny viden og selve læringssprocesen omkring et område. Det er altså et menneske, der har sluppet perfektionen. Som kender sit fag utroligt godt, men som har sluppet reglerne for at lade noget nyt spire frem.   Fornyeren er virtuos i sin tilgang til sit fag, og han spiller med sig selv som indsats. Han lader ikke sin perfektion stå i vejen for ny viden, og han tør være tilstede med åbent hjerte og risikoen for at begå fejl.   Han tænker mere på, hvordan han vil agere og på sin kærlighed til sit fag end på, hvad han vil opnå.   Den anden dag talte jeg kort i telefon med en leder, som inspirerer mig med sit forretningsmod og hans evne til at tænke nyt. Jeg bad ham om at sætte ord på, hvad der ville gøre hans uge virkeligt god, når han sad og tænkte tilbage på den søndag aften. Hans svar gik på det, han gerne ville opnå. Der kommer jeg ind, som den der husker ham på, at det ofte ikke er indenfor vores kontrol, hvad der sker, men at det indenfor vores kontrol, hvad vi gør. Derfor er det langt mere interessant at gøre sig klart, hvordan man vil agere, end hvad man vil opnå.   For når vi er forbundet til det, så kan vi også slippe ideen om, at hvis vi gør det perfekt eller rigtigt eller godt nok, så går det også godt.   De mennesker der hele tiden stiller ind på, hvordan de vil agere overfor udfordringer. Som hele tiden er personligt investeret i det de gør. Som lærer mere om deres fag, og som tør spille på alle tangenter - det er dem der fornyer, og som virkeligt oplever glæden ved at være tilstede i det de gør.   Spørgsmål: Hvordan vil du agere, når du står overfor din næste udfordring?

Et interview

The Undergang Armchair er en serie podcast, som sætter fokus på kunst og kreativitet.

I denne uge er jeg gæst.

Lyt med her: http://armchair.undergang.net/episode-23-daisy-lovendahl/

Sartre

Som en del af min bog skrivning genlæser jeg i disse uger de filosoffer, som jeg studerede på universitetet, og som har været med mig siden jeg begyndte at interessere mig for filosofi som 14 årig.  I en frustration over ikke at kunne finde det jeg søgte i "Væren og Intet", som er et af Sartres hovedværker, fandt jeg i går bogen "Etik" af selvsamme frem og gik i gang med læsningen.

Den udgave jeg har 1986, og den er købt for 10 kr i en rodekasse på et loppemarked. Det var en af de første filosofi bøger jeg købte. Den har boet på mit værelse hos mine forældre. Den har været i tasken på dates med min første alvorlige kæreste som elskede fransk litteratur. Den har boet i min ungdoms lejlighed på Enghave plads.  Det jeg elsker ved bøger og store tanker e,r at de bliver ved med at være vedkommende. Jeg har stadig ikke forstået Sartre 100%, og det er derfor det stadig er interessant at dykke ned i.

I dag funderer jeg over dette citat:

"Det er forestillingen om, ikke at man altid bør hæve sig op over sin egen situation på ruinerne af sin egen person, men at man altid kan berige sig ved at føje en interesse for nye mål til sine egne mål."  Sartre i Etik s 174

Mange af mine klienter kæmper med at sige til og fra. Hvis jeg skal generalisere, så er der et tema, der kan sammenfattes sådan her. De vil gerne være 'et god menneske', der tager hensyn til andre. Som rummer andre og som er generøse. De er samtidigt også vildt trætte af altid at være den giver, og de føler, at de aldrig når deres, fordi de hele tiden skal være der for andre.

Det er en balance, som er svær at mestre. Hvornår skal jeg gå ud af min vej for at møde dig på din? Mange konflikter mellem kærester, venner, kollegaer og familie handler om dette.

Det er min erfaring som personlig rådgiver at rigtigt mange i denne proces motiveres af idealer om at være et godt menneske, som er der for andre. De vil gerne gøre det godt. Det er meget fint at have noble intentioner, men det kan give alvorligt bagslag i form af skuffelse, holden regnskab og vrede.

Hvis man ser på disse udfordringer fra Sartres synspunkt, så er det vigtigt at erkende, at vi ikke bør gøre noget for andre. Vi bør faktisk ikke noget overhovedet. Hvis man fjerner bør fra ens bevidsthed, så det ikke motiverer en, så er der noget langt mere interessant tilbage. En mulighed for at hjælpe andre. En mulighed for at føje deres interesser. Ikke fordi man bør eller bliver et godt menneske af det. Nærmere fordi man kan og vil. Fordi det også kan berige en selv at gøre det.

Når man agerer ud fra et personligt valg, så ejer man det også i langt højere grad. Det beskytter ikke en mod at have the blues og savne andres hjælp, men det hjælper en til at sige til og fra helhjertet.

Meget af mit arbejde som rådgiver handler om at assistere mine klienter i at se hvor deres valg er. I at blive klar over hvad der bevæger dem og derfra tage stilling til det.

Vi kan vælge at lade os bevæge af ideer om, hvad man bør. Vi kan også væge at lade være og lade os bevæge af det, som også beriger os.

I en helt anden kontekst, som er den positive psykologis, er der faktisk også evidens for at venlige handlinger kan øge ens psykiske kapital - men det er en helt anden bog. 

3 konkrete tilgange til at øge din lykke og performance

Til formiddag har jeg mailet med tre af mine bedste veninder. Det er tre skønne damer, som jeg deler historie med, og som jeg har grublet over de store spørgsmål sammen med. Vi er ikke nået til en endelig konklusion, men vi har efterhånden været vidt omkring i vores udforskning af spørgsmål om børns sovevaner, motion i en travl hverdag, udforskende sex, meningsfyldt arbejde, familie, venskaber og meningen med livet. Gennem de år vi har kendt hinanden, er det blevet tydeligt, at den ro vi ofte længes efter aldrig er der. Vi er hele tiden i gang med at udvikle os, og der sker hele tiden noget. Hver gang vi føler, at vi mestrer livet, så kommer der en ny udfordring. Vi har efterhånden grinet så meget af de konstante udfordringer, at vi har forsonet os med, at det er sådan det er. Vi kommer aldrig til at opleve den ro vi ønsker - hver mindre vi formår at have den ro indeni og bære den med os.  Det lykkedes nogle gange. Andre ikke. Dette er ikke unikt for os, men meget symptomatisk for de mennesker jeg taler med. Virkeligheden er ofte langt vildere end man kan forestille sig, og det pulserende voksenliv med karriere, familie og kærlighed kræver meget. Hvordan formår man at have ro indeni og nyde livet med alle de udfordringer, som hele tiden er der? Shawn Achor, som er CEO af Good Think Inc, har beskæftiget sig meget med sammenhængen mellem lykke og succes. Hans pointe er meget enkelt, at vi tager fejl, hvis vi tror, at vi skal have succes, før vi kan være lykkelige. Vi kommer aldrig til at nå lykken, hvis vi skal om på den anden side af succes for at opleve den, for målet for succes rykker sig hele tiden. Vi ender nemt i en konstant stræben efter at være bedre. En stræben der kan ende med at gøre os stressede og mere ulykkelige. Shawn Achor argumenterer for, at vi skal dyrke at lykkedes før succes, så vi får en "lykke-fordel".  Når vi højner vores lykke ved at fokusere på det, der gør os godt, så får vi nemlig følgende fordele:

Vi performer bedre

Vi får større ressourcer

Vi bliver mere psykisk robuste

Vi bliver mere kreative

Når man tænker over det, er det jo meget indlysende. Når man ser på det, man skal nå, er man ikke tilstede i det som er. Når man til gengæld accepterer livet med alle dets udfordring, får man energi til at kæmpe de kampe der er vigtige, bruge kreativiteten til at finde nye veje og åbne for at elske mere. Enhver der arbejder med mennesker ved, at det der rykker mest ikke er at ændre på folks omstændigheder, men at ændre på hvordan de tænker om deres omstændigheder. Vi kan ikke ændre på, at livet hele tiden udfordrer. Vi kan til gengæld værdsætte det lykkelige. Vi kan dele med de mennesker, der giver os perspektiv. Vi kan fokusere på det der gør godt. Både for at nyde livet mere, men også for at overkomme det bedre. Hvis du har lyst til at booste din lykke og performance, så er her et par af de tilgange, som mange af mine klienter har fundet værdifulde: Brug dine topstyrker: Lær dine styrker at kende så du kan have dem med i alle dimensioner af dit liv. Tænk hele tiden: Hvordan kan jeg bruge min X-styrke her? Vælg opgaver der harmonerer med dine styrker. Boost dine styrker ved at sætte fokus på dem en efter en. Gør en bestemt uge til X-styrke ugen og beslut dig for at bruge noget energi på at booste denne styrke på en givende og dejlig måde. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan booste.   3 gode ting: Udvis taknemmelighed og værdsæt det gode i dit liv ved hver dag at lægge mærke til 3 gode ting. Denne øvelse er super god at gøre sammen med ens børn eller venner rundt om spisebordet. Det er også en meget fin måde at slutte dagen på. Gør det eventuelt til et ritual at drikke en kop the og gennemgå dagens tre gode ting. Hvis man kan lide at lege med billeder, kan man også hver dag fotografere 3 ting, som man virkeligt var glad for. Alt lige fra en god kop kaffe til en sejt håndteret jobsituation gælder. Billederne kan senere hænges op eller være baggrundsskærm på computeren.   Giv din krop kærlighed: Dyrk den motion som du kan lide. Inviter en elsket med i sengen eller afsæt en time til din egen nydelse. Gå en tur rundt om søerne med en ven og en kop kaffe. Du ved, at det er godt for dig - så gør det nu bare. Mediter. Alt mellem 5 minutter og 5 timer gælder. Det vigtigste er ikke, om du kan sidde i en flot lotusstilling i timevis. Det vigtigste er, at du bringer din krop og dit sind i fuldstændig ro, slipper alle tanker og bare er et øjeblik. En zenmunk sagde en gang: Når du er sulten - så spis. Når du er træt - så sov. Når du er fuld af energi - så gør det du skal. Det lyder indlysende, men det nemt at udskyde og ignorere ens behov så meget, at man til sidst ikke kan genkende dem. Derfor er det en god ide at praktisere kærlighed til ens krop ved at give den både udfordring og afslapning.  

Hvor glad tror du mere kærlighed ville gøre dig?

Februar måned har for mig handlet om kærlighed. Ikke den lystfyldte, begærlige kærlighed der beskrives som eros, men den mere modne kærlighed der hos antikkens filosoffer hed agape. Agape er den kærlighed, som blomstrer mellem modne elskende. Det er den kærlighed, der tåler alt. Som er mellem forældre og børn. Mellem bedste venner og søskende - det er den kærlighed, der i sidste ende binder mennesker sammen. Ikke alle kærlighedsforhold ender med en lang og meningsfuld forbindelse. Sådan skal det også være. Kærligheden rummer begge dimensioner, og jeg vil til enhver tid råde enhver til at fejre kærligheden i alle den udtryk. Frem for at begræde den kærlighed som er flygtig så fejr den glæde som den bragte, mens den var der. Samtidigt tror jeg, det er vigtigt at dyrke den langvarige kærlighed. At give næring til ens partner og dyrke det intime rum. Selvom den kvinde der for snart mange år siden stod op af sengen, tog en skjorte på og gik uden trusser hen mod kæresten og sagde "Come to bed or lose me forever" nu kommer ud af soveværelse i bomuldstrusser og t-shirt med et barn på armen og beder manden smide en kogevask over, inden han laver morgenmad. Selvom manden ikke længere skynder sig ud af døren for at komme hjem og har udtænkt en sjov leg til senere på aftenen, men bliver en time længere på arbejdet og længes efter en weekend med vennerne. Alt dette er normalt. Ingen mennesker lever i en evig eros og på en sky af forelskelse. De modnes, de retter blikket mod verden, og de oplever eros blive til agape. For nogle er det et tab, som de ikke kan komme over. De drukner i en krævende hverdag. Som Marie Key synger i sangen 'Uden forsvar': "Folk går fra hinanden. De kan ikke få det til at hænge sammen, og så står der en anden". Det er en klassisk historie, og jeg har hørt den hundredvis af gange. Der er dog også en anden historie. Den fortælles af dem, der opdyrker en erotisk intelligens, som bevidst retter blikket mod deres elskede. Som gør en indsat for at elske det liv de har, og som bruger mere tid med deres nære, når det er svært. En af de erfaringer jeg har gjort mig som menneske og gennem hundredvis af samtaler med andre er, at kærligheden kræver nærvær for at vokse. Den kræver bevidst prioritering og energi. Den giver dog også tifold tilbage. Dette gælder ikke kun kærligheden i parforholdet, men kærligheden generelt. Der er ingen besværlige relationer, som bliver væsentlig bedre af, at man stopper kommunikationen og indsatsen. Tværtimod er det ofte den lange og vedholdende indsatsm der ender med at forandre besværlige relationer til givende relationer, hvor man kender og accepterer hinanden. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, at der er grobund for sådan et arbejde, men nogle gange er der. Nogle gange bliver en død relation vækket til live ved mange små dryp af kærlighed. Det er netop dette som er miraklet ved agape. Det er kærligheden, som tåler alt. Som er større end øjeblikkelige følelser af afvisning, vrede og skuffelse. Det er miraklet ved at rense sig for de sårede følelser og prøve igen. Tage telefonen og invitere på kaffe eller en gåtur. Tage sig i ens egen forståelse for tingene og åbne sig for den andens perspektiv. De fleste af os synes kærligheden er vigtigt. Værdier som fællesskab, samhørighed og romantik bunder alle sammen i kærlighed. Derfor skal vi også bevidst give kærligheden plads i vores liv og se efter, hvor vi selv kan elske mere. Vi tror ofte fejlagtigt, at kærlighed er noget andre skal give os eller som tilfældigt sker eller ikke sker i vores liv. Personligt oplever jeg, at kærlighed er en tilgang til verden, som man selv kan tage magten over. Det er mirakuløst, når man selv skaber rammerne for at kærligheden kan udfolde sig og selv handler mere kærligt. I sidste ende er den kærlighed vi giver plads til også den kærlighed, som giver mening og som gør os gladere.